RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Retsakter i Den Europæiske Union

INDLEDNING

Med Lissabontraktaten er der sket flere ændringer i inddelingen af retsakterne om Den Europæiske Union (EU). Med det formål at opnå en forenkling er antallet af typer af retsakter, der kan vedtages i EU-institutionerne, blevet reduceret.

Derudover har Kommissionen ifølge Lissabontraktaten beføjelse til at vedtage en ny type af retsakter, nemlig delegerede retsakter. Lissabontraktaten styrker endvidere Kommissionens kompetence til at vedtage gennemførelsesretsakter. De to ændringer sigter mod at opnå en mere effektiv beslutningstagning og gennemførelse af beslutninger på europæisk plan.

Begrebet retsakter om EU dækker over både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages af EU-institutionerne. Retsakter kan have bindende retsvirkning alt efter, hvilken type retsakt der er tale om.

FÆRRE TYPER AF RETSAKTER

Før Lissabontraktatens ikrafttræden arbejdede man med fjorten typer retsakter, der kunne vedtages i de europæiske institutioner. De mange forskellige typer af retsakter skyldtes primært EU’s gamle struktur inddelt i søjler. Hver søjle havde sine egne juridiske instrumenter.

Med Lissabontraktaten er den gamle struktur i søjler forsvundet. Samtidig indføres en ny klassifikation af retsakter. Fremover vil EU's institutioner kunne vedtage fem forskellige typer retsakter:

Ifølge artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er forordninger, direktiver og afgørelser bindende. Henstillinger og udtalelser derimod er ikke retsligt bindende for de personer, de er stilet til.

Derudover behøver en afgørelse ikke længere angive en adressat. Dermed får afgørelser et bredere sigte og skal især erstatte alle de instrumenter, der tidligere blev anvendt under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

DELEGEREDE RETSAKTER

Med Lissabontraktaten indføres en ny kategori af retsakter, nemlig delegerede retsakter. Den lovgivende magt uddelegerer således beføjelser til Kommissionen til at vedtage retsakter, der indebærer ændringer af de ikke centrale dele i en lovgivningsmæssig retsakt.

For eksempel kan delegerede retsakter præcisere nogle tekniske detaljer eller indebære en senere ændring til visse elementer i en lovgivningsmæssig retsakt. Den lovgivende magt kan dermed fokusere på den overordnede politiske retning og målsætningerne uden at skulle indgå i detaljerede tekniske debatter.

Delegationen sker dog inden for en nøje beskrevet afgrænsning. Det er udelukkende Kommissionen, der kan gives beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Derudover fastlægger den lovgivende magt betingelserne for, hvordan den delegerede beføjelse kan anvendes i praksis. Artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastslår således, at Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde den delegerede beføjelse eller tildele beføjelsen i et begrænset tidsrum.

GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Lissabontraktaten styrker også Kommissionens gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne påhviler stadig principielt medlemsstaterne. Visse EU-foranstaltninger kræver dog en ensartet gennemførelse i EU. I de tilfælde har Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger.

Inden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten lå gennemførelseskompetencen hos Rådet, som uddelegerede vedtagelsen af gennemførelsesretsakter til Kommissionen. Fremover fastslår artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Kommissionen har den principielle kompetence. Dermed bemyndiges Kommissionen direkte til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for EU-tiltag, der kræver ensartet gennemførelse i medlemsstaterne.

Parallelt hermed styrker Lissabontraktaten også Parlamentets beføjelser vedrørende kontrol af Kommissionens gennemførelseskompetence. Tidligere blev retningslinjerne for en sådan kontrol vedtaget af Rådet. Fremover vedtages retningslinjerne ved almindelig lovgivningsprocedure, som sidestiller Parlamentet med Rådet.

Seneste ajourføring: 29.06.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top