RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Med dette direktiv indføres en ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for at bidrage til et mere fleksibelt arbejdsmarked, for i højere grad at liberalisere udvekslingen af tjenesteydelser, fremme en mere automatisk anerkendelse af kvalifikationer samt forenkle de administrative procedurer.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer [se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Dette direktiv gælder for enhver EU-statsborger, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv * som selvstændig eller arbejdstager i en anden medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer.

I direktivet sondres mellem "fri udveksling af tjenesteydelser" og "etableringsfrihed", idet der med baggrund i Domstolens kriterier tages hensyn til varighed, frekvens, periodicitet og kontinuitet af ydelsen.

FRIHED TIL AT UDVEKSLE TJENESTEYDELSER

Enhver EU-statsborger, der lovligt er etableret i en medlemsstat, kan levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvis i en anden medlemsstat under hjemlandets titel uden at skulle ansøge om at få anerkendt sine kvalifikationer. Men hvis det pågældende erhverv ikke er lovreguleret i denne medlemsstat, skal tjenesteyderen godtgøre at han har udøvet den pågældende virksomhed i to år.

Værtslandet kan kræve, at tjenesteyderen forud for sin første tjenesteydelse på den pågældende medlemsstats område giver en skriftlig anmeldelse(denne anmeldelse skal gentages årligt), som skal ledsages af detaljerne vedrørende en eventuel forsikringsaftale eller andre dokumenter vedrørende f.eks. dokumentation for tjenesteyderens nationalitet, lovligt etablering samt erhvervsmæssige kvalifikationer.

Hvis værtslandet kræver et proformamedlemskab af den brancheforening, der er kompetent i værtslandet, etableres dette medlemskab automatisk. dDen kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten skal videresende ansøgerens oplysninger til den relevante faglige organisation, når den har modtaget førnævnte anmeldelse. For så vidt angår erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse, kan værtsmedlemsstaten, når en sådan kontrol ikke er mere omfattende end nødvendigt med henblik herpå, forudgående kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer.

Hvis tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, eller under tjenesteyderens uddannelsesbevis *, kan værtsmedlemsstaten kræve, at sidstnævnte meddeler tjenestemodtagerne visse oplysninger, bl.a. vedrørende forsikring mod økonomiske risici i forbindelse med erhvervsansvar.

I forbindelse med både ydelse af tjenester på midlertidig basis og i forbindelse med permanent etablering i en anden medlemsstat, skal de kompetente myndigheder sikre en proaktiv udveksling af informationer om alvorlige forhold i forbindelse med erhvervsudøverens etablering på deres område, som vil kunne få følger for vedkommendes erhvervsvirksomhed. Denne informationsudveksling skal under alle omstændigheder foregå i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning.

ETABLERINGSFRIHED

Der er tale om "etableringsfrihed", hvis en erhvervsudøver reelt har fri adgang til at etablere sig i en anden medlemsstat for her vedvarende at udøve erhvervsmæssig virksomhed.

Generel ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Denne ordning finder anvendelse på erhverv, der ikke er genstand for specifikke bestemmelser om anerkendelse, og på visse situationer, hvor erhvervsudøveren ikke opfylder de betingelser, som gælder for andre anerkendelsesordninger. Ordningen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, uden forbehold, af iværksættelse af udligningsforanstaltninger i tilfælde af væsentlige forskelle mellem den pågældendes uddannelse * og den uddannelse, der kræves i værtslandet. Udligningsforanstaltningen kan tage form af en prøvetid * eller en egnethedsprøve *. Med forbehold for undtagelser, er det den pågældende, der foretager valget mellem de to foranstaltninger.

Når optagelsen eller udøvelsen af et erhverv er lovreguleret, dvs. kræver bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer, i værtslandet, skal den kompetente myndighed i denne medlemsstat tillade optagelse eller udøvelse af dette erhverv på samme vilkår som for sine egne statsborgere. Ansøgeren skal dog være indehaver af et uddannelsesbevis, der er erhvervet i en anden medlemsstat, og som attesterer, at indehaveren er i besiddelse af en uddannelse på et niveau, der mindst svarer til niveauet umiddelbart under det, der kræves i værtslandet.

