RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Bygningers energimæssige ydeevne

Bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i Den Europæiske Union (EU). En reduktion af energiforbruget på dette område har derfor høj prioritet i "20-20-20"-målsætningen for energieffektivitet. Dette direktiv støtter dette formål med forslag til retningslinjer for medlemsstaterne vedrørende bygningers energimæssige effektivitet.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.

RESUMÉ

Dette direktiv har til formål at fremme bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne *.

Metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

Medlemsstaterne skal på nationalt eller regionalt plan vedtage en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne, som tager bestemte elementer i betragtning, herunder især:

  • bygningens termiske karakteristika (varmekapacitet, isolering etc.);
  • opvarmningsanlæg og varmtvandsforsyning;
  • klimaanlæg;
  • indbyggede belysningsinstallationer;
  • indeklima.

Den positive indvirkning af andre forhold, for eksempel lokal soleksponering, naturlig belysning, produktion af kraftvarme, fjernvarme- eller fællesvarmeanlæg og fjernkøle- eller fælleskøleanlæg skal også tages i betragtning.

Fastlæggelse af mindstekrav

Medlemsstaterne skal med anvendelse af førnævnte beregningsmetode fastsætte mindstekrav til den energimæssige ydelse, så der opnås et omkostningsoptimalt resultat. Niveauet for disse krav skal revideres hvert 5. år.

Ved fastsættelsen af mindstekravene kan medlemsstaterne skelne mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige bygningskategorier.

Nybygninger skal overholde disse krav, og inden opførelsen påbegyndes, skal der foretages en vurdering af muligheden for at installere anlæg til vedvarende energi, varmepumper, fjernvarme- eller fællesvarmeanlæg, fjernkøle- eller fælleskøleanlæg samt kraftvarmeanlæg.

Eksisterende bygninger, som undergår større renoveringer, skal have deres energimæssige ydeevne forbedret, således at de ligeledes opfylder mindstekravene.

Følgende kan fritages for minimumskravene:

  • fredede bygninger (for eksempel historiske bygninger);
  • bygninger, der tjener religiøse formål;
  • midlertidige bygninger;
  • beboelsesbygninger, som kun er beregnet til beboelse en del af året;
  • selvstændige bygninger med et samlet beboelsesareal under 50 m2.

Ved nyinstallation, udskiftning eller modernisering skal de tekniske bygningsanlæg, for eksempel varmeanlæg, varmtvandsanlæg, luftkonditionerings- eller store ventilationsanlæg ligeledes opfylde kravene til energimæssig ydeevne.

Bygningselementer, der er en del af bygningens klimaskærm, og som har en væsentlig indflydelse på denne klimaskærms energimæssige ydeevne (for eksempel vinduesrammer), skal også opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne, når de udskiftes eller renoveres, for at opnå et omkostningsoptimalt resultat.

Dette direktiv opfordrer stærkt til at indføre intelligente systemer til måling af energiforbrug i henhold til direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet.

Målsætning: næsten energineutrale bygninger

Fra den 31. december 2020 skal alle nybygninger have et energiforbrug, som er næsten nul. Nybygninger, som benyttes eller ejes af offentlige myndigheder, skal opfylde de samme kriterier fra den 31. december 2018.

Kommissionen opfordrer til at forøge antallet af denne type bygninger ved at etablere nationale planer, som omfatter:

  • en teknisk beskrivelse af, hvordan medlemsstaten definerer bygninger med et energiforbrug, som næsten er nul;
  • delmålsætninger om at forbedre den energimæssige ydeevne i nybygninger frem til 2015;
  • oplysninger om politikker og finansielle foranstaltninger, som indføres for at tilskynde til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne.

Finansielle incitamenter og markedshindringer

Medlemsstaterne skal opstille en fortegnelse over de eksisterende og potentielle instrumenter, som har til formål at fremme en forbedring af bygningers energimæssige ydeevne. Denne fortegnelse skal ajourføres hvert tredje år.

Energiattester

Medlemsstaterne skal iværksætte et system til attestering af bygningers energimæssige ydeevne. Denne skal blandt andet indeholde oplysninger om bygningernes energiforbrug samt anbefalinger til forbedring af omkostningerne,

Når en bygning eller en bygningsenhed sættes til salg eller til leje, skal indikatoren for energimæssig ydeevne fra energiattesten anføres ved annoncering i kommercielle medier.

Når en bygning eller bygningsenhed opføres, sælges eller udlejes, skal energiattesten forevises for en potentiel ny lejer eller køber og overdrages til køberen eller den nye lejer.

For bygninger, hvor et samlet nytteareal på mere end 500 m² bruges af en offentlig myndighed, og for bygninger med et samlet nytteareal på mere end 500 m², som hyppigt besøges af offentligheden, skal energiattesten være opslået på et sted og på en måde, så den tydeligt kan ses (den 9. juli 2015 sænkes denne tærskel til 250 m²).

Staterne skal etablere et system til regelmæssig kontrol af bygningers opvarmnings- og luftkonditioneringssystemer.

Med dette direktiv afskaffes direktiv 2002/91/EF.

Dokumentets nøglebegreber
  • Bygningers energimæssige ydeevne: den energimængde, der ifølge beregninger eller målinger er behov for til dækning af det energiforbrug, som er forbundet med en typisk brug af bygningen, herunder energi til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2010/31/EU

8.7.2010

9.7.2012

EUT L 153 af 18.6.2010

Seneste ajourføring: 17.09.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top