RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Europa-Kommissionens forretningsorden

Europa-Kommissionen, som er en uafhængig institution, der fungerer som kollegium og består af kommissærer og tjenestemænd, har til opgave at repræsentere og forsvare Den Europæiske Unions (EU’s) interesser. Kommissionen, der har udøvende beføjelser, som den deler med Rådet for Den Europæiske Union, har beføjelsen til at foreslå lovgivning, gennemføre politikker og det europæiske budget samt kontrollere anvendelsen af traktaterne.

DOKUMENT

Kommissionens forretningsorden [Se Ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

I henhold til artikel 249 i traktaten om Den Europæiske Unions (EU’s) funktionsmåde skal Kommissionen fastsætte sin forretningsorden med henblik på at varetage sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed.

Institutionens administrative struktur og forløbet i den interne beslutningsproces fremgår af forretningsordenen, der består af 29 artikler og, bestemmelser om sikkerhed og aktindsigt i dokumenter. Kommissionen fastsætter betingelserne for, hvordan forretningsordenen anvendes, og kan vedtage yderligere foranstaltninger i forbindelse med sin virksomhed.

KOMMISSIONENS STRUKTUR

Først og fremmest er det vigtigt at erindre, at begrebet "Kommission" anvendes på to måder. På den ene side betyder det kommissionsmedlemmerne, dvs. det hold af mænd og kvinder, som er udpeget af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at lede institutionen og vedtage dens beslutninger (kommissærkollegiet). På den anden side hentyder det til selve institutionen og dens personale, som er organiseret i tjenestegrene.

Kommissionen eller kommissærkollegiet

Kommissionen handler som et "kollegium" under formandens politiske ledelse. Princippet om, at den handler som kollegium, hviler på den omstændighed, at kommissionsmedlemmerne er jævnbyrdige, når de deltager i institutionens beslutningstagningsproces. Det medfører, at beslutningerne træffes i fællesskab, og at medlemmerne har et kollektivt ansvar.

Kommissærkollegiet fastsætter hvert år sine flerårige strategiske mål, sin politiske strategi og sit arbejdsprogram under hensyntagen til de politiske retningslinjer, som er fastlagt af formanden. Denne spiller en stor rolle, da den pågældende sikrer, at institutionen er repræsenteret, og at den enkelte kommissær får tildelt et ansvarsområde (f.eks. det indre marked, regionalpolitik, transport, miljø, landbrug, handel osv.) Formanden kan når som helst ændre disse tildelinger.

Formanden kan også nedsætte arbejdsgrupper for særlige områder og udpege en formand herfor (f.eks. gruppen af kommissærer for planlægning og kommunikation, gruppen af kommissærer for grundlæggende rettigheder, gruppen af kommissærer for Lissabonstrategien osv.).

Kommissionens tjenestegrene

Når det drejer sig om at forberede og gennemføre kommissærkollegiets handling, er Kommissionen inddelt i særlige afdelinger, kaldet "generaldirektorater" (GD). GD'erne er inddelt i "direktorater", der igen er inddelt i "kontorer". I spidsen for disse forskellige organisationsniveauer finder man henholdsvis en generaldirektør, en direktør og en kontorchef.

Som andre institutioner har Kommissionen et "generalsekretariat". Det ledes af en generalsekretær, der udfører vigtige opgaver så som at assistere formanden i forbindelse med forberedelse af møder og gennemførelse af afgørelserne. Generalsekretæren sikrer den nødvendige koordinering mellem tjenestegrenene i forbindelse med arbejdets udførelse. Generalsekretæren varetager den officielle kontakt med de øvrige institutioner med forbehold af de beføjelser, Kommissionen beslutter selv at udøve eller at overdrage til sine medlemmer eller tjenestegrene.

INTERN BESLUTNINGSPROCES

Forberedelse af beslutninger

Den enkelte kommissær er specifikt ansvarlig over for kommissærkollegiet i forbindelse med forberedelsen af arbejde inden for kommissærens ansvarsområde. Kommissærerne har kabinetter til rådighed, der bistår dem ved udførelsen af deres arbejdsopgaver og ved forberedelsen af kommissærkollegiets afgørelser. De giver instrukser til de berørte tjenestegrene eller generaldirektorater.

Inden forelæggelsen af et dokument for de øvrige kommissærer skal den ansvarlige tjenestegren i rette tid høre de berørte eller interesserede tjenestegrene. I tilfælde af uenighed skal den ansvarlige tjenestegren vedlægge de pågældende tjenestegrenes afvigende udtalelser til det fremsatte forslag. Alle forslag undersøges af den juridiske tjeneste.

