RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Styrkelse af det europæiske demokrati

INDLEDNING

Lissabontraktaten sætter borgerne i centrum for Den Europæiske Union (EU) og dens institutioner. Den tager sigte mod at stimulere borgernes interesse for EU og arbejdet der, som iblandt forekommer dem langt væk. En af målsætningerne med Lissabontraktaten er således at fremme et europæisk demokrati, som giver borgerne mulighed for at interessere sig for og deltage i EU's virksomhed og udvikling.

En sådan målsætning må nødvendigvis realiseres gennem en større anerkendelse af det europæiske borgerskab i EU’s stiftende traktater. Lissabontraktaten bestræber sig også på at forenkle og afklare Unionens virkemåde, for at gøre den mere forståelig og derigennem mere til­gængelig for borgerne. Kort sagt, Lissabontraktaten styrker borgernes repræsentation og del­tagelse i den europæiske proces. Oprettelsen af et borgerinitiativ er en af de vigtigste ny­skabelser.

STØRRE ANERKENDELSE AF BORGERNE I TRAKTATERNE

Lissabontraktaten indfører en ny artikel, hvori den fuldt ud anerkender det europæiske borgerskab. Således præciserer artikel 10 i EU-traktaten, at borgerne er direkte repræsenterede på det institutionelle niveau af Europa-Parlamentet. Samme artikel tilføjer, at dette repræsen­tative demokrati er et af EU’s fundamenter. En sådan anerkendelse åbner ikke op for nye rettig­heder for borgerne, men den har en stærk symbolsk værdi, idet den stadfæster princippet om et europæisk borgerskab i de stiftende traktater.

Artikel 10 etablerer endvidere et nærhedsprincip, efter hvilket beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Dette princip finder især anvendelse ved udøvelse af beføjelser i EU. Denne udøvelse skal således involvere de nationale og lokale administrationer så kraftigt som muligt for at bringe EU nærmere på borgerne.

EN EUROPÆISK UNION, DER ER MERE TILGÆNGELIG FOR BORGERNE

EU har ofte givet et billede af at være en konstruktion med en kompleks arkitektur og kom­plekse procedurer. Lissabontraktaten afklarer EU’s funktionsmåde, så den er lettere at forstå for borgerne. Mængden af lovgivningsprocedurer viger herefter for én fælles retlig procedure og specielle lov­givnings­procedurer fra sag til sag. Ligeså er den gamle søjlestruktur afskaffet til fordel for en klar og præcis kompetencefordeling i EU.

Ud fra samme synspunkt forbedrer Lissabontraktaten åbenheden i arbejdsopgaverne inden for EU. Således udvides princippet om offentlighed i forhandlingerne, som allerede gælder i Parla­men­tet, til Rådet. Blandt andet giver den styrkede åbenhed bedre oplysning til borgerne om indholdet af lovgivningsdebatten.

FORSTÆRKET REPRÆSENTATION PÅ DET INSTITUTIONELLE NIVEAU

Lissabontraktaten styrker betydeligt Europa-Parlamentets beføjelser (se dokumentet ”Europa-Parlamentet”). Blandt de vigtigste ændringer er:

  • en styrkelse af lovgivningsbeføjelserne: den almindelige lovgivningsprocedure, i hvilken Parlamentet har samme beføjelser som Rådet, udstrækkes til nye politiske områder
  • en voksende rolle på det internationale plan: Parlamentet skal godkende internationale aftaler på de områder, der dækkes af den almindelige lovgivningsprocedure
  • en styrkelse af budgetbeføjelserne: Parlamentet indgår herefter på lige fod med Rådet, hvad angår proceduren for vedtagelse af EU’s årsbudget.

Desuden styrker Lissabontraktaten de nationale parlamenters rolle inden for EU (se doku­mentet ”nationale parlamenter”). Disse kan nu også tale borgernes sag i EU. Nærmere betegnet så skal de nationale parlamenter nu se til, at nærhedsprincippet (subsidiaritets­princippet) anven­des rigtigt. Hermed er de i stand til at blande sig i den almindelige lov­givningsprocedure, og de har ret til at indbringe en sag for EU-Domstolen.

EN STYRKET BORGERDELTAGELSE I BESLUTNINGSPROCESSEN

Med Lissabontraktaten skabes for første gang retten til et borgerinitiativ, som indføres med artikel 11 i EU-traktaten: mindst én million europæiske indbyggere kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag om et specifikt emne. Denne bestemmelse er udtryk for EU’s vilje til at knytte sine borgere til de europæiske projekter og beslutninger, som angår dem.

En sådan ret er undergivet flere betingelser. En minimumstærskel på én million borgere kan synes meget høj ved første øjekast. Den er dog relativt let at nå med en europæisk befolkning på tæt på en halv milliard indbyggere og ved hjælp de nye kommunikationsteknikker. Artikel 11 fremhæver desuden, at de borgere, som skriver under, skal komme fra et betydeligt antal medlems­stater, blandt andet for at undgå at gavne interesser, der i hovedsagen er nationale.

I øvrigt tager retten til borgerinitiativ ikke eneretten til initiativ fra Europa-Kommissionen. Det står Kommissionen frit for at følge op eller ej på et tiltag, som foreslås af de europæiske borgere. Hvis initiativet udmunder i et lovforslag, skal retsakten vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure eller en speciel lovgivnings­procedure.

Seneste ajourføring: 26.03.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top