RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Traktaten blev oprindeligt indgået med henblik på at koordinere medlemsstaternes forskningsprogrammer og sikre en fredelig udnyttelse af atomkraft, men bidrager i dag til, at alle kan drage nytte af knowhow og infrastrukturer og være fælles om finansieringen af atomkraft. Den sikrer med en centraliseret kontrol forsyningen af atomkraft.

EURATOMS OPSTÅEN

Oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som trådte i funktion i juli 1952, blev optakten til et europæisk samarbejde på overnationalt niveau. For første gang giver de seks medlemsstater i Fællesskabet afkald på en del af deres suverænitet - om end på et begrænset område - til fordel for Fællesskabet.
Dette første forsøg på integration stødte dog hurtigt på forhindringer, da Det Europæiske Forsvarsfællesskab strandede i 1954.
Man kunne have frygtet, at det arbejde, der var blevet sat i gang af EKSF, ikke ville være blevet fulgt op, men på den såkaldte Messina-konference i juni 1955 blev der igen gjort forsøg på at udvide det europæiske samarbejde. Konferencen blev fulgt op af en række møder mellem forskellige ministre og eksperter. I begyndelsen af 1956 blev der nedsat en forberedende komité, der fik til opgave at udarbejde en rapport om oprettelsen af et europæisk fællesmarked. Komitéen holdt sine møder i Bruxelles under ledelse af den daværende belgiske udenrigsminister Paul-Henri Spaak. I april 1956 forelagde komitéen to projekter, der opfyldte de to mål, medlemsstaterne havde opstillet:

  • oprettelsen af et fælles marked
  • oprettelsen af et atomenergifællesskab.

I Rom 1957 blev de såkaldte Rom-traktater undertegnet.

Ved den ene traktat oprettedes Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og ved den anden Det Europæiske Atomenergifællesskab, bedre kendt som Euratom.

Da ratificeringen i de forskellige medlemsstater ikke gav anledning til problemer, trådte de to traktater i kraft den 1. januar 1958.
Denne oversigt vedrører kun Euratom-traktaten.

FORMÅLET MED EURATOM

I et forsøg på at imødegå den generelle mangel på "konventionel" energi i 50'erne stilede de seks lande, der grundlagde Fællesskabet (Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene), mod at blive selvforsynende ved at udnytte atomkraft. Da investeringsomkostningerne til atomkraft oversteg den enkelte stats formåen, gik medlemsstaterne sammen om at oprette Euratom.

Det overordnede formål med traktaten er at bidrage til etableringen af en europæisk atomkraftindustri i vækst, at sikre, at alle medlemsstater kan drage nytte af udviklingen af atomkraft og at opnå forsyningssikkerhed. Derudover garanterer traktaten befolkningen et højt sikkerhedsniveau og forhindrer, at nukleart materiale til civile formål anvendes til militære formål. Det bør understreges, at Euratoms beføjelser kun vedrører atomkraft anvendt til civile og fredelige formål.

Allerede i præamblen erklærer de undertegnende parter, at de:

" - er sig bevidst om, at kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag, …
- har sat sig for at skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed og medvirke til en modernisering af teknikken, samt på talrige andre områder bidrage til deres folks velstand
- tilstræber, at der gennemføres sådanne beskyttelsesforanstaltninger, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og sundhed
- ønsker at optage andre lande i dette arbejde og at samarbejde med de internationale organisationer, der er beskæftiget med udviklingen af den fredelige udnyttelse af atomenergi…".

TRAKTATENS ANVENDELSESOMRÅDE

Euratom-traktaten har til formål at samle medlemsstaternes atomkraftindustri. Den gælder kun medlemsstater, fysiske personer og virksomheder og institutioner med offentligretlig eller privatretlig status, som udøver alle eller dele af deres virksomhed på et område, der er omfattet af traktaten, dvs. specielle fissile materialer, udgangsmaterialer og malme, hvoraf der udvindes udgangsmaterialer.

TRAKTATENS OPBYGNING

Euratom-traktaten indeholder en præambel og 234 artikler fordelt på seks afsnit. Antallet af artikler er bragt ned til 177 siden undertegnelse i december 2007 af traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten).

