RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Europa-Parlamentets forretningsorden

Europa-Parlamentet (EP) er medlovgiver i Den Europæiske Union (EU) og er valgt ved direkte valg af borgerne. Det har en række lovgivnings- og budgetmæssige beføjelser, som det deler med Rådet, og det udøver demokratisk kontrol med de beslutninger, der træffes i EU. I forretningsordenen fastsættes det, hvordan Europa-Parlamentet skal fungere og organiseres.

RESUMÉ

Europa-Parlamentets forretningsorden fastsætter, hvordan institutionen internt skal organiseres. I medfør af artikel 232 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Europa-Parlamentet beføjelse til selv at fastsætte sin forretningsorden.

EUROPA-PARLAMENTETS SAMMENSÆTNING

Europa-Parlamentets medlemmer

Europa-Parlamentets medlemmer udøver deres mandat frit og under overholdelse af kravene for så vidt angår de hverv, der er uforenelige på nationalt plan, se akten af 20. september 1976 (ændret ved afgørelse 2002/772/EF). De nyder de privilegier og immuniteter, der gælder i henhold til protokol nr.7 om immunitetsprivilegier i EU.

Europa-Parlamentets formand, 14 næstformænd og 5 kvæstorer er medlemmer, der vælges ved hemmelig afstemning blandt medlemmerne. Deres kandidaturer skal støttes af en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Deres mandat varer 2 ½ år.

Europa-Parlamentets formand

  • leder alt arbejde og repræsenterer Europa-Parlamentet
  • åbner, udsætter og hæver møderne
  • leder debatterne i Parlamentet
  • tager stilling til, om ændringsforslag kan stilles, til forespørgsler og spørgsmål til Rådet og Kommissionen og til, om betænkninger er i overensstemmelse med forretningsordenen
  • henviser de sager til udvalgene, som hører under deres sagsområde.

Næstformændene kan træde i formandens sted i de tilfælde, der er fastsat i forretningsordenen, f.eks. når formanden ønsker at deltage i forhandlingerne. Kvæstorerne varetager ligeledes administrative og finansielle opgaver.

De styrende organer

Europa-Parlamentet har flere styrende organer, hvoraf de vigtigste er:

  • Præsidiet, som består af formanden, de 14 næstformænd og kvæstorerne (med rådgivende funktion), tager sig af finansielle, administrative og organisatoriske spørgsmål i Europa-Parlamentet.
  • Formandskonferencen, som består af formanden, formændene for de politiske grupper og en løsgænger, som deltager i konferencen uden stemmeret. Konferencen træffer afgørelse om tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde og om spørgsmål vedrørende planlægningen af lovgivningsarbejdet, opstiller forslag til dagsorden for mødeperioderne, er ansvarlig for sammensætningen af udvalg og undersøgelsesudvalg og giver tilladelse til initiativbetænkninger. Den sikrer desuden forbindelserne med de øvrige EU-institutioner og -organer og med visse tredjelande og institutioner og organisationer uden for EU.

Derudover findes der to andre konferencer, nemlig Udvalgsformandskonferencen og Delegationsformandskonferencen, der kan rette henstillinger til Formandskonferencen.

De politiske grupper og partier

Europa-Parlamentets politiske grupper er opdelt efter politisk tilhørsforhold og består hver af mindst 25 medlemmer, der er valgt i mindst 1/4 af medlemsstaterne. De politiske grupper og løsgængerne råder over et sekretariat og de administrative ydelser og de bevillinger, som er fastsat i Europa-Parlamentets budget.

Vedtægten for de politiske partier i Europa-Parlamentet blev godkendt i 2004. I Europa-Parlamentets forretningsorden fastsættes udelukkende dets styrende organers kompetence over for de politiske partier på europæisk plan. Europa-Parlamentets formand repræsenterer Europa-Parlamentet i forbindelse med dets forbindelser med disse partier, og Præsidiet træffer afgørelse i forbindelse med ansøgninger om finansiering.

