RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Finansforordning

Budgettet skal gøre det muligt for Den Europæiske Union (EU) at finansiere de programmer og projekter, der iværksættes inden for de forskellige politikområder. Til finansiering af udgifterne har EU sine egne indtægter (told, landbrugsafgifter, moms og BNI-indtægten). Reglerne for opstilling og gennemførelse af EU’s almindelige budget er fastsat i denne forordning.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning erstatter finansforordningen fra 1977 for at opfylde kravene om lovgivningsmæssig og administrativ forenkling og om stram forvaltning af EU's finanser. I denne nye finansforordning fastsættes blot de overordnede principper og grundlæggende regler for EU’s budget. De tekniske bestemmelser og detaljerne fastsættes i Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen.

Ud over de grundlæggende regler for budgetmæssig og finansiel forvaltning fastsættes der i denne forordning regler for regnskabsføring og regnskabsaflæggelse, indgåelse af offentlige indkøbsaftaler og tilskud. Forordningen fastlægger det ansvar, der påhviler anvisningsberettigede, regnskabsførere og interne revisorer. Den fastlægger regler for ekstern revision og for dechargeproceduren. Endelig fastlægger forordningen de særlige bestemmelser for Den Europæiske Garantifond for Landbruget, strukturfondene, forskning og eksterne foranstaltninger.

BUDGETPRINCIPPER

Finansforordningen bekræfter de budgetretlige principper i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og begrænser undtagelserne til det strengt nødvendige inden for klare rammer.

Principperne om enhed og et realistisk budget

Disse principper indebærer, at alle EU's indtægter og udgifter opføres på budgettet.

Dette omfatter også EU’s udgifter og indtægter, herunder institutionernes administrative udgifter til iværksættelse af EU-traktatens bestemmelser vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Driftsudgifter hidrørende fra FUSP skal ligeledes opføres, når disse udgifter afholdes over budgettet.

Princippet om etårighed

Dette princip betyder, at bevillingerne på budgettet gælder for ét enkelt regnskabsår på 12 måneder, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december. Denne regel mildnes af den fortsatte sondring mellem opdelte og ikke-opdelte bevillinger. Nødvendigheden af at gennemføre flerårige foranstaltninger kræver således opdelte bevillinger, som i modsætning til de ikke-opdelte består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtelsesbevillinger er bevillinger, som dækker de samlede retlige forpligtelser i det pågældende regnskabsår til foranstaltninger, som gennemføres over mere end ét regnskabsår. Betalingsbevillinger dækker de udgifter, der er nødvendige for at opfylde forpligtelser, der er indgået i løbet af regnskabsåret og/eller tidligere regnskabsår.

I princippet bortfalder bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført. Det er dog muligt at overføre sådanne bevillinger til det efterfølgende års budget. Forordningen fastsætter betingelserne og grænserne herfor. Dette vedrører de forpligtelsesbevillinger for opdelte og ikke-opdelte bevillinger, der endnu ikke er forpligtet ved regnskabsårets udløb, for hvilke størstedelen af de forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december, eller hvis basisretsakt er vedtaget i løbet af regnskabsårets sidste kvartal. Betalingsbevillingerne kan også fremføres for at dække tidligere forpligtelser eller forpligtelser i forbindelse med fremførte forpligtelsesbevillinger. Ikke-opdelte bevillinger, der svarer til forpligtelser, som er behørigt indgået ved regnskabsårets afslutning, fremføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår.

Hvis budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, dvs. den 1. januar, kan man i henhold til forordningen benytte systemet med de såkaldte "foreløbige tolvtedele". I så fald kan der for hvert kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs bevillinger for det pågældende kapitel.

Princippet om balance

Dette princip betyder, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter på budgettet, da EU ikke må optage lån til at dække deres udgifter. Denne bestemmelse er med forbehold for låneoptagelses- og långivningstransaktioner.

Princippet om én regningsenhed

I princippet anvendes euroen som regningsenhed ved opstillingen, gennemførelsen og aflæggelsen af regnskab for EU’s budget. Imidlertid kan nogle transaktioner foretages i national valuta på de vilkår, der er fastsat i finansforordningens gennemførelsesbestemmelser.

