RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Princippet om gensidig anerkendelse i det indre marked

Denne meddelelse understreger betydningen af princippet om gensidig anerkendelse i det indre marked. Den afdækker praksis og fremsætter forslag til forbedring af gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen "Princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med overvågningen af handlingsplanen for det indre marked", [KOM(1999) 299 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Som reaktion på Rådets (indre marked) opfordring fra marts 1998 har Kommissionen iværksat en analyse af problemerne ved anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

BETYDNINGEN AF GENSIDIG ANERKENDELSE I DET INDRE MARKED

Princippet om gensidig anerkendelse gør det muligt at sikre den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, uden at man behøver at harmonisere medlemsstaternes nationale lovgivninger. Et produkt, som på lovlig vis er fremstillet i en medlemsstat, kan derfor ikke forbydes solgt i en anden medlemsstat, heller ikke selv om det fremstilles i overensstemmelse med andre tekniske eller kvalitative krav end dem, der gælder for landets egne produkter. Den eneste undtagelse - almene hensyn såsom sundhed, forbrugerbeskyttelse eller miljøbeskyttelse - er underlagt strenge betingelser. Samme princip gælder for tjenesteydelser.

Generelt er det bestemmelserne i oprindelseslandet, der finder anvendelse. Det sikrer overholdelse af subsidiaritetsprincippet, fordi man undgår en systematisk indførelse af detaljerede regler på EU-niveau og hermed respekterer de lokale, regionale og nationale traditioner samt sikrer et stort udbud af forskelligartede varer og tjenester. Princippet om gensidig anerkendelse er således et pragmatisk og effektivt middel til at opnå økonomisk integration.

PROBLEMER MED ANVENDELSEN OG ÅRSAGSANALYSE

Disponible oplysninger. Et af problemerne i denne forbindelse er, at der er brug for mere pålidelige oplysninger, hvis der skal kunne foretages en evaluering. De disponible oplysninger giver ikke mulighed for nogen præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser af princippet om gensidig anerkendelse, men det er klart, at det er et meget vigtigt instrument på en lang række områder inden for industrien og servicesektoren. De eneste disponible tal er det antal klager, som Kommissionen har modtaget. Antallet af tilfælde, hvor producenterne har overholdt de forskellige landes krav eller har trukket deres produkter tilbage, er ikke kendt.

Hindringer. Ifølge resultaterne af industriens undersøgelser er der stadig hindringer med hensyn til tekniske standarder og regler. Servicesektoren mener generelt, at hindringerne for den frie udveksling af tjenester praktisk talt er forblevet uændrede i perioden fra 1996 til 1998. Andre områder giver også problemer:

  • inden for forbrugerbeskyttelse, hvor modtagerlandets kontrol ikke altid er nødvendig
  • de kompetente myndigheder, hvor en bedre styring hindres af administrative forsinkelser, omkostninger til forskellige procedurer og manglende evne til at behandle komplekse sager (f.eks. innovative varer eller tjenester)
  • der er fortsat mangel på gensidig tillid til de dokumenter, som er udstedt af myndighederne i de andre medlemsstater.

Disse problemer har fået en lang række producenter til at tilpasse deres produkter til de lokale krav og i ekstreme tilfælde til helt at opgive at markedsføre deres produkter eller tjenester i en anden medlemsstat.

Varer. De fleste problemer opstår i forbindelse med produktsikkerhed, hvor bestemmelseslandet ofte er overbevist om, at det kun er den måde, hvorpå de har valgt at beskytte almenvellet, der er den eneste rigtige. De områder, som er mest berørt, er fødevarer, elektromekanik, køretøjer, ædle metaller, bygge og anlæg og kemi.

Tjenester. De dele af servicesektoren, hvor Kommissionen modtager flest klager, er kommerciel kommunikation, bygge- og anlægsvirksomhed, patentagenturer og sikkerhedstjenester. Det billede, som tallene giver, er ikke fuldstændigt, fordi Kommissionen kun modtager få klager. Med hensyn til de lovregulerede erhverv er det i højere grad enkeltpersoner end virksomheder, der støder på problemer i forbindelse med anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Der er fortsat et stort antal individuelle klager. Kommissionen har inden for finansielle tjenester konstateret en overdreven brug af begreberne beskyttelse af almenvellet og forbrugerbeskyttelse, der udnyttes til at forhindre markedsføringen af finansielle produkter. Med hensyn til kommerciel kommunikation er nationale forskelle, især med hensyn til reklame, stadig til hindring for indførelsen af et fælles marked. Og endelig i henseende til elektronisk handel begrænser retlige hindringer stadig de muligheder, som det indre marked ellers medfører.

FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER

Pålidelig kontrol. For at kunne evaluere eventuelle fremskridt vil Kommissionen hvert andet år udarbejde en evalueringsrapport, hvis konklusioner vil kunne integreres i resultattavlen for det indre marked for at gøre medlemsstaterne mere bevidste om de resterende problemer og eventuelle løsninger. Kommissionen forpligter sig til med øget opmærksomhed at sikre, at medlemsstaterne overholder forpligtelserne, herunder at indlede overtrædelsesprocedurer. De muligheder, som informationsproceduren giver med henblik på at fremme princippet om gensidig anerkendelse og forhindre, at der opstår nye hindringer, skal udnyttes fuldt ud.

Aktioner rettet mod borgerne og erhvervslivet. Kommissionen foreslår to indsatsområder, nemlig aktioner, som skal iværksættes af Kommissionen, og aktioner, som medlemsstaterne skal iværksætte.

Aktioner, der skal iværksættes af Kommissionen. Kommissionen forpligter sig til at fremme dialogen mellem borgerne og erhvervslivet. For at forbedre oplysningen og de økonomiske analyser foreslår Kommissionen at gøre følgende:

  • udarbejde en vejledning om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse for industriprodukter og en pjece om anvendelsen af beslutning 3052/95 om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser
  • udgive en økonomisk analyse om anvendelsen af dette princip inden for diverse sektorer for at råde over en bedre evaluering (økonomiske fordele og omkostninger ved manglende anvendelse)
  • udarbejde en analyse af de nationale regler for forbrugerbeskyttelse for finansielle produkter.

Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger på uddannelsesområdet:

  • organisere sektorspecifikke rundbordskonferencer med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder og for de berørte erhvervskredse
  • udarbejde konkrete projekter på nationalt plan for at øge de relevante målgruppers kendskab til princippet om gensidig anerkendelse.

Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger for at kunne løse problemerne mere effektivt:

  • gøre det muligt at give en mere præcis vurdering af, om der er behov for et nyt harmoniseringsinitiativ, via rapporter, der udkommer hvert andet år
  • indføre en standardansøgning til brug for de myndigheder, som er ansvarlige for anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse, og for de berørte nationale og europæiske sammenslutninger
  • gøre muligt for de økonomiske aktører at anmode om en begrundelse for et eventuelt afslag og dermed forbedre Kommissionens klagebehandling, især i problemsektorer
  • udvide "pakkemøderne" mellem Kommissionen og en medlemsstat vedrørende varer til også at omfatte tjenester og foretage en mere systematisk opfølgning på medlemsstaternes løsningsforslag
  • udvikle et EU-netværk til behandling af klager vedrørende finansielle tjenester
  • tage en række konkrete sektorbestemte initiativer for at fremme anvendelsen af princippet i servicesektoren, herunder inden for luftfart og telekommunikation.

For i højere grad at tage hensyn til den gensidige anerkendelses internationale dimension og for at mindske eller endog helt fjerne handelshindringerne forventer Kommissionen at indgå aftaler om gensidig anerkendelse inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og for varer inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Aktioner, der skal iværksættes af medlemsstaterne. Da det først og fremmest er medlemsstaterne, som er ansvarlige for anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse, foreslår Kommissionen følgende:

  • følge Domstolens retspraksis om at indføje klausuler om gensidig anerkendelse i de nationale lovgivninger
  • overholde en passende behandlingstid for anmodninger om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse, undtagen dog i særligt følsomme tilfælde
  • styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale administrationer gennem det nye telematiske kontaktnetværk, møder mellem cheferne for koordinationscentrene, en mere systematisk anvendelse af kontaktpunkterne og en større rolle til de nationale koordinatorer (især indenfor de lovregulerede erhverv)
  • regelmæssigt udarbejde rapporter om eventuelle gennemførelsesproblemer og forslag til forbedringer.

Kontekst

I 1997 vedtog Kommissionen "handlingsplanen for det indre marked" (DE) (EN) (FR), som nøje opregnede, hvilke prioriterede foranstaltninger der skulle gennemføres for at forbedre det indre markeds funktion inden den 1. januar 1999. I handlingsplanen pegede Kommissionen på anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse som en af de prioriterede foranstaltninger, der skulle gennemføres.