EUROPA-PARLAMENTETS ORGANISATION

Parlamentsudvalgene

Det er parlamentsudvalgene, der har ansvaret for Europa-Parlamentets organisation og funktion. Der findes tre typer udvalg i Europa-Parlamentet:

  • Stående udvalg. Disse udvalg er helt centrale i forbindelse med Europa-Parlamentets lovgivningsarbejde (forretningsordenens bilag VII). De stående udvalg behandler de spørgsmål, som henvises til dem på deres sagsområde. Når et spørgsmål vedrører flere sagsområder, kan det højst forelægges tre udvalg.
  • Særlige udvalg. Deres beføjelser, sammensætning og mandat fastsættes, når de nedsættes. Deres mandat kan dog ikke overstige 12 måneder.
  • Undersøgelsesudvalg. Der er tale om ad hoc-udvalg, der nedsættes på anmodning af en fjerdedel af Europa-Parlamentets medlemmer, og som har til opgave at undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten.

De stående udvalg og de særlige udvalg nedsættes på forslag af Formandskonferencen. Både de faste medlemmer og suppleanterne vælges blandt medlemmer, der er indstillet af de politiske grupper og løsgængere. Deres sammensætning skal så vidt muligt afspejle Europa-Parlamentets.

Interparlamentariske delegationer

Der findes ligeledes stående interparlamentariske delegationer, der nedsættes på forslag af Formandskonferencen, som fastsætter deres karakter og antal medlemmer. Europa-Parlamentet kan desuden nedsætte blandede stående delegationer, der har deltagelse af medlemmer af parlamenter i lande, der er associeret med Unionen eller stater, der har indledt forhandlinger om EU-medlemskab.

Plenarmøder

Hvert år i valgperioden svarer til en session, der er opdelt i 12 mødeperioder svarende til Europa-Parlamentets månedlige plenarmøder. Den månedlige mødeperiode er opdelt i møder.

Europa-Parlamentets sæde er i Strasbourg, hvor det afholder de 12 månedlige mødeperioder. De supplerende mødeperioder og møderne i parlamentsudvalgene afholdes i Bruxelles.

Medlemmerne har ret til at tale på et af de officielle sprog efter eget valg, idet indlæg og taletid omhyggeligt reguleres.

Et dagsordensforslag udarbejdes af formandskonferencen. Den endelige dagsorden vedtages som indledning på hvert møde. Dagsordenspunkterne kan gøres til genstand for debat, ændringsforslag, eller sættes til afstemning uden debat.

LOVGIVNING, BUDGET OG ANDRE PROCEDURER

Europa-Parlamentet samarbejder med Kommissionen og Rådet om udarbejdelsen af EU's lovgivningsprogram (se bilag XIV). Når Kommissionen har fremsat et forslag, indledes lovgivningsproceduren i Europa-Parlamentet med en tilbundsgående undersøgelse af, at de grundlæggende rettigheder, subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes, og at der er afsat tilstrækkelige finansielle midler.

I forbindelse med betænkninger om forslag til retsakter sender formanden for Europa-Parlamentet et kommissionsforslag samt høringer, anmodninger om udtalelser og Rådets fælles holdning til det kompetente parlamentsudvalg, som først kontrollerer retsgrundlaget. Udvalget udpeger derefter en ordfører, der udarbejder en betænkning med eventuelle ændringsforslag, forslag til lovgivningsmæssig beslutning og eventuelt en begrundelse. Udvalgsformanden kan også foreslå, at forslaget godkendes uden ændringer efter førstebehandlingen, medmindre mindst 1/10 af udvalgsmedlemmer er imod dette.

I forbindelse med betænkninger, der ikke vedrører forslag til retsakter, f.eks. initiativbetænkninger eller udtalelser, udpeges der også en ordfører. Den pågældende skal på plenarmødet fremlægge en betænkning, der indeholder et forslag til beslutning, en begrundelse med en finansieringsoversigt og beslutningsforslag, hvis tekst skal gengives.

For at sende initiativbetænkninger, der udgør et lovgivningsforslag, til Kommissionen, kræves forudgående tilladelse fra Formandskonferencen. Den har to måneder til at træffe beslutning og skal begrunde et eventuelt afslag.

Lovgivningsprocedure

Alle lovforslag fra Kommissionen sendes til det kompetente parlamentsudvalg, der udarbejder en betænkning. På baggrund af betænkningen kan Parlamentet enten vedtage teksten, fremsætte ændringsforslag eller afvise forslaget.

