RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP)

Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) danner med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet en ramme for under betryggende forhold at eliminere eller begrænse produktionen og anvendelsen af disse skadelige stoffer af hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Konventionen omhandler tolv prioriterede persistente organiske miljøgifte, men det er målet på længere sigt at inddrage andre stoffer.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2006/507/EF, af 14. oktober 2004, om indgåelse af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

RESUMÉ

Stockholm-konventionen har til formål at begrænse forurening, der kan henføres til persistente organiske miljøgifte (POP). Konventionen indeholder en definition af de pågældende stoffer samt regler for import og eksport af disse stoffer.

Definition

De persistente organiske miljøgifte er kemikalier med visse giftige egenskaber, som i modsætning til andre forurenende stoffer ikke nedbrydes. POP er særligt skadelige for menneskers sundhed og for miljøet. De akkumuleres i levende organismer og udbredes gennem luft, vand og via vandrende dyrearter, og de akkumuleres i terrestriske og akvatiske økosystemer. Forurening forårsaget af POP er et grænseoverskridende problem, og det er uomgængeligt nødvendigt at handle på internationalt niveau.

Anvendelsesområde

Stockholm-konventionen omfatter 12 prioriterede POP, som produceres tilsigtet eller utilsigtet. Den utilsigtede produktion af disse stoffer stammer fra forskellige kilder som f.eks. udledninger fra boliger eller fra affaldsforbrændingsanlæg.

Disse 12 prioriterede POP er aldrin, chlordan, dichlordiphenyltrichlorethan (DDT), dieldrin, endrin, heptachlor, mirex, toxaphen, polychlorerede biphenyler (PCB), hexachlorbenzen, dioxiner og furaner.

Konventionen tilsigter i første omgang at forbyde produktion og brug af 9 POP, og at begrænse produktionen og brugen af et tiende stof. For de sidste to POP's vedkommende handler det om at begrænse den utilsigtede produktion og udledningerne til miljøet. Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse på kemikalier bestemt til forskningslaboratorier.

Institutionelle organer

Der er oprettet tre organer med henblik på gennemførelsen af konventionen på internationalt niveau

  • Partskonferencen: Dette er det væsentligste organ, som er sammensat af alle konventionens parter og eventuelle observatører. Det fastsætter procedurereglerne for gennemførelsen, og det har ansvaret for de væsentligste beslutninger, som f.eks. tilføjelsen af et nyt stof til konventionen og samtykke til undtagelsesbestemmelser
  • Udvalget om undersøgelse af persistente organiske miljøgifte: Udvalget er sammensat af specialister og har til opgave at undersøge forslagene for at tilføje nye stoffer til konventionen
  • Sekretariatet: Dette organ udfører hovedsagelig administrative opgaver.

Import og eksport af POP

Ifølge konventionen skal import og eksport af de forbudte POP standses. Dog kan kemikalier, der er klasseret som POP, importeres i følgende særlige tilfælde

  • med henblik på en miljøvenlig eliminering af eksisterende POP (destruktion af affald m.v.)
  • når produktionen og brugen er tilladt med en undtagelsesbestemmelse.

Eksporten er tilladt

  • med henblik på en miljøvenlig eliminering af eksisterende POP (destruktion af affald m.v.)
  • til en part, der har ret til at bruge stoffet ifølge konventionens undtagelsesbestemmelse
  • til en stat, som ikke har undertegnet konventionen.

I sidstnævnte tilfælde skal importstaten hvert år levere et certifikat til den eksporterende part. Certifikatet skal bl.a. fastlægge kemikaliets anvendelsesformål samt indeholde en erklæring om, at importstaten forpligter sig til at beskytte menneskers sundhed og miljøet og at træffe foranstaltninger vedrørende affaldshåndteringen og herunder foranstaltninger, som sikrer en endelig eliminering af POP.

