RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Lissabontraktaten: Indledning

Med Lissabontraktaten gennemføres en tiltrængt reform af Den Europæiske Unions opbygning og funktionsmåde. Efter flere udvidelser har Den Europæiske Union (EU) nu 27 medlemsstater. Det voksende antal medlemsstater har gjort det nødvendigt at tilpasse EU-institutionernes funktionsmåde og retningslinjerne for beslutningstagning i EU.

Lissabontraktaten giver desuden mulighed for at gennemføre en reform flere af EU’s politikker. Den omdefinerer og styrker de tiltag, der tages på EU-plan.

BAGGRUND

Et første reformtiltag blev gennemført med udarbejdelsen af EU’s forfatningstraktat. Hensigten var at erstatte de traktater, der lå til grund for EU's dannelse, med en europæisk forfatning.

Derfor blev forfatningstraktaten underskrevet i Rom den 29. oktober 2004. Før den kunne træde i kraft, skulle den dog ratificeres af alle medlemsstater. Men flere medlemsstater valgte ikke at tiltræde traktaten.

Den 23. juli 2007 blev en ny regeringskonference afholdt i Lissabon for at finde frem til et alternativ til forfatningstraktaten og videreføre reformarbejdet. Ideen om en europæisk forfatning blev opgivet, og nye forhandlinger blev indledt med henblik på at udarbejde en reformtraktat.

Den 13. december 2007 underskrev EU's 27 stats- og regeringschefer den nye reformtraktat i Lissabon. Lissabontraktaten kunne træde i kraft den 1. december 2009 efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstater ifølge deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

FORSKELLE I FORHOLD TIL EU'S FORFATNINGSTRAKTAT

Lissabontraktaten er i stort omfang inspireret af EU’s forfatningstraktat. Hovedparten af de institutionelle og politiske reformer, der indgik i forfatningstraktaten, er medtaget i Lissabontraktaten, hvor de dog præsenteres i en anden form.

Målet med forfatningstraktaten var at ophæve EU’s stiftende traktater og erstatte dem med én samlet tekst, nemlig en europæisk forfatning. Lissabontraktaten derimod erstatter ikke EU’s stiftende traktater. Den indeholder en række ændringer til dem, ligesom Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten tidligere har gjort. Lissabontraktaten er altså en række ændringer til de stiftende traktater.

Denne formsændring har ingen indflydelse på det juridiske plan, men den har en stærk symbolmæssig og politisk betydning. Ideen om en europæisk forfatning er altså blevet opgivet, og EU-lovgivningen hviler fortsat på de internationale traktater.

EU tager derfor fortsat sit udgangspunkt i to stiftende traktater, nemlig Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten). Sidstnævnte skifter navn til ”Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde”.

NYT I LISSABONTRAKTATEN

Lissabontraktaten indebærer:

  • en reform af institutionerne og forbedring af beslutningsprocessen i EU
  • en styrkelse af demokratiet i EU
  • en reform af EU’s interne politikker
  • en styrkelse af EU’s udenrigspolitik.

Institutionel opbygning

En reform af EU’s institutioner er nødvendigt som følge af det udvidede antal medlemsstater. Lissabontraktaten ændrer derfor reglerne for sammensætningen af Kommissionen, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Derudover indebærer Lissabontraktaten en reform af beslutningsprocessen i Rådet. Den ophæver det tidligere system med stemmevægtning, hvorefter man overgår til en ny definition med kvalificeret flertal ved afstemninger.

Med Lissabontraktaten oprettes ligeledes to nye funktioner i EU’s institutionelle opbygning.

Lissabontraktaten har også til hensigt at forenkle og forbedre EU’s funktionsmåde. Den ophæver den tidligere søjleopdelte struktur og indfører en ny kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne. Lissabontraktaten forenkler lovgivningsprocedurerne og inddelingen af de retsakter, der vedtages i EU.

Lissabontraktaten infører en højere grad af fleksibilitet i EU’s funktionsmåde. Der indføres en række institutionelle bestemmelser, der skal fremme den europæiske opbygning inden for flere politikområder. Der skabes også grundlag for et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne.

Et mere demokratisk EU

En af Lissabontraktatens målsætninger er at styrke demokratiet i EU, særligt med henblik på at styrke legitimiteten i beslutningerne og bringe EU tættere på borgerne. Europa-Parlamentets beføjelser styrkes væsentligt. Samtidig tildeler Lissabontraktaten de nationale parlamenter i EU en større rolle.

En anden nyskabelse i Lissabontraktaten er det europæiske borgerinitiativ, der giver borgerne mulighed for at deltage mere aktivt i opbygningen af EU.

EU’s interne politikker

En af de vigtigste ændringer omhandler oprettelsen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Lissabontraktaten styrker EU’s kompetencer på følgende områder:

  • grænsekontrol, asyl og indvandring
  • retligt samarbejde i civilsager
  • retligt samarbejde i kriminalsager
  • politisamarbejde.

Derudover fastlægger Lissabontraktaten EU’s kompetencer på det økonomipolitiske, socialpolitiske og energipolitiske område. En ny målsætning i Lissabontraktaten er oprettelsen af Det Europæiske Forskningsrum.

EU’s udenrigspolitik

EU's indsats på det internationale plan styrkes. Lissabontraktaten skaber først og fremmest en større sammenhæng og synlighed i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU får status som juridisk person, der kan indgå i forhandlinger og som kontraktpart i internationale traktater. Derudover repræsenteres EU fremover i international sammenhæng af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omhandles fremover i et afsnit i de stiftende traktater. Det langsigtede mål er at etablere et fælles forsvar i EU.

Seneste ajourføring: 14.07.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top