RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

INDLEDNING

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) erstatter den tidligere europæiske sikker­heds- og forsvarspolitik (ESFP). Lissabontraktaten foranlediger denne navneforandring og afsætter et nyt afsnit i de stiftende traktater til denne politik. På den måde markerer Lissa­bon­traktaten vigtigheden og særpræget af FSFP, som dog fortsat er en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikker­heds­politik (FUSP).

Foruden denne nye anerkendelse indfører Lissabontraktaten også nye foranstaltninger, der sigter på at udvikle FSFP. De primære nyskabelser har til formål gradvist at etablere et fælles euro­pæisk forsvar.

Medlemsstaterne kan således deltage i militære eller humanitære opgaver og er nu bundne af en solidaritetsklausul, hvad angår europæisk forsvar. De har desuden faciliteterne til et nærmere sam­­ar­bejde på dette område, blandt andet i Det Euro­pæiske Forsvarsagentur eller ved at etablere en permanent samarbejdsstruktur.

Som i de foregående traktater er FSFP fortsat en problemstilling, der i bund og grund er mellem­statlig. Rådet for Den Europæiske Union træffer hovedsagligt enstemmige afgørelser. I øvrigt har medlemsstaterne ansvaret for finansieringen og de operationelle ressourcer til de mis­sioner, som udføres inden for rammen af FSFP.

UDVIDELSE AF MISSIONER UDFØRT INDEN FOR RAMMEN AF FSFP

FSFP giver en samarbejdsramme, i kraft af hvilken EU kan gennemføre operationelle missioner i tredjelande. Disse missioner har blandt andet som mål at opretholde freden og styrke den inter­na­tionale sikkerhed. De baseres på civile og militære ressourcer, som leveres af medlems­staterne.

Før ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten kunne følgende missioner udføres inden for rammen af FSFP:

  • humanitære og evakueringsmissioner
  • missioner til forebyggelse af konflikter og opretholdelse af freden
  • missioner med kampstyrker for at dæmme op for kriser.

Lissabontraktaten føjer tre nye missioner til denne liste:

  • fællesaktioner, som angår nedrustning
  • militære rådgivnings- og bistandsmissioner
  • stabiliserende operationer ved afslutningen på konflikter.

Rådet definerer målsætningerne og den generelle måde, hvorpå disse missioner iværksættes. Med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten kan Rådet nu delegere iværksættelsen af en mission til en gruppe medlemsstater, som ønsker det, og som disponerer over de nødvendige civile og militære ressourcer til gennemførelse af missionen. De medlemsstater, som får til opgave at udføre operationerne, skal så regelmæssigt informere Rådet om status for missionen. De handler desuden i forening med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikker­heds­politik.

I øvrigt anerkender Lissabontraktaten en eventuel intervention med multinationale styrker ved iværksættelse af FSFP. Disse styrker resulterer af militæralliancen mellem de medlemsstater, som har besluttet at forene deres formåen, deres udstyr og deres tropper. De primære ”Eurostyrker” er:

  • Eurofor, som samler hærstyrker fra Spanien, Frankrig, Italien og Portugal
  • Eurocorps, som samler hærstyrker fra Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, og Luxem­bourg
  • Euromarfor, som samler flådestyrker fra Spanien, Frankrig, Italien og Portugal
  • European Air Group, som samler luftforsvarsstyrker fra Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige.

BESTEMMELSE OM GENSIDIGT FORSVAR

Lissabontraktaten indfører for første gang en bestemmelse om gensidigt forsvar, som speci­fikt forener EU’s medlemsstater. Således kan en medlemsstat, som er udsat for et væbnet angreb på dens territorium, regne med hjælp og bistand fra de andre medlemsstater, der er forpligtede til at hjælpe.

To begrænsninger modererer denne bestemmelse:

  • bestemmelsen om gensidigt forsvar berører ikke visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, blandt andet de medlemsstater, som traditionelt er neutrale
  • bestemmelsen om gensidigt forsvar berører ikke forpligtelser, som er indgået inden for rammen af North Atlantic Treaty Organisation (NATO) (EN) (FR).

DET EUROPÆISKE FORSVARSAGENTUR

Lissabontraktaten udvider og præciserer Det Europæiske Forsvarsagenturs beføjelser. Agenturet har som hovedmålsætning at forbedre medlemsstaternes militære formåen. Til det for­mål skal agenturet:

  • fastsætte fælles målsætninger for medlemsstaterne, hvad angår militærkapacitet
  • etablere programmer og varetage forvaltningen deraf for at nå de fastsatte mål
  • harmonisere medlemsstaternes operationelle behov og dermed indkøb af militærudstyr
  • administrere forskningsaktiviteter inden for militærteknologi
  • bidrage til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag og til at forbedre effektiviteten af de militære udgifter.

DET PERMANENT STRUKTUREREDE SAMARBEJDE

Det permanent strukturerede samarbejde er betegnelsen for en form for samarbejde, som er endnu mere dybtgående, mellem medlemsstaterne på forsvarsområdet. Det er omtalt i en tillægsprotokol til Lissabontraktaten.

Inden for denne ramme forpligter de deltagende medlemsstater sig til at udvikle deres forsvars­kapacitet endnu kraftigere og til at levere kampstyrker til de planlagte missioner. De deltagende medlemslandes bidrag evalueres regelmæssigt af Det Europæiske Forsvarsagentur.

Det permanent strukturerede samarbejde skal godkendes af Rådet, som træffer beslutning ved kvalificeret flertal på begæring af de deltagende stater. Der kræves ikke noget mindste antal med­lems­lande til samarbejdets iværksættelse. Det står enhver medlemsstat frit for at forlade eller indtræde i det permanente samarbejde, forudsat at den opfylder de aftalte betingelser.

Seneste ajourføring: 07.05.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top