Princippet om bruttoopgørelse

Princippet om bruttoopgørelse betyder, at samtlige indtægter på budgettet skal dække samtlige udgifter. Dette princip medfører to vigtige regler, nemlig reglen om ikke-formålsbestemt anvendelse og reglen om ikke-modregning.

Reglen om ikke-formålsbestemt anvendelse forhindrer, at en specifik indtægt finansierer en specifik udgift. Finansforordningen giver mulighed for at fravige dette princip. Det drejer sig især om medlemsstaternes finansielle bidrag til visse forskningsprogrammer eller bidrag til EU’s aktiviteter fra tredjelande, f.eks. fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Reglen om ikke-modregning indebærer, at der ikke må foretages modregning mellem indtægter og udgifter for at give budgettet en udtømmende og fuldstændig udformning. Derfor opføres indtægter og udgifter med det fulde beløb. Kun de undtagelser, der er nævnt i finansforordningen eller dens gennemførelsesbestemmelser, er tilladt.

Princippet om specificering

For at undgå sammenblanding af de forskellige bevillinger skal hver bevilling have et bestemt formål og finansiere en specifik udgift. Budgettet er opdelt i sektioner, afsnit, kapitler, artikler og konti. Da institutionerne imidlertid har brug for en vis fleksibilitet i forvaltningen, indeholder finansforordningen regler for bevillingsoverførsler. Overførslerne kan ske på grundlag af institutionens egen bemyndigelse eller være underlagt krav om forudgående meddelelse til eller godkendelse af budgetmyndigheden (Rådet og Parlamentet).

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Dette princip defineres ved henvisning til principperne om sparsommelighed, effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne. Princippet vil blive omsat i praksis ved, at der fastlægges kontrollerbare mål, hvis virkeliggørelse kan følges ved hjælp af kvantitative indikatorer, så man går fra en ressourcebaseret til en resultatorienteret forvaltning. Institutionerne skal foretage forudgående og efterfølgende evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.

Princippet om klarhed og åbenhed

Det drejer sig om at sikre klarhed og åbenhed om gennemførelsen af budgettet og om regnskabsaflæggelsen. Denne klarhed og åbenhed kommer blandt andet til udtryk i offentliggørelsen af budgettet og ændringsbudgetterne i Den Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen finder sted senest to måneder efter den dato, hvor Europa-Parlamentet erklærer budgettet for endeligt vedtaget.

BUDGETTETS OPSTILLING OG STRUKTUR

Budgettets opstilling

Institutionerne skal opstille et overslag over deres udgifter og indtægter og sende det til Kommissionen hvert år inden den 1. juli. Disse overslag sendes desuden til budgetmyndigheden til orientering.

Kommissionen forelægger efterfølgende hvert år senest den 1. september Rådet et foreløbigt budgetforslag. Dette foreløbige budgetforslag indeholder en samlet oversigt over EU’s indtægter og udgifter. Rådet kan få forelagt en ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtager derefter EU’s budget efter fremgangsmåden i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Når denne procedure er afsluttet, fastslår Europa-Parlamentets formand, at budgettet er endeligt vedtaget. Når dette er fastslået, er EU-landene forpligtet til at overdrage de skyldige beløb på de betingelser, der er fastsat i ordningen om EU’s egne indtægter.

I henhold til finansordningen er der i tilfælde af helt usædvanlige omstændigheder mulighed for at forelægge forslag til ændringsbudget. Sondringen mellem tillægsbudget og ændringsbudget er ophævet.

Budgettets struktur og udformning

Budgettet består af

  • en samlet oversigt over indtægter og udgifter
  • en særskilt sektion for hver institution med en oversigt over dennes indtægter og udgifter.

Kommissionens indtægter samt de øvrige institutioners indtægter og udgifter fordeles på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål. Oversigten over udgifter i Kommissionens sektion af budgettet opstilles efter bevillingernes formål. Et afsnit svarer til et politikområde og et kapitel til en aktivitet. Forordningen åbner således mulighed for at opstille budgettet efter aktiviteter, såkaldt "activity-based budgeting". Budgettet kan ikke omfatte negative indtægter. Kommissionens budgetsektion kan omfatte en "negativ reserve" på højst 200 mio. EUR, der kan omfatte såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger.

