RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Socialpolitik

INDLEDNING

Lissabontraktaten styrker Den Europæiske Unions (EU’s) sociale dimension. Den anerkender i de stiftende traktater Unionens sociale værdier og indfører nye målsætninger på det sociale område.

På den anden side er der på dette område ikke de store ændringer i EU’s beføjelser. Lissa­bontraktaten bibringer nogle nyskabelser, men udformningen og iværksættelsen af social­poli­tik­ker er fortsat i al væsentlighed medlemsstaternes ressort.

ANERKENDELSE AF SOCIALE PRINCIPPER OG RET

Den fulde anerkendelse af de sociale målsætninger i de stiftende traktater har ikke blot symbolsk betydning. Den medfører også en bedre integration af de sociale målsætninger i ud­form­ningen og iværk­sættelsen af de europæiske politikker i almindelighed.

I øvrigt ændrer Lissabontraktaten tre artikler i de stiftende traktater for at afklare og styrke EU’s sociale målsætninger:

  • artikel 3 i EU-traktaten nævner nu fuld beskæftigelse, socialt fremskridt, kampen mod social udelukkelse og social beskyttelse blandt Unionens målsætninger
  • artikel 9 i traktaten om EU’s funktionsmåde fremhæver at høj beskæftigelse, fyldest­gørende social sikring og kampen mod social udelukkelse skal tages i betragtning ved ud­form­ningen og iværksættelsen af Unionens politikker
  • artikel 152 i traktaten om EU’s funktionsmåde stadfæster arbejdsmarkedets parters rolle i EU; desuden anerkendes bidraget til den sociale dialog, som kom fra det sociale treparts­topmøde om vækst og beskæftigelse, der havde deltagelse af repræsentanter for Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter.

I øvrigt anerkender Lissabontraktaten den retlige gyldighed af EU’s charter om grund­læg­gende rettigheder. Dette charter har nu forpligtende kraft og kan påberåbes i retshandlinger. Denne anerkendelse er et socialt fremskridt, thi charteret garanterer følgende sociale rettigheder for per­so­ner, som bor inden for EU’s område:

  • arbejdstagernes ret til information og høring i virksomhederne (artikel 27 i charteret)
  • forhandlings- og strejkeretten (artikel 28 i charteret)
  • retten til arbejdsformidling (artikel 29 i charteret)
  • beskyttelse i tilfælde af ubegrundet afskedigelse (artikel 30 i charteret)
  • retten til rimelige og retfærdige arbejdsbetingelser (artikel 31 i charteret)
  • forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (artikel 32 i charteret)
  • forening af familieliv og arbejdsliv (artikel 33 i charteret)
  • social sikring (artikel 34 i charteret)
  • sundhedsbeskyttelse (artikel 35 i charteret).

IVÆRKSÆTTELSE AF SOCIALPOLITIKKEN PÅ EUROPÆISK PLAN

Socialpolitikken er en af de kompetencer, som deles mellem EU og medlemsstaterne. Social­politik gennemføres dog mere effektivt på nationalt plan end på europæisk plan. Derfor, og i over­­ensstemmelse med nærhedsprincippet, begrænses EU’s rolle på dette område til at støtte og komplettere medlemsstaternes tiltag.

Lissabontraktaten bevarer denne fordeling af beføjelserne. Desuden opretholder den vedtagelse af love i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure for størsteparten af de for­anstaltninger, som er relevante for socialpolitikken.

Derimod fastholdes vedtagelse ved enstemmighed i Rådet med høring af Europa-Parlamentet for visse foranstaltningers vedkommende, og Lissabontraktaten gentager den specielle over­gangs­bestemmelse, som blev indført med Nice-traktaten (artikel 153 i traktaten om EU's funk­tions­måde). Der erindres, at denne overgangsbestemmelse bemyndiger Rådet til enstemmigt at beslutte at anvende den almindelige lovgivningsprocedure på følgende områder:

  • beskyttelse af arbejdstagere ved opsigelse af arbejdskontrakten
  • repræsentativ og kollektiv varetagelse af arbejdstageres og arbejdsgiveres interesser
  • ansættelsesbetingelserne for udenlandske borgere med fast ophold på Unionens territorium.

Endelig indeholder Lissabontraktaten to nyskabelser:

  • afstemning ved kvalificeret flertal udstrækkes til foranstaltninger vedrørende sociale ydel­ser til vandrende arbejdstagere (artikel 48 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • Den åbne koordinationsmetode er blevet institutionaliseret med den indrømmelse at Kom­mis­sionen kan tage initiativer til at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne på det sociale område og lette koordineringen af deres tiltag. Disse initiativer kan for eksempel antage form af undersøgelser eller udtalelser med henblik på at opstille retningslinjer og indikatorer og tilrettelægge udveksling af bedste praksis samt foretage en periodisk evalu­ering (artikel 156 i traktaten om EU’s funktionsmåde).
Seneste ajourføring: 14.04.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top