RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Energi

INDLEDNING

Lissabontraktaten anerkender, at energipolitikken er vigtig, og den afsætter et særligt kapitel dertil i Den Europæiske Unions (EU’s) stiftende traktater. Således har EU nu klart definerede beføjelser til at opfylde medlemsstaternes fælles målsætninger på energiområdet.

Den internationale situation og udviklingen af problemstillingen i forbindelse med energi­spørgs­målet har nemlig vist, hvor vigtig en europæisk energipolitik er. En europæisk løsning er således den mest effektive måde at reagere på over for problemstillinger som miljøbeskyttelse, energi­forsyningssikkerhed eller dialog med energiproducerende lande.

ET NYT RETLIG, ENERGIPOLITISK GRUNDLAG PÅ EUROPÆISK PLAN

Før ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten havde EU’s stiftende traktater ingen særlige bestem­mel­ser, hvad angår EU’s indgriben på energiområdet.

Nu indfører Lissabontraktaten et særligt retsgrundlag på energiområdet med oprettelsen af arti­kel 194 i traktaten om EU’s funktionsmåde. Denne nyskabelse gør det blandt andet muligt at speci­ficere og afklare EU’s tiltag på energiområdet.

EU er således bemyndiget til at tage forholdsregler på europæisk plan for at:

  • sørge for, at energimarkedet fungerer godt
  • sørge for energiforsyningssikkerheden
  • fremme energieffektivitet
  • fremme sammenkobling af energiforsyningsnetværk.

I øvrigt vedtager Rådet og Europa-Parlamentet retsakter på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure efter høring i Regionsudvalget og i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer dog beslutning i enstemmighed efter høring i Parlamentet, når der vedtages foranstaltninger vedrørende skatter og afgifter.

AFGRÆNSNING AF EU’S BEFØJELSER PÅ ENERGIOMRÅDET

Energiområdet er herefter en af de kompetencer, der deles mellem EU og medlemsstaterne, og som altså er underlagt nærhedsprincippet. Følgelig kan EU kun gribe ind, hvis Unionen er i stand til at handle mere effektivt end medlems­staterne.

Desuden fremhæver Lissabontraktaten, at EU ikke kan gribe ind over for medlemsstaternes valg af energiforsyningskilder undtagen ved enstemmighed og af miljøhensyn (artikel 192 i traktaten om EU’s funktionsmåde). Denne restriktion dækker over det underliggende spørgsmål om kerne­kraft. Situationerne og holdningerne til dette emne varierer stærkt fra det ene euro­pæiske land til det andet.

Endelig henviser Lissabontraktaten til ”den solidariske ånd”, der skal herske mellem med­lems­­staterne ved iværksættelsen af den europæiske energipolitik. Denne solidaritet vil vise sig at være vigtig, blandt andet i krisetider; hvis en eller flere medlemsstater står over for en afbrydelse af forsyningen; de vil så kunne regne med en forsyning af energi fra de andre medlemsstater.

Seneste ajourføring: 19.04.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top