Hvis der derimod for at optage eller udøve et erhverv i ansøgerens hjemland ikke kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer, skal denne for at kunne optage eller udøve erhvervet i en værtsmedlemsstat, hvor dette er lovreguleret, kunne godtgøre, at han ud over uddannelsesbeviset har haft to års erhvervserfaring på heltidsbasis i løbet af de seneste 10 år.

I direktivet sondres mellem fem faglige kvalifikationsniveauer, nemlig:

  • kursusbevis, der svarer til en almen uddannelse på primært eller sekundært niveau, der attesterer, at indehaveren er i besiddelse af generelle kundskaber, eller et kvalifikationsbevis udstedt af en kompetent myndighed i hjemlandet for en uddannelse, der ikke indgår i et certifikat, eller en specifik eksamen uden forudgående uddannelse, eller tre års erhvervserfaring
  • certifikat, der svarer til en teknisk eller erhvervsrettet uddannelse på sekundært niveau eller en almen uddannelse på sekundært niveau suppleret med en erhvervsuddannelse
  • eksamensbevis for en uddannelse på postgymnasialt niveau af mindst et års varighed eller en uddannelse, der har et tilsvarende fagligt niveau og sætter den pågældende i stand til at opnå en stilling med tilsvarende ansvar og opgaver
  • eksamensbevis for en uddannelse på mellem- eller universitetsniveau af mindst tre års og under fire års varighed
  • eksamensbevis for en videregående eller universitetsmæssig uddannelse af mindst fire års varighed.

Værtsmedlemsstaten kan gøre anerkendelsen af uddannelsesbeviserne betinget af, at ansøgeren underkastes en udligningsforanstaltning (egnethedsprøve eller prøvetid, der ikke må overstige tre år) i de tre følgende tilfælde:

  • når varigheden af den uddannelse, som han dokumenterer at have gennemgået, er mindst et år kortere end den uddannelsestid, der kræves i værtsmedlemsstaten, eller
  • når uddannelsen omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, som er foreskrevet i værtsmedlemsstaten, eller
  • når det lovregulerede erhverv som defineret i værtsmedlemsstaten omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv i ansøgerens hjemland, og når erhvervet kræver en særlig uddannelse, som omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af den uddannelse, som ansøgeren har gennemgået.

I direktivet gives der mulighed for, at faglige sammenslutninger, der er repræsentative på nationalt og europæisk plan, kan foreslå fælles platforme, der gør det muligt at bygge bro over de væsentlige forskelle, der er blevet identificeret mellem kravene til uddannelserne i medlemsstaterne. Platformen skal give mulighed for, at de berørte personer ikke længere bliver pålagt udligningsforanstaltninger, og samtidig give fyldestgørende garantier for kompetenceniveauet. Platformen udgør således en form for "forud defineret udligningsforanstaltning". Kommissionen forelægger i slutningen af 2010 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af bestemmelserne om fælles platforme.

Ordning for automatisk anerkendelse af erhvervserfaring inden for visse former for industri-, handels- og håndværksvirksomhed

De former for industri-, håndværks- og handelsvirksomhed, der er nævnt i direktivet (kapitel II), er på de anførte vilkår genstand for en automatisk anerkendelse af erhvervserfaringen.

De forhold, der tages hensyn til med henblik på anerkendelse af erhvervserfaringen, er dens varighed og form (udøvelse af erhvervet som selvstændig eller lønmodtager). Der tages endvidere hensyn til den forudgående uddannelse, som kan medføre, at kravet til varigheden af den krævede erhvervserfaring lempes. Alle forudgående uddannelser bør dog have været afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller være bedømt som værende fyldestgørende af et kompetent fagligt organ.

Udøvelsen af alle disse erhvervsmæssige aktiviteter er undergivet betingelserne i:

  • liste I i bilag IV – som bl.a. vedrører disse sektorer: tekstilindustri, kemisk industri, olieindustri, trykkerivirksomhed, fremstillingsvirksomhed, byggevirksomhed.
  • liste II i bilag IV – som bl.a. vedrører disse sektorer: fremstilling af transportmateriel, aktiviteter i tilknytning til transport, post og telekommunikation, fotografiske atelierer.
  • liste III i bilag IV – som bl.a. vedrører disse sektorer: restaurations- og hotelvirksomhed, personlige tjenesteydelser, tjenesteydelser til offentligheden, forlystelser og sport.

