EUROPA

INDLEDNING

Lissabontraktaten opretter en post som Unionens højtstående repræsentant for udenrigs­anliggender og sikkerhedspolitik, hvis rolle det er at føre Den Europæiske Unions (EU’s) udenrigs­politik.

Den højtstående repræsentants beføjelser blev førhen varetaget af to forskellige personer inden for EU:

• den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
• kommissæren med ansvar for eksterne relationer.

Lissabontraktaten samler altså beføjelserne i tilknytning til den fælles udenrigs- og sikkerheds­politik hos én og samme person. EU’s optræden udadtil vinder derigennem i sammenhæng, effektivitet og synlighed.

Unionens højtstående repræsentant har imidlertid ikke eneret på at repræsentere EU udadtil. Lissabontraktaten giver nemlig også formanden for Det Europæiske Råd opgaven at repræsentere EU udadtil på sit niveau, uden dog derved at gribe ind i den højtstående repræsentants beføjelser. Traktatteksten præciserer imidlertid ikke, hvordan arbejdet skal fordeles mellem de to personer, men overlader det til løbende praksis at fastlægge de respektive roller.

ANSVARSOMRÅDER

Den højtstående repræsentant deltager aktivt i Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han/hun medvirker for det første til udarbejdelse af denne politik gennem de forslag, som han forelægger for Det Europæiske Råd. Han gennemfører dernæst de vedtagne beslutninger i egenskab af Rådets befuldmægtigede.

Unionens højtstående repræsentant har ydermere en repræsentativ funktion. Han/hun fører den politiske dialog med tredjelande og har til opgave at fremlægge EU’s holdninger i inter­nationale organisationer.

Idet den højtstående repræsentant erstatter den højtstående repræsentant for FUSP og kommis­særen med ansvar for eksterne relationer, overtager han/hun også deres respektive beføjelser:

• i Rådet skal han/hun sørge for sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med EU’s politik over for tredjelande. Han/hun er således formand for Rådet for Udenrigsanliggender
• i Kommissionen står han/hun med ansvaret for relationer over for tredjelande i det om­fang, dette påhviler Kommissionen. Han/hun skal ydermere sørge for at politikken over for tredjelande koordineres med de andre politikker og med Kommissionens øvrige tjenester.

UDNÆVNELSE

Den højtstående repræsentant udnævnes af Det Europæiske Råd ved kvalificeret flertals­beslutning og i enighed med formanden for Kommissionen. Det Europæiske Råd kan også bringe hans/hendes mandat til ophør på samme måde.

Den højtstående repræsentant er født næstformand i Kommissionen. Som sådan skal han/hun, som også formanden og de andre medlemmer af Kommissionen, godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet. EU-traktaten foreskriver, at hvis Parlamentet vedtager et mistillidsvotum til den samlede Kommission, så skal den højtstående repræsentant ophøre med de funktioner, som han/hun udførte i Kommissionen. Derimod kan han/hun fortsat udføre de opgaver, som han/hun har i Rådet, indtil en ny Kommission er dannet.

TJENESTE FOR EU’S OPTRÆDEN UDADTIL

I udøvelsen af sit hverv bistås Unionens højtstående repræsentant af en tjeneste for EU’s optræden udadtil. Denne tjeneste har som lovgrundlag EU-traktatens artikel 27, afsnit 3. Dens funktion og organisation vedtages af Rådet efter forslag fra den højt­stående repræsentant. Rådet har i oktober 2009 godkendt retningslinjerne for denne tjenestes rolle og virksomhed .

I overensstemmelse med disse retningslinjer indplaceres tjenesten for EU’s optræden udadtil under den højtstående repræsentants myndighed. Sidstnævnte støtter sig til denne tjeneste, når han/hun udarbejder forslag vedrørende Unionens politik over for tredjelande, og når han/hun skal gennemføre de beslutninger, som er vedtaget af Rådet på dette område.

Tjenesten for EU’s optræden udadtil kan også stilles til rådighed for formanden for Det Europæiske Råd, for formanden for Kommissionen og for de andre kommissærer i spørgsmål, som vedrører EU’s politik over for tredjelande.

OVERSIGTSSKEMA

	Artikler	Emne
Traktaten om Den Europæiske Union	18 et 27	Udpegning af Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dennes beføjelser