RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Nærhedsprincippet

INDLEDNING

Nærhedsprincippet er grundlæggende for den Europæiske Unions (EU’s) funktionsmåde, nærmere betegnet for den europæiske beslutningsproces. Nærhedsprincippet gør det blandt andet muligt at afgøre, hvornår EU har kompetence til at lovgive, og bidrager til at beslutningerne tages så nært på borgerne som muligt.

Nærhedsprincippet stadfæstes i artikel 5 i EU-traktaten. Det optræder ved siden af to andre principper, som også anses for at være essentielle for den europæiske beslutningsproces: princippet om kompetencetildeling og proportionalitetsprincippet.

Protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet definerer endvidere gennemførelsen af nærhedsprincippet. Desuden har Lissabontraktaten kraftigt styrket nærhedsprincippet ved at indføre adskillige kontrolmekanismer for at tilsikre, at det anvendes korrekt.

DEFINITION

Nærhedsprincippet har til formål at fastlægge den mest relevante handlingstærskel på områder, hvor kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne. Det kan dreje sig om en handling på europæisk, nationalt eller lokalt plan. I alle tilfælde kan EU kun gribe ind, hvis Unionen er i stand til at handle mere effektivt end medlems­staterne. Protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet anfører tre kriterier, som skal be- eller afkræfte muligheden for en handling på europæisk plan:

  • Har handlingen et grænseoverskridende aspekt, som ikke kan reguleres af medlemsstaterne?
  • Ville en handling eller undladelse af en handling være i modstrid med traktatens krav?
  • Frembyder en handling på europæisk plan klare fordele?

Nærhedsprincippet sigter ligeledes på at bringe EU nærmere på borgerne ved at garantere, at en handling vil ske på lokalt plan hvis nødvendigt. Nærhedsprincippet betyder dog ikke, at en handling altid skal ske nærmest på borgeren.

KOMPLEMENTARITET MED PRINCIPPET OM KOMPETENCETILDELING OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Artikel 5 i EU-traktaten sætter grænserne for beføjelser mellem Unionen og medlemsstaterne. Artiklen henviser først og fremmest til princippet om kompetencetildeling, i henhold til hvilket Unionen kun har de kompetencer, som er den tildelt ved traktaterne.

Nærhed og proportionalitet er to principper, der er logisk afledt af princippet om kompetencetildeling. De fastlægger, i hvilket omfang EU kan udøve de kompetencer, som den har fået overdraget ved traktaterne. I kraft af proportionalitetsprincippet kan de midler, som EU iværksætter for at realisere traktaternes målsætninger, ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt.

Således vil Unionen kun kunne handle på et politisk område, når:

  • denne handling indgår blandt de kompetencer, som EU har fået overdraget ved traktaterne (princippet om kompetencetildeling)
  • det europæiske plan er den mest relevante for at nå de i traktaterne fastsatte målsætninger, når der er tale om kompetencer, som deles med medlemsstaterne (nærhedsprincippet)
  • indhold og form af handlingen ikke overskrider det, som er nødvendigt for at nå traktaternes målsætninger (proportionalitetsprincippet).

KONTROL MED NÆRHEDSPRINCIPPET

Mekanismerne til kontrol af nærhedsprincippet er beskrevet i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Lissabontraktaten omskriver denne protokol for at forbedre og styrke denne kontrol.

Allerede den protokol, som blev indført med Amsterdamtraktaten, foreskrev overholdelse af visse forpligtelser ved selve udarbejdelsen af lovgivningsforslag. Således skal Kommissionen udarbejde en grønbog, inden et forslag til retsakt fremlægges. Grønbøgerne består af brede høringer. De gør det muligt for Kommissionen at indsamle synspunkter fra nationale og lokale institutioner og fra civilsamfundet, på hvorvidt et lovforslag er belejligt, for eksempel hvad angår nærhedsprincippet.

Protokollen tilføjer i øvrigt en forpligtelse for kommissionen til at dokumentere, at forslag til retsakter overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Lissabontraktaten fornyer ved fuldt at inddrage de nationale parlamenter i kontrollen med nærhedsprincippet. De nationale parlamenter udøver nemlig nu en dobbelt kontrol:

  • De har indsigelsesret under udarbejdelsen af lovforslag. De er således i stand til at sende et lovforslag tilbage til Kommissionen, hvis de skønner, at nærhedsprincippet ikke overholdes (se dokumentet ”nationale parlamenter”)
  • Gennem deres medlemsstat kan de protestere over en retsakt ved EU-Domstolen, hvis de skønner af nærhedsprincippet ikke overholdes.

Lissabontraktaten inddrager ligeledes Regionaludvalget i kontrollen med nærhedsprincippet. Ligesom de nationale parlamenter kan Regionsudvalget protestere over for EU-Domstolen, hvis en retsakt ikke overholder nærhedsprincippet.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 04.03.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top