Kommissionen har fire interne procedurer, der gør det muligt at vedtage forslag (direktiv, forordning, beslutning eller afgørelse) meddelelser eller forvaltningsmæssige eller administrative beslutninger eller afgørelser. Kommissionens møder udgør stadigvæk Proceduren "med stort P". Dér behandles de væsentligste forslag, der kræver en mundtlig debat i kommissærkollegiet, inden forslaget vedtages.

Kommissionens møder eller mundtlig procedure

Formanden indkalder mindst én gang om ugen til møde (normalt om onsdagen) og hver gang, det måtte være nødvendigt. Møderne er ikke offentlige, og drøftelserne er fortrolige.

Alle kommissærerne og generalsekretæren deltager i mødet. Er en kommissær fraværende, kan vedkommendes kabinetschef deltage i mødet og på opfordring af formanden gøre rede for det fraværende medlems synspunkt. Kommissærkollegiet kan beslutte at høre en hvilken som helst anden person.

Formanden fastsætter dagsordenen for hvert møde i Kommissionen.

Kommissærerne kan foreslå ethvert spørgsmål, som de måtte finde nødvendigt, optaget på dagsordenen til debat, hvis visse betingelser, fastsat af Kommissionen, er opfyldt. Kommissærkollegiet kan på forslag af formanden behandle et punkt, der ikke er opført på dagsordenen, eller hvortil arbejdsdokumenterne ikke er tilgået medlemmerne rettidigt.

Kommissærkollegiet træffer afgørelse på forslag af én eller flere kommissærer. Afgørelserne vedtages normalt ved konsensus. Kommissærkollegiet kan dog også skride til afstemning efter anmodning fra en kommissær. I det tilfælde træffes beslutningerne ved simpelt flertal af kommissærerne. Resultatet af afgørelserne angives i mødereferatet.

De øvrige procedurer er i de fleste tilfælde beregnet på at fritage kollegiet fra at træffe beslutninger om anliggender i forbindelse med den daglige ledelse og kræver ingen debat.

Andre beslutningsprocedurer

  • Den skriftlige procedure: Enighed blandt kommissionsmedlemmerne om et forslag fra en eller flere af disse kan konstateres ved skriftlig procedure. Hvis ingen kommissær har fremsat eller fastholdt forbehold over for forslaget inden for den gældende frist, betragtes forslaget som vedtaget af Kommissionen.
  • Bemyndigelsesprocedure: Kommissærkollegiet kan endvidere bemyndige et eller flere af sine medlemmer til i Kommissionens navn at vedtage forvaltningsmæssige eller administrative foranstaltninger. Det kan også bemyndige en eller flere af dets medlemmer til at vedtage den endelige tekst af en retsakt eller et forslag, som skal forelægges de andre institutioner, når hovedindholdet har været fastlagt under dets forhandlinger.
  • Delegationsprocedure og videredelegation: Kommissærkollegiet kan videredelegere beføjelser til generaldirektørerne til i Kommissionens navn at vedtage forvaltnings­mæssige eller administrative foranstaltninger. Generaldirektørerne kan igen videredelegere beføjelser til cheferne for tjenestegrenene på nøje fastlagte vilkår.

Resultat og gennemførelse af beslutningerne

Der udarbejdes et referat efter hvert af Kommissionens møder. Det godkendes af kommissærkollegiet på senere møder og underskrives af formanden og af generalsekretæren.

Som i forbindelse med forberedelsen af arbejdet er den enkelte kommissær specifikt ansvarlig over for kommissærkollegiet, for så vidt angår gennemførelsen af beslutninger, der falder ind under den pågældendes ansvarsområde. Kommissæren giver instrukser bistået af sit kabinet til de berørte tjenestegrene eller generaldirektorater med hensyn til de opgaver, som kommissæren har fået pålagt.

Generalsekretæren fører tilsyn med, at beslutningerne gennemføres. Generalsekretæren sikrer, at retsakter meddeles og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og at de øvrige institutioner underrettes.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædenGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Kommissionens forretningsorden

1.1.2001

-

EFT L 308 af 8.12.2000.

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i
medlemsstaterne
Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens afgørelse 2010/138/EU

6.3.2010

-

EUT L 55 af 5.3.2010

Kommissionens afgørelse 2011/737/EU

16.11.2011

-

EUT L 296 af 15.11.2011

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 904/2012 af 24. september 2012 om ændring af forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom om lønningsregulativ for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær, for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten for EU-personalesager [Den Europæiske Unions Tidende L 269 af 4.10.2012].

Seneste ajourføring: 18.02.2013
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top