Utilsigtet produktion af POP

Målet er at begrænse og om muligt eliminere den utilsigtede produktion og udledninger af POP. Til dette formål er konventionens parter forpligtet til at udarbejde en national, regional eller lokal handlingsplan. Sidstnævnte er en del af den overordnede handlingsplan for konventionens gennemførelse. Planen skal indeholde en evaluering af udledningen, en evaluering af lovgivningens og politikkernes effektivitet, hvad angår håndtering af udledninger, og en strategi til opfyldelse af konventionens mål.

Det er væsentligt at fremme udviklingen og anvendelsen af ændrede eller substituerende materialer, produkter og processer for at forebygge utilsigtet produktion af POP. Konventionen omfatter de overordnede direktiver om de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljømæssige praksis vedrørende forebyggelse eller begrænsning af udledninger. Den indeholder også foranstaltninger om begrænsning eller eliminering af POP-holdige udledninger, som stammer fra lagre og affald.

Undtagelsesbestemmelser

Konventionen tillader visse undtagelsesbestemmelser i forhold til eliminering/begrænsning af produktionen eller brugen af disse stoffer, og som følge heraf også til reglerne for import og eksport. Undtagelsesbestemmelserne, som kan komme i betragtning, er særegne for hvert POP, og de er i givet fald udspecificeret i konventionens bilag.

Undtagelsesbestemmelserne er optaget i et register, som er tilgængeligt for offentligheden, og de gælder i fem år. De fornys af konferencens parter på grundlag af en rapport, som forelægges konferencen af den berørte part, hvori denne bekræfter, at undtagelsesbestemmelsen fortsat er nødvendig. Når der imidlertid ikke er flere parter registreret under en given undtagelsesbestemmelse, vil der ikke kunne godkendes en nyregistrering under den pågældende undtagelsesbestemmelse.

Parternes gennemførelse

Parterne skal udarbejde en handlingsplan for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen, og planen skal forelægges konferencen. For at lette informationsudvekslingen skal hver part udpege en national kontaktperson. Da POP udgør et grænseoverskridende problem, opfordres parterne til at samarbejde på flere niveauer for at lette opstillingen, anvendelsen og ajourføringen af deres planer for gennemførelsen, bl.a. på regionalt og lokalt niveau.

Det er ligeledes vigtigt at sikre, at udviklingen inden for POP overvåges i relation til miljøet og menneskers sundhed samt at fremme forskning og udvikling.

Tilføjelse af nye stoffer

På opfordring af en af parterne undersøger det videnskabelige udvalg en POP, der foreslås tilføjet til konventionen. Anmodningen skal ledsages af specifikke oplysninger, som kan begrunde forslaget. Disse omfatter beviser for dens persistens, bioakkumulering og udbredelsespotentiale samt de skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet. Når det er konkluderet, at screeningskriterierne er opfyldt, undersøger udvalget atter forslaget under hensyntagen til yderligere relevante oplysninger, den måtte have modtaget, og udarbejder en risikohåndteringsevaluering efter behov. Ud fra disse evalueringer fremsætter udvalget anbefaling om, hvorvidt partskonferencen skal tage opførelse af kemikaliet i bilag A, B og/eller C i betragtning. Den endelige beslutning træffes af partskonferencen.

Økonomiske ressourcer og teknisk bistand

Hver part bidrager med økonomiske ressourcer til gennemførelse af konventionen, bl.a. gennem de foranstaltninger/aktiviteter, som iværksættes på nationalt/regionalt niveau i forbindelse med handlingsplanerne. Udviklingslandene og landene med overgangsøkonomi kan støde på finansielle og tekniske vanskeligheder ved anvendelsen af konventionen. Industrilandene bør yde et bidrag ved hjælp af en mekanisme, som etableres af konventionen, for at forsøge at løse dette problem og tilvejebringe yderligere økonomiske ressourcer.

Bistanden til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi kan ligeledes finde sted i form af teknisk bistand leveret af industrilandene.

Bestemmelser vedrørende information

Det er væsentligt at informere og skabe øget bevågenhed i offentligheden, blandt de politisk ansvarlige og i den kemiske industri om risici og forholdsregler vedrørende POP. Der er planlagt foranstaltninger som f.eks. relevant uddannelse af berørte enkeltpersoner. Det er ligeledes afgørende at sikre en effektiv kommunikation mellem parterne - hovedsagelig via konventionens sekretariat.

