RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Euroen og den internationale økonomi

Europa-Kommissionen vil med dette arbejdsdokument fremlægge en første analyse af de sandsynlige virkninger af euroens indførelse for udviklingen i den internationale økonomi og især for det internationale valutasystem.

DOKUMENT

Kommissionens arbejdsdokument af 23. april 1997 om de eksterne aspekter af Den Økonomiske og Monetære Union [SEK(97)699 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Under hensyntagen til euroområdets økonomiske vægt vil indførelsen af den fælles valuta få betydelige konsekvenser, ikke blot for de medlemsstater, som ikke deltager i euroområdet, men også for tredjelande. Dette eksterne aspekt ved euroen drøftes i stigende grad i internationale fora som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Antages det, at euroområdet omfatter alle medlemsstater, vil Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) forme sig således:

  • den vil kunne måle sig med De Forenede Staters økonomiske og handelsmæssige vægt og vil være større end den japanske økonomi;
  • hvis handlen mellem medlemsstaterne ikke medregnes, vil graden af åbenhed for euroområdet være på 10,2%, hvilket svarer til situationen for USA og Japan;
  • den voksende synkronisering i de forskellige medlemsstaters konjunktursvingninger, som skyldes en bedre samordning af de økonomiske politikker, vil øge virkningerne af den økonomiske udvikling i euroområdet for resten af verden;
  • da der ikke længere vil opstå spændinger mellem de europæiske valutaer (spændinger, som kunne skyldes forstyrrelser uden for Unionen), vil økonomien i euroområdet blive mindre sårbar over for valutakurssvingninger.

Med ØMU's gennemførelse integreres det europæiske finansmarked virkeligt:

  • udvikling af en effektiv grænseoverskridende betalingsordning (TARGET), som forbinder finanscentrene;
  • harmonisering af de finansielle instrumenter og konvergens i retning af de mest effektive finansieringsformer;
  • ét enkelt pengemarked med større konkurrence mellem banker og kreditformidlende institutioner;
  • fjernelse af kursrisici mellem de deltagende lande.

På trods af åbningen kan det imidlertid forventes, at visse nationale karakteristika i finansmarkederne varer ved.

ØMU's dimension, valutastabiliteten og det omfattende finansmarked i Unionen vil sandsynligvis fremme den internationale brug af euroen.

Som faktureringsvaluta i forbindelse med handel vil euroen sandsynligvis i stor udstrækning blive anvendt i kommercielle forbindelser, som direkte involverer Den Europæiske Union, men til en vis grad også i kommercielle transaktioner, som ikke vedrører Unionens medlemsstater.

Eftersom Den Europæiske Centralbank (ECB) er uafhængig og fører en stabilitetspolitik, vil euroen sandsynligvis blive en vigtig reservevaluta og på verdensplan spille en større rolle i porteføljeinvesteringerne. Selv om disse faktorer skulle få private investorers interesse for euroen til at vokse, er det vanskeligere at forudsige euroens vægt i sammensætningen af de private porteføljer.

Euroens udvikling til en toneangivende, international valuta vil ske gradvist. Først vil denne udvikling ses i forhold til de lande, som har snævre økonomiske forbindelser med Den Europæiske Union.

ECB's interventioner vil få internationale følger på grund af internationaliseringen af euroen. I starten vil internationaliseringen dog vanskeliggøre styringen af den monetære politik, fordi eksterne økonomiske beslutningstageres afgørelser vil indvirke på de pengepolitiske aggregater.

Overgangen til euroen indebærer en risiko for, at der vil komme en periode, hvor valutakurserne er ustabile mellem euroen og andre store valutaer. Dette kan skyldes forskellige årsager:

  • bekymringer om, hvorledes ECB's monetære politik vil forme sig i fremtiden. ECB's centrale plads i Systemet af europæiske centralbanker (ESCB), dens foreskrevne uafhængighed og dens grundlæggende mål om prisstabilitet vil dog sandsynligvis straks styrke dens troværdighed;
  • at centralbankerne antagelig vil ligge inde med for store dollarreserver. Disse banker er fuldt ud klar over den mulige indflydelse, deres transaktioner vil få på valutamarkederne. Det kan derfor forventes at den eventuelle afhændelse af de uønskede dollarreserver vil ske gradvist og i snævert samråd;
  • en omlægning af de private porteføljer efter indførelsen af euroen er en kompleks sag. Imidlertid vil de forskellige virkninger sandsynligvis få de samlede nettovirkninger til at balancere.

På langt sigt er det især de grundlæggende økonomiske faktorer (vækst, inflation, produktivitet, budgetstilling, løbende poster osv.), der fastsætter valutakurserne. Disse faktorer påvirkes af både Unionens økonomiske politikker og samhandelspartnerne.

Den økonomisk-politiske ramme, der fastlægges i traktaten vil sandsynligvis tillade ikke alt for restriktive monetære betingelser, samtidig med at valutakurserne holdes på et passende niveau. De økonomiske politikker på europæisk plan vil således være gyldige referencepunkter i forbindelse med internationale, økonomiske forretninger.

Gennemførelsen af ØMU vil medføre en betydelig udvikling i det internationale valutasystem. Det vil især blive mere symmetrisk, idet de mulige gevinster ved en makroøkonomisk samordning vil have tendens til at blive mere ligeligt fordelt mellem parterne.

Endelig vil ØMU også påvirke de internationale institutioners virkemåde, f.eks. IMF's (økonomisk overvågning...). Spørgsmålet om Unionens repræsentation i disse institutioner bør undersøges, og foreneligheden af eksisterende praksis med traktatens bestemmelser bør kontrolleres.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen "Euroområdet i verdensøkonomien - udviklingen de første tre år" [KOM(2002) 332 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Denne meddelelse viser udviklingen i de tre første år med Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og eurozonen i verdensøkonomien.

Seneste ajourføring: 23.06.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top