RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Cedefop (Europæisk Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse)

Centrets opgave er at bistå Kommissionen med at fremme og udvikle erhvervsuddannelse og efteruddannelse på EU-plan.

DOKUMENT

Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et Europæisk Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Centrets opgave er at bistå Kommissionen og gennem sin videnskabelige og tekniske virksomhed at medvirke til at fremme erhvervsuddannelse og efteruddannelse på EU-plan samt i at udvikle og implementere en fælles politik herfor. Cedefop øger kendskabet til erhvervsuddannelses og efteruddannelses betydning i forbindelse med livslang læring og til sammenhængen til andre politikområder. Cedefop har i alle medlemsstater den videstgående retslige handleevne, og det arbejder ikke med gevinst for øje. Dets hjemsted er i Thessaloniki (Grækenland). Centret har til opgave:

  • at tilvejebringe dokumentation om udviklingen inden for erhvervsuddannelse og efteruddannelse og bidrage til udvikling af forskningen på området, tilvejebringe forskningsdokumentation, statistiske data og politiske analyser til støtte for udarbejdelsen af en erhvervsuddannelsespolitik,
  • at udbrede al relevant dokumentation og information via sin hjemmeside, udgivelser, netværk, studiebesøg, konferencer og seminarer,
  • at fremme og støtte en fælles metode til at styrke det europæiske samarbejde om udvikling af erhvervsuddannelsespolitik samt at skabe interesse for de naturlige forandringer, der sker både inden for opgaveområder og erhvervsfaglige kvalifikationer,
  • at skabe et forum som samler interessenterne på erhvervsuddannelsesområdet. Herunder på Kommissionens vegne at koordinere studiebesøg for eksperter og embedsfolk, ledere fra uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og vejledningstjenester og organer til anerkendelse af erhvervet kompetence og opnået erfaring samt for arbejdsmarkedets parter under programmet til livslang læring ifølge Beslutning om programmet til livslang læring 2008-13.

For at indfri målsætningerne fastlægger Centret prioriteringer på mellemlang sigt og årlige arbejdsprogrammer. Ifølge prioriteringerne på mellemlang sigt for 2009-11 er Centrets strategiske målsætning at "bidrage til kvalitet i erhvervsuddannelserne og styrke det europæiske samarbejde om udvikling, implementering og evaluering af den europæiske erhvervsuddannelsespolitik". Den strategiske målsætning understøttes af fire prioriteter, som er:

  • informere om europæisk erhvervsuddannelsespolitik,
  • tolke tendenser og udfordringer i Europa vedrørende færdigheder, kompetencer og læring,
  • evaluere erhvervsuddannelsernes udbytte,
  • styrke erhvervsuddannelsernes profil.

Centrets arbejde målrettes mod beslutningstagere i de europæiske institutioner og medlemsstater samt arbejdsmarkedets parter, som er specifikt repræsenteret på alle erhvervsuddannelsesniveauer og i praksis. Centret skaber merværdi via den høje kvalitet i analyserne samt ekspertise og information til støtte af det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet, herunder:

  • et uafhængigt videnskabeligt europæisk perspektiv skabt gennem komparative analyser af udviklingen, som øger kendskabet til erhvervsuddannelsesspørgsmål i hele EU,
  • viden om komplekse emner for at fastlægge fælles europæiske metoder og principper til forbedring af erhvervsuddannelserne og indfri de fælles mål,
  • et unikt forum som samler interessenterne på erhvervsuddannelsesområdet, både politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter, forskere og praktikere og hvor forslag til politik og forskning tages til debat,
  • øget kendskab til, hvordan erhvervsuddannelserne udvikler sig, deres rolle for livslang læring og sammenhængen til andre politikker.

Centrets bestyrelse vedtager alle strategiske beslutninger, som prioriteter på mellemlang sigt, det årlige arbejdsprogram og Cedefop's udgifts- og indtægtsbudget, under hensyntagen til fællesskabsinstitutionernes prioritering af behovene. Bestyrelsen består af 89 medlemmer (4 uden stemmeret), som repræsenterer Kommissionen (3), tre konkrete grupper bestående af medlemsstaternes regeringer (28) (Belgiens medlemmer roterer), arbejdsgivernes faglige organisationer (27), og arbejdstagernes faglige organisationer (27) fra hver medlemsstat - samt koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper på europæisk plan. Norge og Island er begge repræsenterede med observatørstatus. Bestyrelsen samles en gang årligt.