  • Første afsnit omhandler Fællesskabets opgaver.
  • Andet afsnit omhandler bestemmelser til fremme af kerneenergiens udvikling (udvikling af forskningen, udbredelse af viden, sundhedsbeskyttelse, investeringer, fællesforetagender, forsyning, sikkerhedskontrol, ejendomsretten, det nukleare fællesmarked og forbindelserne udadtil).
  • Tredje afsnit omhandler Fællesskabets institutioner og de almindelige finansielle bestemmelser. Disse bestemmelser blev tilpasset i overensstemmelse med traktaten om ændring af EU-traktaten og EF-traktaten, som blev undertegnet i december 2007.
  • Fjerde afsnit omhandler de særlige finansielle bestemmelser.
  • Femte og sjette afsnit omhandler henholdsvis de almindelige bestemmelser og bestemmelser vedrørende begyndelsesperioden (oprettelse af institutionerne, første bestemmelser vedrørende traktatens anvendelse og overgangsbestemmelser).

Traktaten indeholder desuden fem bilag, der vedrører områder for atomkraftforskning omhandlet i traktatens artikel 4, industrisektorer omhandlet i traktatens artikel 41, fordele, der vil kunne tilstås fællesforetagender i henhold til traktatens artikel 48, lister over varer og produkter henhørende under bestemmelserne i kapitel 9 vedrørende det nukleare fællesmarked og det indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i traktatens artikel 215.

Endelig er der to protokoller til traktaten. Det drejer sig om protokollen vedrørende anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke­europæiske dele og protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol.

EURATOMS OPGAVER

Ifølge traktaten er Euratoms specifikke opgaver:

  • at styrke forskningen og sikre udbredelsen af teknisk viden
    Kommissionen opfordrer medlemsstaterne, personer og virksomheder til at forelægge deres programmer for nuklear forskning. Kommissionen offentliggør regelmæssigt en liste over de områder inden for nuklear forskning, som den anser for utilstrækkeligt udforskede og opretter et fælles forskningscenter. Det fælles forskningscenter (FFC) er blevet en vigtig aktør inden for den nukleare forskning i Fællesskabet og inden for forskningen på områder som miljø og fødevaresikkerhed.
    Medlemsstaterne, personer og virksomheder har ret til efter anmodning til Kommissionen at nyde godt af ikke-eksklusive licenser på patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder, brugsmønstre eller patentsansøgninger, som er Fællesskabets ejendom
  • at indføre og sikre overholdelsen af de grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed
    Hver medlemsstat vedtager love og administrative bestemmelser, der sikrer overholdelsen af de fastlagte grundlæggende normer, og træffer de nødvendige foranstaltninger med hensyn til undervisning og faglig uddannelse. Lovgivningen vedrører ligeledes medicinsk anvendelse, forskning, det maksimalt tilladelige niveau for radioaktiv kontaminering af fødevarer og de forholdsregler, der skal træffes i tilfælde af radioaktiv stråling.
    Hver medlemsstat skal forsyne Kommissionen med alle generelle oplysninger om planer om bortskaffelse af radioaktivt spild. Desuden skal Kommissionen give sit samtykke, hvis virkningerne af eksperimenter kan antages at ville berøre de andre medlemsstaters områder
  • at fremme investeringer og sikre opførelsen af anlæg, der er fundamentale for udviklingen af atomkraft i EU
    Kommissionen offentliggør regelmæssigt programmer af vejledende karakter, især vedrørende målsætningerne for fremstilling af kerneenergi, og de investeringer, som deres gennemførelse indebærer. Personer og virksomheder inden for de industrisektorer, som er nævnt i denne traktats bilag II, skal meddele Kommissionen deres investeringsprojekter
  • at sørge for, at alle brugere i EU forsynes regelmæssigt og ligeligt med malme og nukleart brændsel
    Forsyning med malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer sikres efter princippet om lige adgang til forsyningskilderne og gennem en fælles forsyningspolitik. Med henblik herpå:
    1. forbydes alle fremgangsmåder, der har til formål at sikre visse brugere en privilegeret stilling
    2. oprettes et agentur, der har optionsret til malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer, produceret på medlemsstaternes områder, og som ligeledes har eneret til at afslutte kontrakter om leverancer af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, der hidrører fra områder inden for eller uden for Fællesskabet.