Ordningen for automatisk anerkendelse af kvalifikationer inden for de specifikke erhverv læge, sygeplejerske, tandlæge, dyrlæge, jordemoder, farmaceut og arkitekt

Den automatiske anerkendelse af uddannelsesbeviser baseret på koordinering af mindstekravene til uddannelse vedrører følgende erhverv: læge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder, farmaceut og arkitekt (direktivets kapitel III).

Med henblik på anerkendelse fastsætter direktivet mindstekravene til uddannelsen for disse erhverv, herunder også mindstekrav til uddannelsens varighed. De af medlemsstaterne udstedte uddannelsesbeviser, der er i overensstemmelse med direktivet er anført i bilag V. De giver indehaverne ret til at udøve deres erhverv i alle medlemsstater.

Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at tillade deltidsuddannelse til alle disse uddannelser, forudsat, at denne uddannelse med hensyn til den samlede varighed, niveauet og kvaliteten svarer til heltidsuddannelsen.

Selvom de uddannelsesbeviser for disse uddannelser – med forbehold af særlige erhvervede rettigheder for disse erhverv, især for arkitekter (bilag VI) – og som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, ikke opfylder alle de uddannelseskrav, der stilles, anerkendes de af enhver medlemsstat som tilstrækkeligt bevis.Dog skal disse kvalifikationer vedrøre en uddannelse, der er påbegyndt inden de referencedatoer, der er anført i bilag V, og ledsages af en bekræftelse af, at indehaverne har beskæftiget sig med det pågældende erhverv i mindst tre på hinanden følgende år inden for den seneste femårsperiode.

Procedure for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Der skal indgives en individuel ansøgning om anerkendelse til værtsmedlemsstatens kompetente myndighed. Ansøgningen skal ledsages af en række dokumenter og certifikater. De kompetente myndigheder skal bekræfte modtagelsen af ansøgningen og oplyse ansøgeren om eventuelt manglende dokumenter inden for en måned. Der skal træffes en afgørelse senest tre måneder efter modtagelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning. Denne frist kan dog som led i ordningen forlænges med én måned. Alle afslag skal behørigt begrundes. Et afslag eller mangel på en afgørelse inden for den fastsatte frist skal kunne påklages efter national ret.

En statsborger i en medlemsstat skal kunne benytte sin uddannelsestitel og eventuelt forkortelsen herfor samt den titel, der i værtsmedlemsstaten svarer til erhvervet. Hvis et erhverv i værtsmedlemsstaten er reguleret af en sammenslutning eller organisation (se bilag I), skal medlemsstaternes statsborgere fremlægge bevis på medlemskab af nævnte sammenslutning eller organisation for at kunne benytte titlen.

Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne skal være i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet. Bestemmelsen skal dog anvendes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket udelukker, at det systematisk kræves af ansøgere, at de går op til en sprogprøve, før de kan optage den pågældende form for virksomhed.

Med henblik på at lette anvendelsen af de anførte bestemmelser foreskriver direktivet et tæt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet. Derudover foreskriver det iværksættelsen af følgende foranstaltninger:

  • udpegning i hver af medlemsstaterne af en koordinator med henblik på at fremme en ensartet gennemførelse af direktivet
  • udpegning ved medlemsstaterne af kontaktpunkter, der har til opgave at meddele borgerne alle anvendelige oplysninger i forbindelse med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og bistå borgerne med at udnytte deres rettigheder, bl.a. gennem kontakter til de myndigheder, der har kompetence til at træffe afgørelse i forbindelse med ansøgninger om anerkendelse
  • deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne i udvalget vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
  • Kommissionen rådfører sig i passende omfang med eksperter på de relevante fagområder.

Medlemsstaterne skal hvert andet år aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af den indførte ordning. Hvis der ved anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv opstår større vanskeligheder inden for bestemte områder i en medlemsstat, undersøger Kommissionen disse vanskeligheder i samarbejde med medlemsstaten.

Fra den 20. oktober 2007 udarbejder Kommissionen hvert femte år en rapport om dette direktivs gennemførelse.

Baggrund

Dette direktiv er udarbejdet, efter at Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 opfordrede Kommissionen til at udarbejde en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning med henblik på at gennemføre målsætningerne i Lissabon-strategien.