To år efter, i 1999, udsendte Kommissionen denne meddelelse, der danner grundlag for Rådets resolution om gensidig anerkendelse (se "Tilhørende dokumenter").

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets resolution af 28. oktober 1999 om gensidig anerkendelse [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 141 af 19.5.2000].

Rådet understreger vigtigheden af princippet om gensidig anerkendelse for det indre markeds funktion. Der er derfor behov for en sammenhængende kombination af harmoniseret lovgivning, standardisering og instrumenter til overensstemmelsesvurdering samt gensidig anerkendelse for at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten. Rådet understreger behovet for en yderligere indsats i varesektoren (især fødevarer, elektromekanik, byggevarer og motorkøretøjer), sektoren for tjenesteydelser (f.eks. finansielle tjenesteydelser) og i forbindelse med erhvervskompetencegivende kvalifikationer (f.eks. anerkendelse af eksamensbeviser). Rådet kritiserer, at de administrative procedurer er for byrdefulde og vanskelige, og at medlemsstaternes administrationer ikke har tilstrækkelige oplysninger om de andre medlemsstaters lovgivning og kontrolprocedurer.

Rådet opfordrer derfor medlemsstaterne til at:

  • gennemgå og forenkle den relevante nationale lovgivning og dens anvendelsesprocedurer, effektivisere og øge tempoet i disse procedurer og styrke det administrative samarbejde
  • højne de erhvervsdrivendes og borgernes bevidsthed om deres rettigheder med hensyn til princippet
  • støtte Kommissionen i dens indsats for at samle oplysninger om problemer med at anvende princippet og sikre, at forpligtelserne med hensyn til udveksling af oplysninger gennemføres fuldt ud.

Rådet opfordrer Kommissionen til at:

  • indhente oplysninger om positive resultater og mangler og disses økonomiske indvirkninger og offentliggøre disse i resultattavlen for det indre marked
  • højne borgernes og de erhvervsdrivendes bevidsthed om deres rettigheder gennem aktive informationskampagner
  • sikre, at politikkerne inden for disse områder samordnes med andre fællesskabspolitikker.

De erhvervsdrivende og borgerne opfordres til at orientere medlemsstaterne og Kommissionen om de problemer, de måtte komme ud for.

Kommissionens fortolkningsmeddelelse - Lettere adgang for varer til andre medlemsstaters marked: gensidig anerkendelse i praksis [C/2003/3944 - Den Europæiske Unions Tidende C 265 af 4.11.2003].
I denne meddelelse søger Kommissionen at præcisere princippet om gensidig anerkendelse for dermed at lette virksomhedernes og de nationale myndigheders arbejde med anvendelsen. Der er tale om en praktisk vejledning, der beskriver, hvordan dette princip bør fungere i praksis, og det anfører de rettigheder, som de økonomiske operatører har i medfør af dette. Meddelelsen indgår i EU's strategi for det indre marked 2003-2006. Den vil blive fulgt op af en omfattende høring af medlemsstaterne, virksomhederne og forbrugerorganisationerne. Afhængig af forløbet af denne høring vil Kommissionen kunne fremsætte forslag til lovgivning for at styrke den praktiske gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse.

EKSTERNE ASPEKTER - AFTALER MED TREDJELANDE

Rådets resolution af 24. juni 1999 om forvaltning af aftaler om gensidig anerkendelse [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 190 af 7.7.1999].
Rådet glæder sig over, at Det Europæiske Fællesskab har været i stand til at indgå aftaler om gensidig anerkendelse med Australien, Canada, New Zealand og Amerikas Forenede Stater. Målet med disse aftaler er at tilvejebringe en reel adgang til markederne i alle parternes områder for de varer, der er omfattet af aftalerne. Rådet opfordrer i sin resolution Kommissionen til at:

  • fremlægge forslag til vejledende principper for forvaltningen af aftaler om gensidig anerkendelse med tredjelande og udarbejde et udkast til en aftalemodel, som skal danne grundlag for fremtidige forhandlinger
  • udarbejde et vademecum, hvori der redegøres for aftalerne om gensidig anerkendelse og deres gennemførelse
  • regelmæssigt udarbejde rapporter om gennemførelsen af eksisterende aftaler om gensidig anerkendelse.
Seneste ajourføring: 06.06.2007

Se endvidere

  • For yderligere informationer, se netstedet for Generaldirektoratet for Erhvervspolitik om gensidig anerkendelse (DE) (EN) (FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top