Kommissionens budgetsektion omfatter

  • en reserve til nødhjælp til tredjelande
  • en hensættelse til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Budgettet viser i den samlede oversigt over indtægter og udgifter

  • de forventede indtægter i det pågældende regnskabsår
  • de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret n - 2
  • forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det pågældende regnskabsår og det foregående
  • de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i regnskabsåret n - 2
  • en oversigt over forfaldsplanerne for betalingerne (i de efterfølgende regnskabsår)
  • de relevante anmærkninger for hver underinddeling.

Budgettet viser desuden

  • en stillingsfortegnelse for hver budgetsektion
  • en oversigt over lånoptagelse og långivning
  • budgetposter opdelt på indtægter og udgifter til gennemførelse af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland.

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar og inden for rammerne af de givne bevillinger, både med hensyn til indtægter og udgifter. De bevillinger, der er opført på budgettet til EU-aktioner, kan først anvendes, når der er vedtaget en basisretsakt (afledt retsakt). Følgende bevillingstyper kan dog anvendes uden en basisretsakt

  • bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der skal vise, om en aktion er gennemførlig og hensigtsmæssig
  • bevillinger til forberedende foranstaltninger, der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger
  • bevillinger til punktuelle eller permanente aktioner, som Kommissionen gennemfører i medfør af opgaver, der følger af dens beføjelser på det institutionelle plan i medfør af EU-traktaten og traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ud over dens initiativret på det lovgivningsmæssige område, og i medfør af de særlige beføjelser, der direkte tillægges den ved disse traktater
  • bevillinger til drift af hver enkelt institution inden for rammerne af dens administrative selvstændighed.

Gennemførelsesmåder

Kommissionen gennemfører budgettet

  • centralt
    Gennemførelsen foretages enten direkte af Kommissionens tjenestegrene eller indirekte af gennemførelsesorganer oprettet af Kommissionen, organer oprettet af EU, hvis opgaven er forenelig med organets opgaver i henhold til basisretsakten, eller på visse betingelser af nationale offentligretlige eller privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver.
  • ved delt eller decentral forvaltning
    Gennemførelsen uddelegeres til medlemsstaterne (delt forvaltning) eller tredjelande (decentraliseret forvaltning). Kommissionen anvender sådanne procedurer for regnskabsafslutning eller regler for beregning af finansielle korrektioner, at den kan påtage sig det endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet.
  • ved fælles forvaltning sammen med internationale organisationer
    Visse gennemførelsesopgaver overlades til internationale organisationer.

Kommissionens ansvar for gennemførelsen af budgettet medfører endvidere, at den ikke må uddelegere offentligretlige opgaver, der indebærer skønsbeføjelser, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art. Således kan privatretlige organer, med undtagelse af organer, der er tildelt offentlige forvaltningsopgaver, kun udføre opgaver af teknisk, forberedende eller underordnet art.

Finansielle aktører

Der findes et princip om adskillelse af funktioner. Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

Den anvisningsberettigede skal sørge for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og sikre deres lovlighed og formelle rigtighed. Denne funktion varetages af institutionen selv. Hver institution bestemmer i sine interne administrative regler, til hvilke ansatte på et passende niveau den vil uddelegere denne funktion (anvisningsberettiget). Den anvisningsberettigede etablerer den organisatoriske struktur samt interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er tilpasset opgaverne.

Hver institution udnævner en regnskabsfører, der har ansvaret for

  • korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer
  • udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet
  • regnskabsføring
  • fastlæggelse af regnskabsreglerne og -metoderne samt regnskabskontoplanen
  • udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger
  • likviditetsstyring.

Derudover kan der oprettes forskudskonti med henblik på indkassering af visse øvrige indtægter og betaling af mindre udgifter. Forskudsbestyreren udpeges i de tilfælde af institutionens regnskabsfører.

De finansielle aktørers ansvar

Enhver anvisningsberettiget, regnskabsfører eller forskudsbestyrer kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspenderes fra sine funktioner, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger. Enhver anvisningsberettiget, regnskabsfører eller forskudsbestyrer er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser, der er fastsat i vedtægten. Med henblik på at afgøre, om der foreligger en økonomisk uregelmæssighed, og hvilke følger en sådan uregelmæssighed eventuelt skal have, opretter hver institution en særlig instans.

