Tjenesteydelser af almen interesse

INDLEDNING

Lissabontraktaten giver en bedre beskyttelse af tjenesteydelser af almen interesse i Den Europæiske Union (EU). Den bibringer blandt andet præciseringer på tjenesteydelsesområdet og dertil knyttede principper.

Lissabontraktaten skaber tillige en ny retlig basis, som er specifik for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Formålet er at skabe en retlig ramme for disse tjenesteydelser på europæisk plan.

DEFINITIONER

Tjenesteydelser af almen interesse omfatter markedsmæssige og ikke-markedsmæssige tjenester, som er underlagt bestemte forpligtelser til offentlig tjeneste, for eksempel fordi de yder en tjeneste i almenhedens interesse.

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er en underkategori, som hovedsagligt omfatter markedsmæssige tjenesteydelser. Disse tjenesteydelser er tillige forpligtelser til offentlig tjeneste og kan som sådanne afvige fra nogle af de europæiske regler, for eksempel på konkurrenceområdet. Det drejer sig for eksempel om tjenesteydelser på energi-, transport- og telekommunikationsområdet.

Artikel 106 i traktaten om EU's funktionsmåde anfører således, at virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, kun er underlagt EU-retten, i det omfang dennes bestemmelser ikke hindrer den særlige opgave, som de skal udfylde.

ANERKENDELSE AF TJENESTEYDELSER AF ALMEN INTERESSE I EU

Anerkendelse af tjenesteydelser af almen interesse i EU er kompliceret, fordi forvaltningen af disse tjenesteydelser varierer kraftigt afhængigt af traditionerne i medlemsstaterne. Derfor har EU længe været begrænset til at betragte tjenesteydelser af almen økonomisk interesse alene ud fra et konkurrencesynspunkt, for eksempel ved at acceptere at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse kunne afvige fra reglerne om fri konkurrence.

Imidlertid indfører Lissabontraktaten en nyskabelse ved at føje en protokol om tjenesteydelser af almen interesse til de stiftende traktater. Denne protokol, der har samme retlige værdi som traktaterne, tilfører nogle præciseringer af beskyttelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på europæisk plan. Protokollen anerkender således:

• de nationale myndigheders rolle og skønsbeføjelser i forvaltningen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse
• forskellene i tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, særligt i forhold til geografiske områder og forskellige kulturer
• det større kvalitetsniveau samt ligebehandling af brugerne og adgang for alle til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

RETLIG RAMME FOR TJENESTEYDELSER AF ALMEN ØKONOMISK INTERESSE PÅ EUROPÆISK PLAN

Lissabontraktaten bibringer en anden nyskabelse. Den skaber et nyt retligt grundlag, for at de europæiske institutioner kan vedtage forordninger vedrørende forvaltningen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Artikel 14 i traktaten om EU’s funktionsmåde anfører således, at Rådet og Parlamentet kan indføre bestemte principper og vilkår vedrørende udøvelse og finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Dette retlige grundlag skulle således gøre det muligt for EU at forlige almenhedens interesse med overholdelsen af konkurrencereglerne på bedste måde i forvaltningen af tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse. EU-traktaten anfører dog, at EU’s indgriben ikke må krænke medlemsstaternes kompetence. Det står altså fortsat disse frit for at definere og organisere de tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som de stiller til rådighed for borgerne.

Seneste ajourføring: 08.06.2010