RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den Europæiske Unions Revisionsret

Denne forretningsorden fastsætter de interne arbejdsgange for Den Europæiske Unions Revisionsret, som fører tilsyn med forvaltningen af EU-budgettet. Retten kontrollerer opkrævningen af EU's indtægter og afholdelsen af udgifter.

DOKUMENT

Forretningsorden for Revisionsretten for Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 103 af 23.4.2010].

RESUMÉ

Denne forretningsorden, som trådte i kraft den 1. juni 2010, fastsætter Rettens interne arbejdsgange, regler for udnævnelse af formand og procedure ved beslutningstagning. Retten fastsætter selv sin forretningsorden, men den skal dog godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Rolle

Artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions (EU’s) funktionsmåde fastlægger Revisionsrettens rolle og beføjelser.

Retten kontrollerer således lovligheden af EU’s og dens organers indtægter og udgifter. Kontrollen, som udføres af Revisionsretten, har det dobbelte formål at forbedre resultaterne af den økonomiske forvaltning og at redegøre for udnyttelsen af de offentlige midler over for de europæiske borgere.

Revisionsrettens kontrol foretages:

  • på grundlag af bilag for finansielle transaktioner og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i EU's øvrige institutioner
  • i organer, der forvalter indtægter eller udgifter på EU's vegne
  • i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra EU-budgettet.

Retten opfylder sin kontrolmission i samarbejde med de nationale myndigheder og EU's institutioner. Desuden kan den kræve alle oplysninger, der er nødvendige for at den kan gennemføre sin opgave, fra EU’s institutioner og organer, fra organisationer som modtager udbetalinger fra EU-budgettet eller fra nationale kontrolorganer.

I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af indtægter og udgifter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen.

Retten skal påpege enhver uregelmæssighed over for de kompetente institutioner. Den samarbejder i den forbindelse tæt med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Revisionsretten er på trods af sit navn ikke en retsinstans og har derfor ingen sanktionsbeføjelser. Efter hvert regnskabsårs afslutning udarbejder den en årsberetning, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne beretning omhandler de kompetente institutioners forvaltning af EU-budgettet. Den er et vigtigt grundlag for Europa-Parlamentets beslutning om at bevillige Kommissionen decharge for budgettet.

Revisionsretten afgiver også en revisionserklæring til Rådet og Parlamentet angående regnskabernes pålidelighed og attestere, at EU-budgettet er benyttet korrekt. Ydermere kan Revisionsretten til enhver tid fremsætte bemærkninger, herunder i form af særlige beretninger, om specielle spørgsmål og afgive udtalelse på foranledning af en af de andre EU-institutioner.

Rettens sammensætning

Artikel 285 og 286 i traktaten om EU’s funktionsmåde fastsætter reglerne for Revisionsrettens sammensætning.

Hvad angår beslutningstagningen, er kollegiet Rettens vigtigste organ. Det har et medlem fra hver EU-medlemsstat. Medlemmerne udnævnes af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og på forslag af medlemsstaterne. Medlemmerne udvælges blandt personer, der i deres respektive lande tilhører en ekstern kontrolinstitution, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. De varetager deres hverv i Revisionsretten i fuldkommen uafhængighed. Deres mandat er på seks år og kan forlænges.

Rettens formand vælges ved hemmelig afstemning blandt kollegiets medlemmer. En kandidat, der ved første afstemning opnår et flertal på to tredjedele af Rettens medlemmer, er valgt til formand. Hvis dette flertal ikke opnås, skal kandidaterne opnå et flertal af stemmerne i anden afstemningsrunde for at kunne vælges. Mandatet er på tre år og kan forlænges. Formanden har til opgave at:

  • fastlægge dagsordenen
  • indkalde til og lede Rettens møder
  • sørge for en tilfredsstillende afvikling af møderne
  • sørge for, at Rettens beslutninger gennemføres
  • føre tilsyn med, at afdelingerne fungerer hensigtsmæssigt, og at Rettens opgaver varetages på forsvarlig måde
  • udpege den person, der skal repræsentere Retten i tvistemål
  • repræsentere Retten i dens forbindelser udadtil, for eksempel over for EU-institutionerne og EU’s øvrige kontrolorganer.

Retten udnævner sin generalsekretær ved hemmelig afstemning. Han varetager Rettens sekretariat. Der oprettes desuden kamre og udvalg. Kamrene har til opgave at udarbejde udtalelser og rapporter, som vedtages af Retten. Udvalgene behandler de spørgsmål, der ikke henhører under kamrene.

Retten træffer på sine møder beslutning med flertalsafgørelser om vedtagelse af årsberetningen, særlige beretninger eller udtalelser. Møderne er ikke offentlige, medmindre Retten træffer anden afgørelse. Retten kan ligeledes afgøre, at der i enkelte tilfælde skal vedtages beslutninger ved skriftlig procedure.

Historie

Revisionsretten blev oprettet ved Bruxelles-traktaten af 22. juli 1975 og begyndte sit arbejde i oktober 1977. Med Maastricht-traktaten (1992) blev Retten, som har sæde i Luxembourg, en fuldgyldig EU-institution.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forretningsorden for Revisionsretten for Den Europæiske Union

1.6.2010

-

EUT L 103 af 23.4.2010

Seneste ajourføring: 06.08.2010

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top