RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grønbog om offentlig-private partnerskaber

Arkiv

Fænomenet "offentligt-privat partnerskab"(OPP), der er i kraftig vækst, etablerer nye forbindelser mellem den offentlige og den private sektor. I denne grønbog gøres status over eksisterende praksis i EU for så vidt angår fællesskabsretten. Aktørerne i dette samarbejde får ordet og man iværksætter dermed en debat om det på EU plan vil være ønskeligt at udarbejde særlige retlige rammer.

DOKUMENT

Grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner [KOM(2004) 327 endelig].

RESUMÉ

Betegnelsen OPP henviser generelt til de forskellige former for samarbejde mellem de offentlige myndigheder og den private sektor. Dette samarbejde kan være med henblik på finansiering, opførelse, renovering, forvaltning eller vedligeholdelse af infrastrukturer eller levering af tjenester. OPP'er findes inden for transport, sundhedsvæsen, uddannelse, offentlig sikkerhed, affaldshåndtering samt vand- eller energidistribution. På europæisk niveau bidrager OPP'erne til gennemførelsen af vækstinitiativet og de transeuropæiske net.

Et OPP kendetegnes ved nedenstående elementer:

  • Partnerskabets varighed
  • Projektets finansieringstype
  • Partnernes rolle i udformning, gennemførelse, iværksættelse og finansiering
  • Risikofordelingen.

I grønbogen sondres mellem to typer af OPP:

  • Kontraktuelle OPP'er.
    I disse tilfælde bygger partnerskabet mellem den offentlige og den private sektor udelukkende på et aftaleforhold, og disse OPP'er kan komme ind under anvendelsesområdet for fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter.
  • Institutionelle OPP'er.
    I disse tilfælde omfatter OPP'erne samarbejde mellem den offentlige og den private sektor inden for rammerne af en særskilt enhed, og den kan indebære oprettelse af en ad hoc-enhed, som ejes i fællesskab af den offentlige og den private sektor eller en privat aktørs overtagelse af kontrollen med en offentlig enhed.

Analyse af OPP'erne i forhold til fællesskabslovgivningen

Fællesskabsretten indeholder ingen specifikke regler om OPP'er. I grønbogen søger man derfor at finde ud af, om Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) og den deraf afledte ret er passende og tilstrækkelige over for de særlige udfordringer, som OPP'erne udgør. Denne analyse omfatter både udvælgelsen af en privat partner og den praktiske iværksættelse af partnerskabet.

Ethvert projekt hvori indgår en offentlig enheds overdragelse af udøvelsen af en økonomisk aktivitet til tredjemand er underkastet de regler og principper, der kan udledes af traktaten, navnlig med hensyn til etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 43 og 49). Disse principper omfatter bl.a. principperne om gennemsigtighed, ligebehandling, proportionalitet og gensidig anerkendelse. EF-traktaten finder således anvendelse på OPP'er.

Visse former for OPP'er er omfattet af direktiverne om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter. Disse direktiver, der blev aktualiseret i 2004, bl.a. gennem indførelsen af en ny procedure for indgåelse af offentlige kontrakter kaldet "konkurrencepræget dialog". Med denne dialog indføres der en retlig basis for visse former for OPP'er i tilfælde af særligt komplekse kontrakter, hvor en offentlig myndighed har et specifikt behov og søger den optimale tekniske løsning hos de økonomiske aktører.

OPP'er kan have form af arbejds- og tjenesteydelseskoncessioner. Disse adskiller sig fra de offentlige kontrakter i og med at den økonomiske aktør i det mindste for en dels vedkommende aflønner sig ved drift af bygværket eller tjenesten. På EU-plan hører koncessioner kun delvis - og for tjenesteydelseskoncessioners vedkommende slet ikke - ind under anvendelsesområdet for direktiverne om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter. Kommissionens fortolkningsmeddelelse om koncessioner i EU-lovgivningen [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 121 af 29. april 2000] indeholder nærmere oplysninger om de forpligtelser, der påligger de offentlige myndigheder i forbindelse med valg af kandidater til en koncession.

Er der behov for særlige retlige rammer for OPP'er på EU-plan?

I erhvervskredse kritiseres fællesskabsrettens manglende retlige klarhed som en faktor, der er hæmmende for udviklingen af OPP'er.

Med grønbogen igangsættes en offentlig høring om den bedste måde til at sikre en videre udvikling af OPP'erne i et miljø, der er præget af reel konkurrence og klare retlige rammer. I grønbogen stilles 22 spørgsmål, der navnlig behandler følgende emner:

  • Rammerne for procedurerne for udvælgelse af en privat partner
  • Iværksættelsen af et privatinitieret OPP
  • De kontraktmæssige rammer og eventuelle ændringer, der foretages under udførelsen af et OPP
  • Underleverance
  • Udfordringer i forbindelse med reel konkurrence i forbindelse med institutionelle OPP'er.

Kommissionen vil analysere og offentliggøre resultaterne af de bidrag, den modtager til den offentlige høring. Om nødvendigt vil den derefter foretage en opfølgning og fremlægge konkrete initiativer. Der er flere muligheder, men ikke obligatoriske løsninger: der vil kunne være tale om en bindende retsakt, en fortolkningsmeddelelse, en bedre samordning af de nationale foranstaltninger eller en udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

Kontekst

Europa-Kommissionen har, som meddelt i sin strategi for det indre marked 2003-2006, offentliggjort en grønbog om offentlig-private partnerskaber (OPP).

OPP-fænomenet har i løbet af de seneste ca. 15 år bredt sig kraftigt. Denne særlige samarbejdsform giver på grund af medlemsstaternes budgetmæssige begrænsninger den offentlige sektor mulighed for at trække på den private finansiering. Den øgede anvendelse kan ligeledes forklares med ønsket om i højere grad at drage nytte af den private sektors knowhow. En anden fordel ved OPP'er er, at man dermed kan foretage besparelser, da de omfatter alle projektfaser fra idé til iværksættelse. Mere generelt bidrager OPP'erne også til EU-debatten om forsyningspligtydelser. Tendensen er i øvrigt en del af den mere generelle ændring af statens rolle i den økonomiske sfære, hvor den går fra en rolle som direkte operatør til en rolle som organisator, regulator og kontrollør.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige udbud og koncessioner [KOM (2005)569 final (findes ikke på dansk) - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 02.01.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top