Beslutningstagning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure

 

RESUMÉ

Lissabontraktaten sigter mod at modernisere og forbedre beslutningsprocesserne i Den Europæiske Union (EU) i et EU, der er blevet udvidet til 28 lande. Traktaten udvider beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet for Den Europæiske Union og på de områder, hvor Europa-Parlamentet fungerer på lige fod med Rådet for så vidt angår vedtagelse af lovgivning (forordninger, direktiver og afgørelser) efter forslag fra Kommissionen (den almindelige lovgivningsprocedure).

NYE POLITIKOMRÅDER, DER ER UNDERLAGT BESLUTNINGSTAGNING MED KVALIFICERET FLERTAL

Beslutningstagning med kvalificeret flertal er nu den mest almindelige form for beslutningstagning i Rådet for Den Europæiske Union og anvendes i de fleste beslutninger. Med Lissabontraktaten erstatter et kvalificeret flertal enstemmighed på flere nye områder:

—	foranstaltninger vedrørende ydre grænsekontrol, asyl og immigration

—

retligt samarbejde på det civilretlige område og harmonisering på det strafferetlige område, hvad angår definition af f.eks. strafbare handlinger og sanktioner på særligt alvorlige områder (f.eks. terrorisme, menneskesmugling, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, narkotikasmugling, hvidvask af penge)

—	politisamarbejde

—	udformning af europæiske immaterialrettigheder med henblik på at give ensartet beskyttelse af intellektuel ejendom i hele EU

—	europæisk forskningsrum og europæisk rumpolitik

—

energi

—	humanitær bistand

—	foranstaltninger til fremme af sport og kultur

—	visse aspekter af EU’s handelspolitik (dvs. på områderne for kulturelle og audiovisuelle tjenester, sociale, uddannelsesmæssige eller sundhedsmæssige tjenester samt vedtagelse af interne regler).

Enstemmighed forbliver dog den generelle regel på følsomme områder som f.eks.:

—	vedtagelse af EU’s flerårige finansielle ramme

—	harmonisering af skatter (direkte skatter)

—	social sikring og social beskyttelse

—	grænseoverskridende aspekter af familieret

—	udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Desuden skal alle EU-lande være enige om optagelse af nye lande i EU samt revision af traktaterne.

STØRRE BRUG AF DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE

Lissabontraktaten tilføjer yderligere 40 juridiske områder (politikområder, som har udgangspunkt i traktatens artikler), særligt på områderne jura, frihed og sikkerhed samt landbrug, til anvendelsesområdet for den almindelige lovgivningsprocedure, som tidligere blev kaldt den fælles beslutningsprocedure. Denne procedure finder nu anvendelse på de fleste områder, hvor Rådet for Den Europæiske Union tager beslutninger med kvalificeret flertal.

Ændringer

Udvidelsen af anvendelsesområdet for kvalificeret flertal har gennemgået nogle ændringer, især på området strafferetligt samarbejde (artikel 82 og 83 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — TEUF), og hvad angår social beskyttelse af migrantarbejdere (artikel 48 i TEUF).

På disse områder er der med Lissabontraktaten blevet indført »bremsebestemmelser« , der giver mulighed for at fravige den almindelige lovgivningsprocedure, hvis et land mener, at de grundlæggende principper i landets socialsikringssystem eller strafferetssystem trues af lovgivning, der er ved at blive vedtaget.

Lissabontraktaten indførte også »passerellebestemmelser« , hvor man kan overgå fra beslutningstagning ved enstemmighed til beslutningstagning ved kvalificeret flertal for så vidt angår vedtagelse af en retsakt på et givent område.

Flere oplysninger:

—	EU-lovgivning på Den Europæiske Unions portal

—	Stemmesystemet på Rådet for Den Europæiske Unions websted.

seneste ajourføring 24.11.2015