Forretningsudvalget overvåger gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og er ansvarligt for centrets ledelse mellem bestyrelsesmøderne efter mandat fra bestyrelsen og ifølge vedtægterne. Det består af bestyrelsesformanden, de tre næstformænd, en yderligere repræsentant for Kommissionen og en koordinator, som er udpeget af hver af de tre grupper i bestyrelsen.

Direktøren, som udnævnes af Kommissionen ud fra en kandidatliste indleveret af bestyrelsen, gennemfører bestyrelsens beslutninger, varetager centrets ledelse og den retlige repræsentation af centret og forbereder bestyrelses- og forretningsudvalgsmøderne. Direktøren gennemfører centrets budget, udarbejder og sender det endelige årsregnskab, ledsaget af bestyrelsens udtalelse, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

Bestyrelsen fremsender hvert år senest den 31. marts et overslag til Kommissionen over centrets samlede indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Dette overslag videresendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for tilskuddet til centret.

De budgetmæssige og finansielle regler, der gælder for Cedefop, er i overensstemmelse med den seneste revision af den nye generelle finansforordning. Kommissionens regnskabsfører kontrollerer alle centrets indtægter og udgifter, og udarbejder en årlig beretning om centrets budgetforvaltning og økonomiske forvaltning, som sendes til Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.

Centrets personale er underlagt de generelle personalevilkår for ansatte i Den Europæiske Union. Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i Cedefop's dokumenter uden begrundelse. Retten til aktindsigt er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EØF) nr. 337/75

16.2.1975

-

EFT L 39 af 13.2.1975

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EØF) nr. 1946/93

26.7.1993

-

EFT L 181 af 23.7.1993

Forordning (EF) nr. 1131/94

1.9.1994

-

EFT L 127 af 19.5.1994

Forordning (EF) nr. 251/95

1.3.1995

-

EFT L 30 af 9.2.1995

Forordning (EF) nr. 354/95

1.1.1995

-

EFT L 41 af 23.2.1995

Forordning (EF) nr. 1655/2003

1.10.2003

-

EUT L 245 af 29.9.2003

Forordning (EF) nr. 2051/2004

21.12.2004

-

EUT L 335 af 1.12.2004

TILHØRENDE RETSAKTER

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. juni 2008 om den eksterne evaluering af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse [KOM(2008) 356 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Centre er undergået en ekstern evaluering (EN ) for at vurdere dets relevans, merværdi, virkning og effektivitet i perioden 2001-07 (oprindeligt omfang var 2001-06). Den evalueringsrapport, som Kommissionen har indleveret til Europa-Parlamentet var meget positiv.

Cedefops arbejde vurderes som relevant. Det bemærkes, at Cedefop ikke blot bidrager til EU’s nye erhvervsuddannelsespolitiske agenda, men også påvirker udformningen af agendaen. Siden oprettelsen har Cedefop haft en vigtig rolle som ”åben kilde” til oplysninger til brug for erhvervsuddannelsessamarbejdet i Fællesskabet som helhed og har opnået stor prestige og synlighed i erhvervsuddannelsessammenhænge i EU. Centret vurderes også at skabe en klar merværdi. Der findes intet gyldigt alternativ, som har så specifikt et fokus og så bred en erfarings- og kompetencepulje i europæisk målestok inden for erhvervsuddannelserne. Evalueringen bemærker en række særlige styrkeområder, hvor Cedefop klart har en positiv virkning og skaber merværdi, nemlig at støtte arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, at analysere arbejdet med Københavnprocessen om en styrkelse af det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse på et informeret grundlag og udformning af rapporter til ministermøder. Derudover forestår Centret relevant erhvervsuddannelsesforskning med henblik på at fortolke de aktuelle tendenser i medlemsstaterne og afhjælpe videnmanglerne ved at tilvejebringe flest mulige analyser af aktuelle og kommende behov for færdigheder i Europa samt at skabe et rum, hvor aktører inden for erhvervsuddannelse kan samles og diskutere nøgleaspekter og fremme forståelse og peer-læring.

Seneste ajourføring: 29.09.2008

Se endvidere

  • For yderligere informationer, se Cedefops hjemmeside på (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top