RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Unionens øvrige institutioner og organer

INDLEDNING

Lissabontraktaten foranlediger en omfattende institutionel reform, som hovedsagligt vedrører Det Europæiske Råd, Kommissionen, Parlamentet og Domstolen. Lissabontraktaten tilfører i mindre omfang et vist antal ændringer, hvad angår sammensætningen og funktionen af EU's to rådgivende udvalg. Den Europæiske Centralbank får status som institution.

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Antallet af pladser i udvalget til medlemsstaterne kan ikke overstige 350. Fordelingen af disse pladser mellem medlemsstaterne figurerer ikke i Lissabontraktaten, som det var tilfældet med tidligere traktater. Rådet vedtager i enstemmighed reglerne for sammensætning af udvalget på samme måde, som det for fremtiden fordeler pladserne i Parlamentet. Desuden øger Lissabontraktaten mandatperioden for medlemmerne af udvalget fra 4 til 5 år, således at den svarer til den, der gælder for medlemmer af Kommissionen og Parlamentet. Som følge heraf vælges udvalgets formand og præsidium nu af deres ligemænd for to og et halvt år i stedet for to år.

Inden for rammerne af dets rådgivende funktion kan Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgive udtalelser i forbindelse med en høring i Europa-Parlamentet.

REGIONSUDVALGET

Som for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er antallet af pladser i Regionsudvalget begrænset til 350, og fordelingen af pladser per medlemsstat besluttes af Rådet i enstemmighed. Medlemmerne af Regionsudvalget udnævnes nu for en periode på fem år i stedet for fire, mens dets formand og præsidium vælges for to og et halvt år ad gangen.

Derudover styrker Lissabontraktaten Regionsudvalgets rådgivende rolle ved at udvide dets handleområde. Borgerbeskyttelse, klimaforandring, energi og forsyningspligtydelser føjes således til de områder, inden for hvilke udvalget kan rådspørges. Ligesom Kommissionen og Rådet kan også Parlamentet indhente udtalelser fra Regions­udvalget.

Regionsudvalget får også en ny beføjelse inden for EU i kraft af dets mulighed for at anlægge to slags sager ved EU-Domstolen. Dels bliver udvalget en af garanterne for subsidiaritets ­princippet inden for EU. Det kan nemlig anlægge sag ved Domstolen med påstand om ophævelse af en retsakt, som ikke respekterer subsidiaritetsprincippet (artikel 8 i Protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet). Denne ret til at indbringe en sag er dog begrænset til retsakter for hvilke, der er pligt til at høre udvalget. Dels bemyndiger artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udvalget til at indbringe en sag for EU-Domstolen for at beskytte dets egne beføjelser. Det har altså nu juridiske midler til at sørge for, at dets ret til at blive hørt af EU’s institutioner respekteres.

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

ECB’s status som EU-institution anerkendes nu på samme måde som for Det Europæiske Råd, Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten. Den bliver derved også den eneste institution, der har egenskab af juridisk person.

ECB ledes af tre hovedorganer:

  • ECB-Styrelsesrådet, der består af direktionen og centralbankdirektørerne i landene i euroområdet. Dette er det vigtigste besluttende organ. Det styrer pengepolitikken i euroområdet
  • Direktionen, hvis seks medlemmer nu udnævnes af Det Europæiske Råd ved kvalificeret flertal for at afværge risikoen for en blokering
  • Det Generelle Råd, som omfatter medlemmerne af direktionen og central­bank­direk­tørerne fra alle medlemsstaterne.

Lissabontraktaten klarlægger desuden ECB’s to hovedopgaver:

  • ECB og centralbankerne i medlemsstaterne udgør tilsammen Systemet af Europæiske Centralbanker (SECB). SECB’s hovedmålsætning er at opretholde prisstabilitet. Det bidrager også til Unionens generelle økonomiske politikker
  • ECB og centralbankerne i de stater, der har indført euroen, udgør Eurosystemet. I modsætning til SECB fastsætter og leder Eurosystemet Unionens pengepolitik. Betegnelsen Eurosystemet anvendtes førhen uformelt af ECB. Den er nu fuldt anerkendt af Lissabontraktaten.

Endelig bekræfter Lissabontraktaten ECB’s uafhængighed. Denne uafhængighed garanteres af direktionsmedlemmernes relativt lange mandatperiode (otte år) og af forbuddet mod at ECB og de nationale centralbanker modtager instrukser fra de andre EU-institutioner, fra medlems­staternes regeringer eller fra noget andet organ.

OVERSIGTSSKEMA

ArtiklerEmne

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

282 à 284

Den Europæiske Centralbanks sammensætning og beføjelser

301 à 304

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sammensætning og beføjelser

305 à 307

Regionsudvalgets sammensætning og beføjelser
Seneste ajourføring: 22.01.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top