Direktivet konsoliderer i én enkelt retsakt de tre direktiver vedrørende den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og kvalifikationsbeviser for længere videregående uddannelse, anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og kvalifikationsbeviser for andre uddannelser end længere videregående uddannelse samt mekanismen for anerkendelse af kvalifikationer inden for håndværk, handel og visse tjenester).

Direktivet konsoliderer endvidere tolv sektordirektiver specifikt omfattende erhvervene læge, sygeplejerske (direktiv 77/452/EØF), tandlæge (direktiv 78/686/EØF), dyrlæge (direktiv 78/1026/EØF), jordemoder (direktiv 80/154/EØF), arkitekt og farmaceut (gensidig anerkendelse af eksamensbeviser i apotekssektoren og kvalifikationsbeviser i apotekssektoren).

Særdirektiverne vedrørende advokaters levering af tjenesteydelser (direktiv 77/249/EØF) og advokaters etableringsret er ikke omfattet af dette initiativ, da de ikke omhandler anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men anerkendelse af retten til erhvervsudøvelse.

Dokumentets nøglebegreber
  • Lovreguleret erhverv: en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf; især vil anvendelsen af en faglig titel, der ifølge love eller administrative bestemmelser er begrænset til en person, der er i besiddelse af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation, være en form for udøvelse.
  • Uddannelsesbevis: eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for en erhvervskompetencegivende uddannelse, der overvejende har fundet sted i Fællesskabet, udstedt af en myndighed udpeget i overensstemmelse med love eller administrative bestemmelser i vedkommende medlemsstat.
  • Lovreguleret uddannelse: enhver uddannelse, som er specifikt rettet mod udøvelse af et bestemt erhverv, og som består af et uddannelsesforløb, om fornødent suppleret med en erhvervsuddannelse, en praktisk uddannelse eller erhvervspraktik. Struktur og niveau for erhvervsuddannelsen, erhvervspraktikken og erhvervsarbejde fastlægges ved den pågældende medlemsstats love og administrative bestemmelser eller kontrolleres eller godkendes af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå.
  • Prøvetid: udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtsmedlemsstaten på en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af videreuddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse.
  • Egnethedsprøve: en kontrol udelukkende af ansøgerens faglige kundskaber, som foretages af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøgerens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i dette land. Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der ikke er omfattet af eksamensbeviset eller det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren fremlægger.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædenGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2005/36/EF

20.10.2005

20.10.2007

EUT L 255 af 30.9.2005

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædenGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2006/100/EF

1.1.2007

1.1.2007

EUT L 363 af 20.12.2006

Forordning (EF) nr. 1137/2008

11.12.2008

-

EUT L 311 af 21.11.2008

Efterfølgende ændringer og rettelser af direktiv 2005/36/EF er blevet indarbejde i grundteksten. Den konsoliderede udgave er kun til brug som reference.

ÆNDRING AF BILAG

Bilag II - Liste over uddannelser med en særlig struktur, omhandlet i artikel 11, litra (c), stk. (ii):
Direktiv 2006/100/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20.12.2006];
Forordning (EF) nr. 1430/2007 [Den Europæiske Unions Tidende L 320 af 6.12.2007];
Forordning (EF) nr. 755/2008 [Den Europæiske Unions Tidende L 205 af 1.8.2008];
Forordning (EF) nr. 279/2009 [Den Europæiske Unions Tidende L 93 af 7.4.2009].

Bilag III - Liste over lovregulerede uddannelser, omhandlet i artikel 12(2), stk. 3:
Forordning (EF) nr. 1430/2007 [Den Europæiske Unions Tidende L 320 af 6.12.2007].

Bilag V - Anerkendelse på basis af koordinering af mindstekravene til uddannelse:
Rådets direktiv 2006/100/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20.12.2006].

Bilag VI - Erhvervede rettigheder gældende for erhver, der anerkendes på basis af koordinering af mindstekravene til uddannelse:
Rådets direktiv 2006/100/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20.12.2006].

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 2007/172/EF af 19. marts 2007 om oprettelse af koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer [EUT L 79 af 20.3.2007].
Gruppen har til opgave at lette gennemførelsen af direktivet samt at udvikle det indre marked inden for lovregulerede erhverv for så vidt angår kvalifikationer. Kommissionen konsulterer gruppen, der er sammensat af nationale koordinatorer, suppleanter, som medlemsstaterne har udpeget, samt en repræsentant for Kommissionen.

Seneste ajourføring: 19.01.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top