Bilæggelse af tvister

I tilfælde af uenighed blandt parterne om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, bilægges denne ved mægling eller ved at forelægge sagen for Den Internationale Domstol. Klageren vælger proceduren. Hvis klageren imidlertid er en regional organisation eller økonomisk sammenslutning, kan denne udelukkende anmode om at iværksætte mæglingsproceduren.

Manglende overholdelse af konventionen

Konventionen vil blive forsynet med en mekanisme, som anvendes ved manglende overholdelse af konventionen og i givet fald procedurer, som iværksættes i den forbindelse.

Opsigelse

En part kan opsige sit medlemskab af konventionen tre år efter dennes ikrafttræden ved skriftlig opsigelse. Denne opsigelse får tidligst virkning et år efter modtagelsen af anmodningen om opsigelsen hos depositaren.

Baggrund

Konventionen er vedtaget af 150 regeringer, heriblandt EU-medlemsstaternes, samt af Rådet på Den Europæiske Unions vegne, på en konference afholdt i Stockholm den 22.-23. maj 2001.

Konventionen trådte i kraft den 17. maj 2004.

Stockholm-konventionen er en opfølgning på flere initiativer på internationalt niveau. Det Europæiske Fællesskab undertegnede i juni 1998 Aarhus-protokollen om persistente organiske miljøgifte (POP) (besluttet i FN's Økonomiske Kommission for Europa) inden for rammerne af Genève-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. Protokollen omfatter på nuværende tidspunkt 16 POP, hvoraf 12 er repræsenteret i den nugældende konvention.

Det foreliggende initiativ er ligeledes en del af en større sammenhæng med talrige internationale traktater/konventioner om miljøet, som Rio-erklæringen om miljø og udvikling, der er indgået i de seneste år.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Rådets afgørelse 2006/507/EF

14.10.2004

-

EUT L 209, 31.7.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF [EUT L 158 af 30.4.2004].
Denne forordning fra 2004 tilsigter at supplere den allerede omfattende EU-lovgivning om stoffer, der er optaget på listerne, og den vidner om ambitionen om at gå videre end de internationale forpligtelser foreskriver, bl.a. på områderne kemiske stoffer og affaldshåndtering.
Forordningen vedrører specifikt produktion, markedsføring, anvendelse, udledning og eliminering af stoffer, der er omfattet af forbud eller begrænsninger i henhold til Stockholm-konventionen om POP eller UN-ECE's protokol om POP. Den tilsigter at opstille krav til en effektiv gennemførelse af disse to internationale aftaler på EU-niveau.

Rådets afgørelse 2004/59/EF af 19. februar 2004 om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen fra 1998 til 1979 konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte [EUT L 81 af 19.3.2004].
Med denne afgørelse godkendes protokollen fra 1998 til 1979 konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte. Denne protokol fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (UN-ECE) blev undertegnet af EU og dens medlemsstater i juni 1998. Den omhandler de samme tolv POP som Stockholm-konventionen og derudover fire andre stoffer (pentabromdiphenylether, chlordecon, hexabrombiphenyl og hexachlorcyclohexan). Disse POP forårsager betydelige negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet som følge af deres persistens, bioakkumulering og transport i luften over lange afstande. Det endelige mål med protokollen er at standse udledninger, emissioner og tab af POP. Protokollen forbyder kort og godt fremstilling og anvendelse af visse produkter (aldrin, chlordan, chlordecon, dieldrin, endrin, hexabrombiphenyl, mirex og toxaphen). Det er hensigten at eliminere andre produkter på et senere tidspunkt (DDT, heptachlor, hexachlorbenzen og polychlorerede biphenyler (PCB)). Protokollen trådte i kraft den 23. oktober 2003.

Seneste ajourføring: 07.07.2011

Se endvidere

  • Stockholm-konventionen (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top