RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forretningsorden for Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union, som normalt blot kaldes Rådet, er en af EU's institutioner. Det er sammen med Europa-Parlamentet EU's lovgivende myndighed og uddelegerer gennemførelsen af retsakterne til Kommissionen. Som generel regel vedtager Rådet sine beslutninger med et flertal blandt sine medlemmer. Det består i sine forskellige udformninger af en ministerrepræsentant for hver medlemsstat.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning fastlægger funktionsmåden og organisationen i Rådet for Den Europæiske Union (Rådet). Beføjelsen til selv at fastsætte sin forretningsorden er givet i artikel 240, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne udgave af forretningsordenen består af 28 artikler og 6 bilag.

Rådet består af fire basisinstanser: Rådets sammensætninger, formandskabet, De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) og Generalsekretariatet med dettes sekretariat.

Rådets sammensætninger

Rådet træder sammen i forskellige sammensætninger afhængigt af de behandlede emner. De består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, som er beføjet til at forpligte sin regering. Afgørelse om listen over disse sammensætninger ud over "almindelige anliggender og eksterne forbindelser" træffes ved en beslutning i Det Europæiske Råd. Mens denne afgørelse afventes, fastlægger Rådet (“almindelige anliggender”) i sin afgørelse 2009/878/UE en liste over de ti sammensætninger som følger:

  • almindelige anliggender
  • eksterne forbindelser
  • økonomi og finans
  • retlige og indre anliggender
  • beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
  • konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet)
  • transport, telekommunikation og energi
  • landbrug og fiskeri
  • miljø
  • uddannelse, ungdom, kultur og sport.

Det er op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvordan den repræsenteres i Rådet. Flere ministre kan deltage som fagministre i en og samme rådssammensætning.

Rådet ("almindelige anliggender")

Rådet (”almindelige anliggender”) skal:

  • sikre sammenhæng og koordinering af arbejdet i de forskellige sammensætninger af Rådet
  • forberede og sikre opfølgning på møderne i Det Europæiske Råd.

Rådets andre sammensætninger skal fremsende til Rådet (”almindelige anliggender”) deres bidrag til Det Europæiske Råd senest to uger før et møde.

Rådet (”eksterne forbindelser”)

Rådet (”eksterne forbindelser”) har ansvar for:

  • den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
  • den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP)
  • den fælles handelspolitik
  • udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union

Formanden for Rådet (”eksterne forbindelser”) er EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Formandskabet for Rådet i de øvrige sammensætninger varetages af grupper af tre medlemsstater for 18 måneder ad gangen. Gruppernes medlemmer varetager på skift formandskabet, undtaget eksterne forbindelser, i seks måneder ad gangen. Formandskabet er drivkraften i afviklingen af arbejdet i Rådet. Gruppen bestående af de tre medlemsstater og den højtstående repræsentant, der varetager formandskabet for Rådets sammensætninger, skal i fællesskab forelægge et forslag til Rådets aktivitetsprogram. Forslaget skal efterfølgende godkendes i Rådet (”generelle anliggender”). Formandskabet skal ligeledes opstille en midlertidig dagsorden for de møder, der holdes i dets mandatperiode.

Formandskabet sørger for anvendelsen af denne forretningsorden og drager omsorg for, at debatterne afvikles i god ro og orden. Det kan endvidere om nødvendigt begrænse antallet af tilstedeværende personer, bestemme, hvor lang tid der skal afsættes til drøftelse af et bestemt punkt, anmode om fælles holdninger og skriftlige indlæg. Det kan ligeledes repræsentere Rådet over for Europa-Parlamentet.

Coreper, komitéer og arbejdsgrupper

Coreper består af de faste repræsentanter fra hver medlemsstat eller deres stedfortrædere. Den forbereder Rådets arbejde og udfører de tildelte hverv. Formandskabet varetages af repræsentanten for det land, der varetager formandskabet for Rådet. Vedkommende drager omsorg for sammenhængen i EU's politikker og aktiviteter samt for overholdelse af:

  • principperne om legalitet, subsidiaritet, proportionalitet og begrundelse af retsakterne
  • reglerne om EU-institutionernes og -organernes beføjelser
  • budgetbestemmelserne
  • reglerne om procedure, åbenhed og kvalitet i retsakternes affattelse. Hvad angår kvaliteten af affattelsen har Rådets Juridiske Tjeneste til opgave at kontrollere retsakterne.

