RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det Europæiske Råd

INDLEDNING

Lissabontraktaten afklarer Den Europæiske Unions (EU’s) institutionelle arkitektur. Den anerkender endelig Det Europæiske Råds status som institution. Denne anerkendelse er sket gradvist. De første topmøder mellem stats- og regeringscheferne, hvoraf Det Europæiske Råd er fremstået, blev afholdt uformelt fra 1961 af. I 1974 blev disse møder regelmæssige og antog navnet ”Det Europæiske Råd”. Den europæiske fælles akt og sidenhen Maastricht-traktaten har efterfølgende præciseret Det Europæiske Råds beskaffenhed.

Lissabontraktaten markerer derfor et vigtigt skridt, idet den afklarer og fuldt ud anerkender Det Europæiske Råds rolle og funktioner inden for EU. Desuden ændrer den sammensætningen af Det Europæiske Råd, som for fremtiden ledes af en permanent formand.

ROLLE

Lissabontraktaten gør Det Europæiske Råd til en af Unionens institutioner. Det Europæiske Råd har en rolle som politisk lokomotiv. Det har ingen lovgivende funktion. Det definerer prioriteterne i den europæiske opbygning og viser de retninger, som de europæiske politikker skal tage. Det Europæiske Råd definerer således en tidsplan og de konkrete målsætninger over for Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Det Europæiske Råds centrale rolle i EU giver sig ligeledes udtryk i dets udnævnelsesbeføjelser. Det foreslår kandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen og udnævner Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. For fremtiden skal det ligeledes udpege formanden.

SAMMENSÆTNING

Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- eller regeringschefer, formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen. Afhængigt af dagsordenen kan medlemmerne af Det Europæiske Råd vælge at lade sig bistå af en minister og, for kommissionsformandens vedkommende, af en kommissær. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager ligeledes i Rådets arbejdsopgaver.

FUNKTIONSMÅDE

Forud for ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten foreskrev traktaten om Den Europæiske Union, at Det Europæiske Råd sammentrådte mindst to gange om året. I praksis finder der et Europæisk Råd sted ved afslutningen af hver formandsperiode, i juni og i december; yderligere to råd sammentræder i marts og juni. Lissabontraktaten stadfæster denne praksis og bestemmer, at for fremtiden skal Det Europæiske Råd sammentræde to gange hvert halvår indkaldt af formanden. Desuden kan formanden, når situationen kræver det, sammenkalde til ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.

FORMANDEN FOR DET EUROPÆISKE RÅD

Oprettelsen af posten som formand for Det Europæiske Råd er en væsentlig nyskabelse i Lissabontraktaten. Han/hun vælges med kvalificeret flertal af Det Europæiske Råd for en periode på to og et halvt år med mulighed for genvalg én gang. Med samme procedure kan Det Europæiske Råd bringe dette hverv til ophør i tilfælde af forfald eller en alvorlig forseelse. Lissabontraktaten understreger, at formanden ikke kan udøve et nationalt hverv, men udelukker ikke en eventuel forenelighed med et hverv inden for en anden europæisk institution.

Formandens vigtigste funktion er at forbedre sammenhængen i og effektiviteten af Det Europæiske Råds arbejdsopgaver. Han påtager sig således de funktioner, som før blev varetaget af de skiftende EU-formandskaber, nemlig at:

  • stå i spidsen for og lede Det Europæiske Råds arbejdsopgaver
  • varetage forberedelsen og forløbet af Det Europæiske Råds arbejdsopgaver
  • fremme sammenhæng og konsensus inden for Det Europæiske Råd.

Formanden skal ligeledes fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet efter hvert af Det Europæiske Råds møder.

Endelig opfylder formanden for Det Europæiske Råd en diplomatisk opgave ved at give Europa en større synlighed. Han udfører sidstnævnte funktion uden af den grund at interferere med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks kompetenceområder.

OVERSIGTSSKEMA

ArtiklerEmne

Traktaten om Den Europæiske Union

15

Det Europæiske Råds rolle og sammensætning; udnævnelse af formanden for Det Europæiske Råds og dennes beføjelser

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

235 et 236

Det Europæiske Råds funktionsmåde og ansvarsområder
Seneste ajourføring: 29.12.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top