RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Rådet for Den Europæiske Union

INDLEDNING

Rådet for Den Europæiske Unions rolle forbliver uændret. Det deler lovgivnings- og budgetfunktionerne med Europa-Parlamentet og varetager ligeledes opgaverne med at udforme og koordinere politikkerne. På den anden side indfører Lissabontraktaten væsentlige ændringer, hvad angår organiseringen af arbejdet og Rådets interne struktur.

Amsterdam- og Nicetraktaterne ændrede Rådets afstemningsmetode kraftigt for tilpasse den til udvidelserne af Den Europæiske Union (EU). Stemmevægtsmetoden er herefter afskaffet og erstattet af en ny metode med dobbelt flertal. Desuden forbedrer Lissabontraktaten åbenheden om Rådets arbejde og indfører flere bestemmelser vedrørende dets udformning og dets formandskab.

DEN NYE DEFINITION AF KVALIFICERET FLERTAL

Beslutningsprocessen i selve Rådet ændres grundlæggende. De tidligere ændringstraktater indførte en stemmevægtningsmetode. Hver medlemsstat havde et vist antal stemmer afhængigt af dens befolkningstal. En beslutning blev da kun vedtaget, hvis en vis tærskelværdi af stemmer blev opnået af et flertal af medlemsstater. Fra den 1. januar 2007 kunne et kvalificeret flertal således opnås, hvis 255 af 345 stemmer kunne samles fra mindst 14 medlemsstater. Stemmevægtningen i Rådet favoriserede repræsentationen af de små medlemsstater i forhold til de store og var hyppigt genstand for lange forhandlinger.

Lissabontraktaten forenkler systemet for at forbedre effektiviteten. Den afskaffer stemmevægtene og indfører et system med dobbelt flertal til beslutnings­vedtagelse. For fremtiden opnås et kvalificeret flertal, hvis der samles mindst 55 % af medlemsstaterne, som repræsenterer mindst 65 % af EU’s befolkning. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse om et forslag fra Kommissionen, skal et kvalificeret flertal have mindst 72 % af medlemsstaterne, som repræsenterer mindst 65 % af befolkningen, bag sig. Et sådant system tildeler altså én stemme til hver medlemsstat, samtidigt med at der tages hensyn til disses demografiske tyngde. Lissabontraktaten foreskriver ligeledes et blokerende mindretal bestående af mindst fire medlemsstater, som repræsenterer mere end 35 % af EU’s befolkning.

Den nye afstemningsmetode med kvalificeret flertal skal anvendes fra den 1. november 2014. En medlemsstat kan dog frem til den 31. marts 2017 fra sag til sag forlange, at en beslutning vedtages i henhold til de før den 1. november 2014 gældende regler (dvs. efter et kvalificeret flertal som defineret i Nicetraktaten).

Desuden kan medlemsstaterne forlange at ”Ioanninaforliget”, stadfæstet ved Lissabontraktaten i erklæring nr. 7, bringes i anvendelse. Denne foranstaltning gør det muligt for en gruppe medlemsstater at tilkendegive deres modstand mod en tekst, selvom gruppen ikke et tilstrækkelig stor til at udgøre et blokerende mindretal. I sådant tilfælde skal gruppen af medlemsstater meddele Rådet dens modstand mod vedtagelsen af retsakten. Rådet skal dernæst gøre alt, hvad der står i dets magt, for at finde en tilfredsstillende løsning for at imødekomme de af gruppen af medlemsstater rejste betænkeligheder. I øvrigt skal disse forhandlinger i Rådet gennemføres inden for en rimelig tidsfrist og må ikke stå i vejen for de af unionsretten fastsatte tidsfrister. Således er ”Ioanninaforliget” først og fremmest et politisk forlig, som udtrykkes ved Rådets vilje til at finde et forlig, som tilfredsstiller de fleste af medlemsstaterne i vigtige spørgsmål.

Amsterdam- og Nicetraktaterne udvidede kraftigt anvendelsesområdet for afstemning ved kvalificeret flertal. Lissabontraktaten stadfæster denne udvikling. Rådet træffer herefter afgørelser ved kvalificeret flertal, undtagen i de tilfælde hvor traktaterne foreskriver en anden fremgangsmåde. Konkret udstrækkes afstemning ved kvalificeret flertal til nye områder som for eksempel den fælles politik vedrørende asyl, kultur eller sport.

SAMMENSÆTNINGEN AF RÅDET

På grund af betænkeligheder angående åbenhed præciserer og klarlægger Lissabontraktaten Rådets funktionsmåde. Rådet holder møde i forskellige sammensætninger, hvor medlemsstaternes kompetente ministre sammentræder. Denne praksis er nu indskrevet i EU-traktaten. Traktaten nævner udtrykkeligt to sammensætninger af Rådet:

  • Rådet vedrørende generelle anliggender, som har ansvaret for sammenhængen af arbejdet i de forskellige sammensætninger af Rådet og for forberedelsen af møderne i Det Europæiske Råd.
  • Rådet vedrørende eksterne relationer, som skal udforme Den Europæiske Unions eksterne politikker.

Det Europæiske Råd vedtager med kvalificeret flertal en fortegnelse over andre sammensætninger, i hvilke Rådet sammentræder.

Lissabontraktaten forbedrer ligeledes åbenheden i Rådets beslutningsproces. I lighed med Europa-Parlamentet sammentræder Rådet nu i åbne møder, når der forhandles og stemmes om retsakter.

FORMANDSSKAB FOR RÅDETS FORSKELLIGE SAMMENSÆTNINGER

Repræsentanterne for medlemsstaterne står fortsat for formandskabet for Rådet i dets forskellige sammensætninger efter en ligelig rotationsordning. Rådet vedrørende eksterne relationer udgør en undtagelse, idet det har forsæde under den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I øvrigt er bestemmelserne vedrørende udøvelsen af Rådets formandskab vedtaget ved Det Europæiske Råds afgørelse nr. 2009/881/EU.

OVERSIGTSSKEMA

ArtiklerEmne

Traktaten om Den Europæiske Union

16

Rolle og sammensætning af Rådet for Den Europæiske Union

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

237 à 243

Rådet for Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Seneste ajourføring: 24.12.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top