Coreper:

  • skal på forhånd behandle samtlige punkter på dagsordenen for en samling i Rådet. Den søger på sit eget niveau at tilvejebringe en løsning, som derefter skal forelægges Rådet til vedtagelse. Hvis der opnås enighed, opføres punktet i del A på dagsordenen, som vil kunne godkendes af Rådet uden debat
  • kan nedsætte komitéer eller arbejdsgrupper med henblik på udførelse af forberedende opgaver eller undersøgelser.

Generalsekretariatet

Generalsekretariatet inddrages i planlægningen, samordningen og sikringen af sammenhængen i Rådets arbejde og gennemførelsen af dets aktivitetsprogram. Generalsekretariatet ledes af en generalsekretær, som udnævnes af Rådet med kvalificeret flertal. Generalsekretæren udarbejder desuden overslaget over Rådets udgifter og varetager forvaltningen af bevillingerne til denne institution.

Rådets funktion

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden. Formandskabet giver meddelelse om de eventuelle datoer for samlingerne syv måneder inden sin formandskabsperiode. Rådet har hjemsted i Bruxelles, men holder sine samlinger i Luxembourg i april, juni og oktober. Rådet eller Coreper kan med enstemmighed beslutte, at en samling skal holdes et andet sted.

Den foreløbige dagsorden for hver samling fastsættes af formanden. Den endelige dagsorden fastsættes af Rådet ved begyndelsen af hver samling. Den er opdelt i to dele, nemlig ”lovgivningsmæssige forhandlinger” og ”ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter”. Der er endvidere underinddelt i en del A og en del B, hvor del A omfatter de punkter, der vil kunne godkendes af Rådet uden debat.

Før afstemningen skal det kontrolleres, at Rådet er beslutningsdygtigt. Dette er tilfældet, hvis et flertal af medlemmerne er til stede.

Rådet foretager afstemning på initiativ af sin formand. Der stemmes i den rækkefølge, der er enstemmigt fastsat af Rådet, idet der begyndes med det medlem, der ifølge denne rækkefølge følger efter formandskabet.

I hastende tilfælde kan Rådets retsakter vedtages ved skriftlig afstemning. Det tilkommer da Rådet eller Coreper enstemmigt at træffe beslutning om at anvende denne procedure. Formanden kan ligeledes foreslå skriftlig afstemning, og alle medlemmerne af Rådet skal være enige heri.

Offentliggørelse af Rådets arbejde, offentliggørelse og meddelelse af retsakter

Rådets forhandlinger er offentlige, når der træffes afgørelse om lovforslag, hvilket begrunder dagsordenens opdeling i lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter.

Rådets møder skal også være offentlige ved visse typer forhandlinger:

  • den orienterende debat om Rådets aktivitetsprogram
  • orienterende debatter i Rådets andre sammensætninger vedrørende prioriteter
  • fremlæggelse af Kommissionens femårige program, dens politiske årsprogram og dens årlige politiske strategi
  • debatter om spørgsmål vedrørende EU’s interesser og EU’s borgere, hvis Rådet eller Coreper træffer beslutning herom ved kvalificeret flertal
  • visse ikke-lovgivningsmæssige forslag, der af formandskabet vurderes at have tilstrækkelig betydning, forudsat at Rådet og Coreper er enige.

Lovforslag vedtaget i Rådet skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (EUT) ligesom internationale aftaler indgået af Unionen. For andre typer retsakter træffer Rådet eller Coreper afgørelse om offentliggørelse.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2009/397/EU

1.12.2009

-

EUT L 325 af

11.12.2009

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2010/594/EU

16.9.2010

-

EUT L 263 af 6.10.2010

Afgørelse 2010/795/EU

23.12.2010

-

EUT L 338 af

22.12.2010

Afgørelse 2011/900/EU

31.12.2011

-

EUT L 346 af 30.12.2011

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 28.03.2013
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top