EUROPA

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport om valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet (akten fra 1976 som ændret ved afgørelse 2002/772/EF, Euratom) og unionsborgernes deltagelse i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor de har ophold (direktiv 93/109/EF) [KOM(2010) 605 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet i 2009 evaluerer denne rapport, hvorledes EU-borgernes valgret blev håndhævet, idet følgende betragtes:

• borgernes kendskab til valgene og tilhørende rettigheder samt valgdeltagelsen
• EU-borgeres kendskab og deltagelse i deres bopælsland, når de ikke er statsborgere der, og EU-landenes tiltag for at tilskynde deltagelse
• EU-landenes omformning og gennemførelse af EU-retten på dette område.

Generelt har EU-landene omformet og gennemført direktiv 93/109/EF korrekt. Ikke desto mindre pålægger nogle få lande EU-borgere, som ikke er statsborgere, betingelser og lægger dem derved hindringer i vejen for at udøve deres stemmeret og for at opstille i deres bopælsland – i visse tilfælde i modstrid med direktivet. Nogle EU-lande skal også træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at de overholder forpligtelsen til at give de fornødne oplysninger til borgere om udøvelsen af deres rettigheder.
De mekanismer, som direktivet foreskriver for at forhindre dobbelt stemmeafgivelse og dobbelt kandidatur, er fortsat utilstrækkelige. Kommissionen overvejer at udskifte et forslag under behandling til ændring af direktivet for bedre at kunne gøre noget ved dette problem.

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 20. december 2007 om tilladelse til at indføre undtagelsesbestemmelser i henhold til EF-traktatens artikel 19, stk. 2, forelagt i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 93/109/EF om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet [KOM(2007) 846 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
I henhold til direktivets artikel 14 fremlægger Kommissionen forud for valget i juni 2009 denne rapport om gyldigheden af de undtagelser, som EU-landene er indrømmet. Kun Luxembourg blev indrømmet en sådan undtagelse af Kommissionen (se nedenfor), som gør det muligt for landet kun at give stemmeret til vælgere, som kan dokumentere at have haft ophold i landet i en vis minimumsperiode. Kommissionen vurderer efter en gennemgang af bestemmelserne, at grundlaget for at indrømme undtagelsen stadig er gyldigt, og at der derfor ikke er behov for at foretage tilpasninger.

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. januar 2003 om tilladelse til at indføre undtagelsesbestemmelser i henhold til EF-traktatens artikel 19, stk. 2, forelagt i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 93/109/EF om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet [KOM(2003) 31 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Artikel 14 i direktiv 93/109/EF giver et EU-land tilladelse til at anmode om dispensation fra dette princip, hvis de bosiddende EU-borgere i den stemmeberettigede alder, som ikke har statsborgerskab, udgør mere end 20 % af samtlige bosiddende EU-borgere i den stemmeberettigede alder i det pågældende EU-land. Den undtagelse blev Luxembourg indrømmet. Kommissionen konkluderer, at den begrundelse, der blev påberåbt for at opretholde undtagelsen, fortsat var gyldig. Det er derfor ikke nødvendigt at foreslå tilpasninger.

Meddelelse fra Kommissionen af 18. december 2000 om anvendelsen af direktiv 93/109/EF ved valget til Europa-Parlamentet i juni 1999 – Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere [KOM(2000) 843 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Kommissionen vurderer, at anvendelsen af direktiv 93/109/EF hidtil har været utilfredsstillende. Det konstateres, at valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet blandt EU-borgere, der ikke er bosiddende i deres hjemland, ikke var steget væsentligt i 1999. Retten til at stille op ved valget var udnyttet i endnu ringere grad.
Også informationsudvekslingen viste sig endnu engang at være utilfredsstillende. Kommissionen slår derfor til lyd for, at udvekslingen forbedres i praksis inden for rammerne af den gældende lovgivning, idet den ikke finder, at det er nødvendigt at ændre direktivet, selv om det vil være vanskeligt at gennemføre udvekslingen, så længe fristerne for optagelse på valglisterne ikke er harmoniseret.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 7. januar 1998 om anvendelsen af direktiv 93/109/EF – Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for EU-borgere, der bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere [KOM(1997) 731 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Kommissionens rapport om anvendelsen af direktiv 93/109/EF påpeger, at direktivet blev anvendt af alle EU-lande i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget i juni 1994, og at Sverige, Østrig og Finland anvendte det i forbindelse med de valg, der blev afholdt i 1995 og 1996 efter deres tiltrædelse af EU.
Der blev i rapporten draget følgende to konklusioner på grundlag af disse valg:

• informeringen af EU-borgerne om deres nye rettigheder var utilstrækkelig
• kandidaterne fra andre medlemsstater fik ekstraordinært få stemmer (kun en enkelt kandidat fra et andet EU-land blev valgt i bopælslandet), og den gennemsnitlige valgdeltagelse for vælgerne fra andre medlemsstater lå på 5,87 %.

Da direktivet alt i alt var blevet gennemført tilfredsstillende af EU-landene, finder Kommissionen, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til at ændre det.