RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Europa-Kommissionen

INDLEDNING

Lissabontraktaten bekræfter Kommissionens hovedfunktioner vedrørende initiativretten og de udøvende, kontrollerende og repræsentative funktioner. Et antal ændringer er tilført, især vedrørende sammensætningen af Kommissionen. Oprettelsen af posten som Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af de vigtigste nyskabelser. I øvrigt bestræber Lissabontraktaten sig på at give en tilfredsstillende løsning i spørgsmålet om antallet af kommissionærer, som blev diskuteret i lange baner i forbindelse med Amsterdam- og Nicetraktaterne. Endelig, i forlængelse af de foregående ændringstraktater, styrkes formandens rolle og beføjelser.

SAMMENSÆTNING

Den første Kommission, som er blevet udnævnt i henhold til Lissabontraktaten i 2009, består af én kommissær per medlemsstat. Lissabontraktaten foreskriver imidlertid, at fra 2014 skal Kommissionen bestå af færre kommissærer end antallet af medlemsstater. Kommissionens medlemmer skal vælges efter en ligelig rotationsordning, hvis regler skal vedtages enstemmigt af Det Europæiske Råd og under hensyntagen til følgende principper:

  • antallet af kommissærer skal svare til to tredjedele af antallet af medlemsstater
  • medlemsstaterne skal behandles lige, hvad angår deres statsborgeres udnævnelses­rækkefølge og deltagelse i Kommissionen. Der kan i intet tilfælde være to medlemmer af Kommissionen af samme nationalitet
  • de på hinanden følgende Kommissioner skal sammensættes således, at de bedst afspejler den demografiske og geografiske mangfoldighed af samtlige EU-medlemsstater.

Denne rotationsordning er hovedreglen, som er stadfæstet i EU-traktaten. Traktaten anviser dog en undtagelse, idet Det Europæiske Råd, ved en enstemmig vedtagelse, kan beslutte at ændre antallet af kommissærer. Denne mulighed har allerede været benyttet. For at lette ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Det Europæiske Råd, sammentrådt den 11. og 12. december 2008 (FR ), vedtaget, at Kommissionen også på den anden side af 2014 skal bestå af en statsborger fra hvert medlemsland.

Lissabontraktaten opretter tillige en ny funktion inden for Kommissionen: Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Denne erstatter på en gang kommissæren for eksterne forbindelser samt den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hans/hendes rolle er at lede Unionens udenrigspolitik. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er formand for Rådet for udenrigsanliggender og er tillige en af Kommissionens næstformænd. Han/hun udnævnes af Det Europæiske Råd ved en kvalificeret flertalsbeslutning og i enighed med formanden for Kommissionen. Endvidere skal han/hun, som også formanden og de andre medlemmer af Kommissionen, godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet.

UDNÆVNELSESPROCEDURE

Måden, hvorpå formanden for Kommissionen udnævnes, ændres ikke. Han/hun foreslås af Det Europæiske Råd, som træffer beslutning ved kvalificeret flertal, og bliver derefter godkendt af Europa-Parlamentet. Der er dog en nyskabelse i Lissabontraktaten, idet denne indfører en direkte forbindelse mellem resultatet af valgene til Europa-Parlamentet og valg af kandidat til formandskab for Kommissionen. For fremtiden skal Det Europæiske Råd tage hensyn til parlamentsresultatet, når det udser den person, som det påtænker at nominere til formand for Kommissionen. Denne ændring styrker Parlamentets betydning ved udpegningen af formand og styrker således den politiske betydning af europavalgene.

Efter fælles overenskomst med den kårede formand vedtager Rådet dernæst en liste af personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen med undtagelse af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Medlemmerne af Kommissionen vælges ud fra deres generelle kompetence og deres uafhængighed. Lissabontraktaten tilføjer et nyt kriterium, hvad angår deres europæiske forpligtelse.

FORMANDENS ROLLE

Amsterdam- og Nicetraktaterne udvidede formandens og Kommissionens beføjelser kraftigt. Formanden skal nemlig udforme den samlede Kommissions politiske retning og tillige træffe bestemmelse om Kommissionens interne organisation. Formanden tildeler således opgaverne til de forskellige kommissærer, og han kan ændre ansvarsområderne i løbet af sin valgperiode. Han udnævner næstformændene blandt Kommissionens medlemmer med undtagelse af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten kan han også tvinge en kommissær til at afgive sine funktioner uden at skulle indhente godkendelse fra den samlede Kommission.

OVERSIGTSSKEMA

ArtiklerEmne

Traktaten om Den Europæiske Union

17

Kommissionens rolle og sammensætning; udpegning af formanden for Kommissionen og dennes beføjelser.

18

Udpegning af Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dennes beføjelser

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

244 à 250

Kommissionens funktionsmåde
Seneste ajourføring: 22.12.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top