RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

INDLEDNING

Lissabontraktaten tilstræber at styrke Den Europæiske Unions (EU’s) internationale rolle. Reformerne, som traktaten indfører, har således som målsætning at forbedre sammenhængen i og skabe større synlighed af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

Til det formål indfører Lissabontraktaten to større nyskabelser:

Ud over disse to nyskabelser foranstalter Lissabontraktaten også andre ændringer af mindre betydning, navnlig hvad angår, hvordan FUSP skal gennemføres.

AFSKAFFELSE AF EU’S TREDJE SØJLE

FUSP udgjorde førhen den anden søjle i EU's forhenværende struktur. Den styredes gennem et mellemstatsligt samarbejde, i hvilket beslutningerne hovedsagligt blev taget enstemmigt af Rådet eller Det Europæiske Råd.

Lissabontraktaten reformerer EU’s gamle struktur ved at fjerne inddelingen i de tre søjler (se dokumentet ”kompetencefordeling”). Denne sammensmeltning af søjlerne har imidlertid ingen konsekvens for beslutningsmåden, hvad angår FUSP. Det Europæiske Råds og Rådet for Den Europæiske Unions vigtige roller bevares såvel som enstemmighedsprincippet.

Desuden resulterer sammensmeltningen af søjlerne i, at Det Europæiske Fællesskab forsvinder og erstattes af EU. Som resultat heraf får EU den identitet som juridisk person, som hidindtil var en egenskab ved Det Europæiske Fællesskab. Denne status som juridisk person giver EU nye rettigheder på internationalt plan. EU er for eksempel nu i stand til at indgå internationale aftaler og tilslutte sig internationale organisationer eller konventioner.

FUSP’S INSTRUMENTER

Lissabontraktaten ændrer på typen af retsakter, som vedtages inden for FUSP-området. Tidligere instrumenter som for eksempel fælles strategier, fælles holdninger og fælles handlinger skiftes ud. Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union vedtager nu udelukkende beslut­nin­ger, som angår:

  • Unionens strategiske interesser og målsætninger
  • handlinger, som skal ledes af Unionen
  • holdninger, som Unionen skal indtage
  • måden, hvorpå Unionens handlinger og holdninger skal gennemføres.

Det erindres, at der ikke kan vedtages nogen retsakt på FUSP-området.

BESLUTNINGSPROCESSEN

Lissabontraktaten bibringer ikke større ændringer til beslutningsprocessen på FUSP-området. Det Europæiske Råd er således den institution, der har til opgave at definere EU’s hoved­retninger og strategier. På denne baggrund har Rådet for Den Europæiske Union dernæst til opgave at udarbejde og iværksætte gennemførelsesforanstaltninger.

I sager, som angår FUSP, har medlemsstaterne og den højtstående repræsentant for udenrigs­anliggender og sikkerhedspolitik en initiativret. Den højtstående repræsentant udøver denne ret med støtte af Kommissionen. Desuden skal den højtstående repræsentant regelmæssigt informere og konsultere Europa-Parla­men­tet om iværksættelsen af FUSP. Han/hun skal navnlig se til at Parlamentets synspunkter tages behørigt i betragtning.

I øvrigt er enstemmighed fortsat hovedreglen for vedtagelse af beslutninger i Rådet og i Det Europæiske Råd, hvad angår FUSP. Lissabontraktaten indfører imidlertid en speciel overgangs­bestemmelse, der gælder som helhed for FUSP, med undtagelse af beslutninger, som har militære konsekvenser, eller som vedrører forsvar. I kraft af denne overgangsbestemmelse kan Det Europæiske Råd bemyndige Rådet til at vedtage bestemte foranstaltninger ved en enstemmig beslutning.

I øvrigt anfører EU-traktatens artikel 31 fire andre undtagelser, hvor Rådet træffer beslutning ved kvalificeret flertal.

DOMSTOLENS ROLLE

Lissabontraktaten opretholder Domstolens principielle inkompetence på FUSP-området (artikel 24 i EU-traktaten). Den anfører imidlertid to undtagelser, hvor Domstolen kan udøve en retlig kontrol:

  • kontrol af lovligheden af restriktive foranstaltninger, som tages af Unionen over for fysiske eller juridiske personer (artikel 275 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • kontrol, der sigter på artikel 40 i EU-traktaten, og som angår respekt for de euro­pæiske institutioners beføjelser, i forbindelse med iværksættelsen af FUSP.

I øvrigt anfører artikel 218 i traktaten om EU’s funktionsmåde, at Domstolen kan modtage en udtalelse angående en international aftales forenelighed med EU’s stiftende traktater.

FUSP’S FINANSIERING

Lissabontraktaten bibringer ikke større ændringer, hvad angår finansiering af udgifterne i forbindelse med FUSP: udgifter, som vedrører militær eller forsvar, finansieres af medlems­staterne; alle andre udgifter finansieres over EU-budgettet.

Til gengæld indfører Lissabontraktaten to nye mekanismer for at garantere en hurtig finan­siering af meget hastende sager:

  • hastesager, som er afhængige af Unionens budget, kan benytte procedurer til hurtig finan­siering, hvis regler fastsættes af Rådet
  • hastesager, som er afhængige af finansiering fra medlemsstaterne, kan benytte en opstarts­fond, som får bidrag fra medlemsstaterne.
Seneste ajourføring: 26.04.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top