RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Arbejdskraftens frie bevægelighed: generelle bestemmelser

Borgerne i Den Europæiske Union (EU) har ret til fri bevægelighed inden for EU. Formålet med denne forordning er at sikre arbejdstagernes frie bevægelighed i EU, hvilket indebærer afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af EU-borgere, der ønsker at tage arbejde i et andet EU-land.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EØS-relevant tekst).

RESUMÉ

Enhver statsborger med oprindelse i en medlemsstat i Den Europæiske Union (EU) har uanset bopæl ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område.

Ligeledes kan enhver arbejdsgiver udveksle tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og indgå arbejdsaftaler med statsborgere med oprindelse i andre medlemsstater.

Love eller administrativt fastsatte bestemmelser eller administrativ praksis i en medlemsstat kan ikke begrænse tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, adgang til beskæftigelse og udøvelse heraf for statsborgere med oprindelse i andre EU-lande undtaget for så vidt angår sprogkundskaber, der kræves af hensyn til den tilbudte stillings særlige karakter.

Ligeledes forbyder direktivet alle bestemmelser, der for borgere med oprindelse i andre EU-lande:

  • stiller krav om særlige fremgangsmåder ved ansættelse
  • begrænser eller indskrænker offentliggørelse af stillingstilbud
  • indfører særlige betingelser vedrørende bistand ved jobsøgning eller registrering hos arbejdsformidlingen.

Udøvelse af beskæftigelse og ligebehandling

Forordningen forbyder enhver form for forskelsbehandeling af arbejdstagere, der er statsborger i en medlemsstat, og arbejdstagere med oprindelse i de øvrige medlemsstater med hensyn til:

  • beskæftigelses- og arbejdsvilkår (afskedigelse, aflønning, genoptagelse af beskæftigelse, etc.)
  • sociale og skattemæssige fordele
  • ret til uddannelse og omskoling
  • kollektive eller individuelle overenskomster
  • medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder.

Arbejdstagerens familie

Såfremt en statsborger i en medlemsstat er eller har været beskæftiget på en anden medlemsstats område, har hans børn, hvis de er bosat på denne medlemsstats område, adgang til almindelig undervisning, lærlingeuddannelse og faglig uddannelse på samme vilkår som statsborgere i denne stat. Medlemsstaterne skal fremme bestræbelser, der gør det muligt for disse børn på de bedst mulige vilkår at følge undervisningen.

Formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse

Medlemsstaterne samarbejder og udveksler oplysninger om beskæftigelsesanalyser, arbejdsmarkedet og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

Derudover etablerer hvert EU-land et særligt beskæftigelseskontor for arbejdstagere fra andre EU-lande, der behandler tilbud og ansøgninger om beskæftigelse til dem.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 492/2011

16.6.2011

-

EUT L 141, 27.5.2011

Seneste ajourføring: 23.06.2011

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top