Som tidligere nævnt er Europa-Parlamentet i den almindelige lovgivningsprocedure medlovgiver sammen med Rådet for Den Europæiske Union. De to institutioner vedtager retsakter ved førstebehandling eller ved andenbehandling. Hvis de to institutioner efter anden behandling ikke er nået til enighed, indkaldes et forligsudvalg.

Derudover findes særlige lovgivningsprocedurer, hvor Rådet for Den Europæiske Union er enelovgiver, og Europa-Parlamentet udelukkende følger proceduren. I de tilfælde begrænses Parlamentets rolle til rådgiver eller godkender af lovforslaget.

Beslutningsdygtighed og afstemning

Parlamentet er beslutningsdygtigt, når 1/3 af dets medlemmer er til stede i mødesalen. Afstemningen foregår normalt ved håndsoprækning, men under særlige omstændigheder er det desuden muligt at stemme ved navneopråb, elektronisk afstemning eller hemmelig afstemning. Andre procedurer

Særligt ømtålelige områder såsom budgettet og forbindelserne udadtil er omfattet af en særskilt procedure.

Med hensyn til budgettet spiller Europa-Parlamentet en væsentlig rolle, fordi det godkender EU's budget, kontrollerer gennemførelsen af budgettet og meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen heraf.

Europa-Parlamentet spiller ligeledes en vigtig rolle ved indgåelse af internationale aftaler. Særligt kan Parlamentet udarbejde anbefalinger samt udtale sig vedrørende eller godkende undertegning af alle internationale aftaler.

FORBINDELSER MED ANDRE INSTITUTIONER OG MED BORGERNE

Forbindelser med de øvrige EU-institutioner og -organer

Europa-Parlamentet vælger formanden for Kommissionen og kommissærkollegiet. Sidstnævnte inviteres efter deres indstilling til at redegøre for deres politiske retningslinjer både på plenarmødet og i de relevante udvalg. Europa-Parlamentet kan desuden fremlægge og stemme om et mistillidsvotum til Kommissionen, der medfører dens afgang. Bilag XIII indeholder en rammeaftale om forbindelserne med Kommissionen.

Europa-Parlamentet afgiver desuden udtalelse om udnævnelsen af medlemmerne af Revisionsretten og direktionen i Den Europæiske Centralbank.

Europa-Parlamentet kan høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Regionsudvalget om generelle problemer eller præcise punkter. Europa-Parlamentet har desuden ret til at fremlægge en anmodning for et af de europæiske agenturer og indbringe en sag for Den Europæiske Unions Domstol.

For at forbedre eller tydeliggøre procedurerne kan Europa-Parlamentet indgå interinstitutionelle aftaler med de øvrige institutioner. Europa-Parlamentet råder over andre midler vedrørende kontakten med de øvrige institutioner. Den kan sende forespørgsler til Rådet eller Kommissionen, som besvarer dem mundtligt under drøftelserne eller skriftligt, hvis Europa-Parlamentet kræver det. Europa-Parlamentet kan også sende skriftlige forespørgsler til ECB.

Forbindelser med de nationale parlamenter

Europa-Parlamentet informerer regelmæssigt de nationale parlamenter om dets aktiviteter. En delegation fra Europa-Parlamentet mødes med nationale delegationer på konferencen af parlamentariske organer med ansvar for EU-anliggender.

Forbindelser med borgerne

Alle EU-borgere og personer med opholdssted i EU har inden for klare rammer ret til aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter. Drøftelserne i udvalgene og plenarmøderne er offentlige, og mødereferaterne offentliggøres i EU-Tidende, hvilket sikrer åbenhed omkring Europa-Parlamentets arbejde og sikrer offentligheden adgang hertil.

Alle EU-borgere og personer med opholdssted i EU har desuden ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet om emner, der henhører under EU's aktiviteter, og som direkte berører EU. Andragender behandles af de kompetente udvalg, som kan beslutte at udarbejde betænkning eller på anden måde tage stilling hertil.

EU-borgerne kan desuden klage over EU-institutionernes og -organernes aktiviteter til Den Europæiske Ombudsmand.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 10.12.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top