Beskyttelse af investorer, når en investeringsvirksomhed går ned

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til formål at beskytte investorerne, når en investeringsvirksomhed går ned.

HOVEDPUNKTER

• Direktivet kræver, at landene i Den Europæiske Union (EU) opretter en eller flere investorgarantiordninger*. Alle investeringsselskaber, der leverer investeringsservice, skal tilhøre en sådan ordning (kreditinstitutter kan fritages, hvis de allerede tilhører en ordning, som sikrer beskyttelse, der mindst svarer til den, der gives i henhold til en garantiordning, og at de opfylder nærmere bestemte betingelser).
• Garantiordningen indtræder, når:
  • de kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab efter deres opfattelse ikke på det givne tidspunkt er i stand til at indfri de forpligtelser, der hidrører fra investorernes krav, og ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til det, eller
  • en domstol har truffet en afgørelse, som indebærer, at investorernes mulighed for at fremsætte krav over for det pågældende investeringsselskab suspenderes.
• Der skal være dækning for krav, der skyldes et investeringsselskabs manglende evne til at:
  • tilbagebetale midler, som investorerne har til gode eller ejer, og som opbevares for dem af investeringsselskabet i forbindelse med investeringsvirksomhed eller
  • tilbagelevere instrumenter, som investorerne ejer, og som opbevares, administreres eller forvaltes for dem af investeringsselskabet i forbindelse med investeringsvirksomhed.
• Hvis et investeringsselskab også er et kreditinstitut, afgør EU-oprindelseslandet, hvilket direktiv der skal finde anvendelse på pengekrav: ovennævnte direktiv eller det, der angår indskudsgarantiordninger . Der kan ikke udbetales garantibeløb efter begge direktiver for det samme krav.
• Direktivet fastsætter et EU-minimumsniveau for garanti pr. investor på 20 000 EUR og tillader samtidig EU-landene at fastsætte en højere garantisum, hvis de ønsker det. Medlemsstaterne kan imidlertid bestemme, at visse kategorier af investorer kan udelukkes fra ordningens dækning eller tilbydes dækning med et lavere beløb. Organiseringen og finansieringen af ordningerne er overladt til EU-landenes skøn.
• Der gælder procedurer, der skal følges, når et investeringsselskab ikke overholder de forpligtelser, der påhviler det som medlem af en ordning (sanktioner går op til udelukkelse).
• Filialer af investeringsselskaber kan deltage kompensationsordninger i værtslandene, hvis de ønsker det.
• Dækningen gælder investorens samlede krav, uanset antallet af konti, valuta og placering i EU. For fælles investeringer fordeles kravene ligeligt mellem investorerne.
• Ordningen kan fastsætte en bestemt frist, inden for hvilken investorerne skal fremsætte deres krav. En investor, som ikke har været i stand til at fremsætte sit krav over for garantiordningen rettidigt, kan dog ikke nægtes dækning under henvisning til, at en sådan frist er udløbet. Ordningen skal kunne dække investorernes krav senest tre måneder, efter at kravets berettigelse og størrelse er blevet fastslået.
• Der er fastlagt forpligtelser med hensyn til hvilke oplysninger, der skal gives til investorerne.
• Europa-Kommissionen vedtog et forslag til ændring af direktivet i juli 2010. Dette skete i lyset af udviklingen siden direktivets ikrafttræden og den finansielle krise, der begyndte i 2008. Ændringsforslaget blev også belyst gennem en evaluering, der blev gennemført i 2009. Forslaget ville:
  • have hævet garantibeløbet til 50 000 EUR
  • have forkortet udbetalingsfristerne
  • have krævet, at ordningerne var forhåndsfinansieret gennem et fælles minimumsbeløb og udvidet deres dækning til nærmere bestemte tredjepartsenheder.
• Forslaget blev trukket tilbage i marts 2015 på grund af mangel på fremskridt i forhandlingerne mellem medlovgiverne (Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union).

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 26. marts 1997. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 26. september 1998.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Investeringsservice og regulerede markeder (MiFID I & MiFID II) på Europa-Kommissionens websted.

* VIGTIGT BEGREB

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EUT L 84 af 26.3.1997, s. 22-31)

seneste ajourføring 06.10.2016