RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Agenturet har til opgave at give fællesskabsinstanserne, medlemsstaterne og de berørte kredse alle relevante tekniske, videnskabelige og økonomiske informationer inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Agenturets opgave er:

  • at indsamle og analysere tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i medlemsstaterne og formidle dem til fællesskabsinstanserne, medlemsstaterne og de berørte kredse
  • at indsamle og analysere tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger om forskning vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og at formidle resultaterne af denne forskning
  • at fremme og støtte samarbejde og udveksling af informationer og erfaringer mellem medlemsstaterne inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder information om uddannelsesprogrammer
  • at afholde konferencer og seminarer (f.eks. en europæisk uge for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen) og udveksle nationale eksperter inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
  • at skaffe fællesskabsinstanserne og medlemsstaterne de objektive oplysninger af teknisk, videnskabelig og økonomisk art, der er nødvendige for udformningen og gennemførelsen af en forsvarlig og effektiv politik til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
  • i samarbejde med medlemsstaterne at oprette og samordne et informationsnet med deltagelse af de agenturer og organisationer på nationalt, fællesskabs- og internationalt plan (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene), der leverer den type oplysninger og tjenesteydelser
  • at indsamle og stille oplysninger til rådighed om arbejdssikkerheds- og sundhedsspørgsmål fra og til tredjelande og internationale organisationer: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Panamerican Health Organization (PAHO), International Maritime Organisation (IMO) m.v.
  • at skaffe tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger, metoder og hjælpemidler til at iværksætte forebyggende aktiviteter (særligt med hensyn til små og mellemstore virksomheders specifikke problemer)
  • at bidrage til udviklingen af de fremtidige fællesskabshandlingsprogrammer om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, uden at dette berører Kommissionens beføjelser.
  • at sørge for, at de oplysninger, der formidles, er letforståelige for slutbrugeren.

Agenturet skal arbejde tættest muligt sammen med de institutter, fonde, specialorganer og programmer, der findes på fællesskabsplan, for at undgå enhver form for overlapning. Agenturet arbejder især sammen med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve-og Arbejdsvilkårene.

Agenturet skal etablere et net, som skal omfatte:

  • de vigtigste elementer, der indgår i de nationale informationsnet, herunder de nationale arbejdsmarkedsorganisationer, jf. national lovgivning og/ eller praksis
  • nationale knudepunkter
  • europæiske temacentre.

Medlemsstaterne orienterer regelmæssigt agenturet om de vigtigste elementer, der indgår i deres nationale informationsnet inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. De ansvarlige nationale myndigheder koordinerer og overfører de på nationalt plan indsamlede oplysninger til agenturet.

Agenturet har status som juridisk person. Agenturets styrings- og forvaltningsstruktur består af en bestyrelse, et forretningsudvalg og en direktør. Agenturets bestyrelse består af 78 medlemmer, der er sammensat af 25 medlemmer, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer, 25 medlemmer, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne, 25 medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne og 3 medlemmer, der repræsenterer Kommissionen. Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er på tre år. Genudnævnelse kan finde sted. Agenturet har hjemsted i Bilbao (Spanien).

Bestyrelsen fastlægger agenturets strategiske mål. Bestyrelsen vedtager navnlig budgettet, det fireårige rullende program og agenturets årlige arbejdsprogram på grundlag af et udkast udarbejdet af direktøren efter samråd med Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen. Bestyrelsen vedtager senest den 31. januar hvert år en årsberetning om agenturets virksomhed.

Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på 11 medlemmer. Forretningsudvalget består af formand og tre næstformænd, en koordinator for hver af de tre grupper (arbejdsgivere, arbejdstagere, Kommissionen) samt endnu en repræsentant for hver gruppe. Forretningsudvalget overvåger gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og træffer alle nødvendige foranstaltninger vedrørende behørig ledelse af agenturet mellem bestyrelsens møder.

Agenturet ledes af en direktør, som udnævnes af bestyrelsen.

Siden november 2003 er Agenturets grundforordning bragt i overensstemmelse med den nye finansforordning vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (juni 2002) og med forordningen vedrørende offentlighedens aktindsigt (maj 2001).

Igangsættelse af arbejdsmiljøagenturets aktiviteter

Det første bestyrelsesmøde blev afholdt den 25.-26. oktober 1995 i agenturets hovedkontor i Bilbao (Spanien).

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 2062/94

18.7.1994

-

EFT L 216 af 20.8.1994

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1643/95

29.6.1995

-

EFT L 156 af 7.7.1995

Forordning (EF) nr. 1654/2003

30.10.2003

-

EUT L 245 af 29.9.2003

Forordning (EF) nr. 1112/2005

4.7.2005

-

EUT L 184 af 15.7.2005

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet vedrørende Kommissionens beretning om Arbejdsmiljøagenturet [Kom(2001)163 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 26.10.2005

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top