    Euratoms forsyningsagentur, som har status som juridisk person og er selvfinansierende, er underlagt Kommissionens kontrol, som fastlægger retningslinjer for dets virksomhed og har vetoret med hensyn til dets beslutninger.
    Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen en årlig rapport om udviklingen af prospekteringen og produktionen, de sandsynlige reserver og de investeringer i miner, der er gennemført eller påtænkt på deres områder.
  • at sikre, at nukleart materiale til civile formål ikke anvendes til andre formål (navnlig militære formål)
    Ved Euratom-traktaten er der indført et meget omfattende og strengt kontrolsystem, som skal forhindre, at nukleart materiale, som medlemsstaterne har angivet til civile formål, ikke anvendes til andre formål. EU har enekompetence på dette område, som udøves af et korps på 300 inspektører, der forestår Euratoms sikkerhedskontrol i EU.

    Kommissionen skal på medlemsstaternes områder forvisse sig om:

    1. at malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer ikke anvendes til andre formål end de af brugerne angivne
    2. at bestemmelserne angående forsyning og enhver særlig forpligtelse om at sikre adgang til de bedst mulige tekniske hjælpemidler gennem et fælles marked for materiale, udstyr osv. overholdes.

    Kommissionen kan udsende inspektører til medlemsstaternes områder. Inspektørerne har til enhver tid adgang til alle steder, alt oplysningsmateriale samt hos alle personer, som i kraft af deres stilling beskæftiger sig med materialer, udstyr eller anlæg, der er undergivet kontrol.

    Euratoms sikkerhedskontrol udføres under hensyntagen til de garantier, der sikres gennem Det Internationale Atomenergiagentur - IAEA (EN) inden for rammerne af trepartsaftaler mellem medlemsstaterne, Fællesskabet og IAEA.

    Hvis personer eller virksomheder misligholder de forpligtelser, der er pålagt dem, kan Kommissionen iværksætte foranstaltninger mod dem. Disse foranstaltninger kan være alt lige fra, at der gives en advarsel, at særlige fordele, såsom finansiel støtte eller teknisk bistand, inddrages, at virksomheden sættes under administration af en person eller persongruppe, til at udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer inddrages helt eller delvist.

  • at udøve sin ejendomsret til specielle fissile materialer

  • at fremme udviklingen af atomkraft til fredelige formål i samarbejde med tredjelande og internationale organisationer
    Det Internationale atomenergiagentur (IAEA) er en selvstændig organisation med hovedkvarter i Wien, som samarbejder med FN. Agenturets mål er på den ene side at fremme anvendelsen af atomkraft til fredelige formål, på den anden side at sikre, at agenturets bistand ikke anvendes til militære formål.

    Kommissionen fører forhandlinger og indgår aftaler med tredjelande om nukleart samarbejde. Rådet skal dog godkende indgåelsen af aftaler. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen deres planer om aftaler eller overenskomster med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland. Der er i dag indgået Euratom-aftaler med en række lande bl.a. USA, Australien og Canada

  • at oprette fællesforetagender
    Disse virksomheder konstitueres med henblik på et bestemt projekt af ganske særlig betydning for kerneindustriens udvikling inden for Fællesskabet. Som eksempel kan nævnes Joint European Torus (JET) inden for nuklear fusion (foretagendet blev opløst i 2000, men aktiviteterne fortsætter inden for rammerne af "European Fusion Development Agreement" – EFDA (EN)), eller projektet om en international termonuklear forsøgsreaktor ITER-projektet, hvor der vil blive talt om samarbejde på internationalt plan.

INSTITUTIONER OG MEDLEMSSTATER

Det institutionelle grundlag for Euratom-traktaten svarer i store træk til EØF-traktatens og er baseret på den "institutionelle trekant", som udgøres af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Det er således ikke blot Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, men også Domstolen og Revisionsretten, der varetager Fællesskabets opgaver. Hver institution arbejder inden for rammerne af de beføjelser, den har i henhold til traktaten. Rådet og Kommissionen bistås af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som skal høres.

Fællesskabsinstitutionerne er ansvarlige for traktatens gennemførelse og for Euratoms to egne organer: forsyningsagenturet og Kontoret for Euratoms Sikkerhedskontrol (som forestår regnskabskontrol og fysisk kontrol af nukleare anlæg i Fællesskabet).

På trods af, at Euratom-traktaten ikke giver strenge og eksklusive beføjelser til Fællesskabet på visse områder, er den af stor værdi for medlemsstaterne. Kommissionen har nemlig på grundlag af denne traktat vedtaget henstillinger og beslutninger, som fastlægger europæiske normer, selv om de ikke er bindende. I øvrigt er det vigtigt at understrege, at andre fællesskabspolitikker, såsom miljøpolitikken og forskningspolitikken ligeledes, har en betydelig indvirkning på den nukleare sektor.

Euratoms og EU's store værdi er særlig tydelig i en udvidelsessammenhæng. Takket være Euratom har EU en harmoniseret tilgang til nuklear energi, som er bindende for kandidatlandene. I forbindelse med EU's udvidelser mod øst lægges vægten på den nukleare sektor, især spørgsmål med hensyn til den nukleare sikkerhed. Atomkraft udgør nemlig en vigtig energikilde for mange lande i Østeuropa (kandidater eller nye medlemmer af EU). Til gengæld er sikkerhedsniveauet på deres atomkraftværker og beskyttelsen af befolkningen og arbejdstagerne ikke altid tilstrækkelig god. I den forbindelse yder Kommissionen støtte via PHARE-programmet for at forbedre situationen. Efter Sovjetunionens sammenbrud står mange nye uafhængige stater over for de samme problemer, og i dette tilfælde yder Kommissionen ligeledes støtte.

I løbet af årene er der i øvrigt en række andre emner i tilknytning til atomkraft, der har fået stadig større betydning, især driftsikkerheden på de nukleare anlæg, lagring af radioaktivt affald og ikke-spredning af atomvåben (de nukleare garantier). Selv om medlemsstaterne i alt væsentligt er kompetente på disse områder, er der en vis grad af ensartethed på internationalt plan på grund af en række traktater, konventioner og initiativer, som lidt efter lidt har skabt en international ordning, som styrer nogle af de centrale aktiviteter inden for den nukleare sektor (konventionen om nuklear sikkerhed).

EURATOM-TRAKTATENS FREMTID

I modsætning til EF-traktaten er der ikke lavet meget om på Euratom-traktaten. Den er således stadig i kraft. Det Europæiske Atomenergifællesskab er ikke blevet fusioneret med EU og har fortsat status som særskilt juridisk person, selv om de er fælles om institutionerne. Traktaterne om ændring af EU-traktaten og EF-traktaten, der blev undertegnet i december 2007, ændrer visse bestemmelser i Euratom-traktaten ved hjælp af "protokol (nr. 12) om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab". Disse ændringer er begrænset til tilpasninger til de nye regler, der er fastsat i ændringstraktaten, især på det institutionelle og det finansielle område.

I marts 2007 gjorde Kommissionen status og evaluerede perspektiverne for Euratom-traktaten. Resultatet heraf var overvejende positivt, især inden for forskning, sundhedsbeskyttelse, kontrollen med den fredelige anvendelse af nukleare materialer og de internationale forbindelser. Nødvendigheden af at sikre energiforsyningssikkerheden og bekymringerne i forbindelse med klimaændringerne øger interessen for atomenergi yderligere. I fremtiden skal anvendelsen af Euratom-traktaten fortsat have fokus på alle sikkerhedsaspekter omkring nukleare materialer. Euratom vil fortsat skulle bidrage til at skabe rammerne for udviklingen af den nukleare industri og sikre overholdelsen af de høje normer for strålingsbeskyttelse og den nukleare sikkerhed.

REFERENCER

TraktatDato for undertegnelseIkrafttrædelsesdatoEUT
Euratom-traktaten

25.3.1957

1.1.1958

-

Oversigten forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af forfatningstraktaten.

Seneste ajourføring: 19.10.2007

Se endvidere

  • Generaldirektoratet for Energi har et websted med yderligere oplysninger (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top