Forvaltning af indtægter

De indtægter, der udgøres af egne indtægter, opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De overdrages i overensstemmelse med en specifik forordning.

Forud for enhver foranstaltning eller situation, der kan skabe eller ændre en fordring for EU, udarbejder den kompetente anvisningsberettigede et overslag over fordringen. Derimod udarbejdes der ikke noget overslag over de egne indtægter, som medlemsstaterne indbetaler på faste forfaldstidspunkter. For sådanne beløb udsteder den kompetente anvisningsberettigede en indtægtsordre.

Den anvisningsberettigede fastlægger fordringer derefter ved at

  • kontrollere eksistensen af debitors gæld
  • fastslå og kontrollere tilstedeværelsen af fordringen og størrelsen heraf
  • kontrollere, at gælden er forfalden.

Anvisning af indtægter er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som han har fastlagt.

Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den kompetente anvisningsberettigede med henblik på inddrivelse af fordringer. Han inddriver EU’s fordringer ved modregning i alle tilfælde, hvor debitor selv i forhold til EU har en fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling. Når den kompetente anvisningsberettigede vil afstå fra at inkassere en fastlagt fordring, skal han sikre sig, at afkaldet formelt er i orden og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitet.

Forvaltning af udgifter

Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling. Medmindre der er tale om bevillinger, der kan anvendes uden en basisretsakt, skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget.

En budgetmæssig forpligtelse består i at give de bevillinger, der er nødvendige for gennemførelsen af senere betalinger til indfrielse af en retlig forpligtelse. En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse, der medfører udgifter. Den budgetmæssige og den retlige forpligtelse indgås af samme anvisningsberettigede undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er anført i gennemførelsesbestemmelserne.

Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede

  • kontrollerer kreditors adkomst
  • fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse
  • kontrollerer, at fordringen er forfalden.

Anvisning af udgifter er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som han har fastsat.

Det skal dokumenteres, at den foranstaltning, der svarer til betalingen af udgiften, er i overensstemmelse med basisretsakten eller kontrakten, og betalingen skal dække én eller flere af følgende transaktioner

  • betaling af hele det skyldige beløb
  • betaling af det skyldige beløb i form af: forfinansiering, eventuelt opdelt i flere delbetalinger, en eller flere mellemliggende betalinger og betaling af saldoen af det skyldige beløb.

Fristerne for betaling fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, der også skal indeholde regler for, under hvilke betingelser for sent betalte kreditorer kan modtage morarenter, der betales over budgetposten for selve udgiften.

Den interne revisor

Hver institution opretter en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører. Den interne revisor, der udpeges af institutionen, er over for denne ansvarlig for at kontrollere, at systemerne og procedurerne til gennemførelse af budgettet fungerer tilfredsstillende. Han har ikke til opgave at kontrollere sådanne transaktioner forud for den anvisningsberettigedes beslutninger, idet denne opgave fremover udelukkende påhviler de anvisningsberettigede.

Den interne revisor rådgiver sin institution med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet. Han kan ligeledes fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE INDKØBSAFTALER

Offentlige indkøbsaftaler er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås af en EU-institution og en økonomisk aktør. EU-institutionen betegnes som ordregivende myndighed. I forbindelse med eksterne foranstaltninger og under visse betingelser kan ordregivende myndighed ligeledes være nationale eller internationale offentligretlige organer.

I forordningen fastsættes således anvendelsesområdet og de fundamentale principper for tildeling af offentlige kontrakter. I forordningen fastsættes desuden kravene om offentliggørelse og procedurerne for indgåelse af aftaler. Offentlige indkøbsaftaler indgås skriftligt af den ordregivende myndighed på egne vegne eller på vegne af en modtager, eller af denne modtager eller en tredjemand udpeget af vedkommende, når der er tale om eksterne foranstaltninger.

For at skabe åbenhed og klarhed er Kommissionen forpligtet til at underrette alle ansøgere og bydende om sit valg. Personer, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, og som befinder sig i en interessekonflikt, kan udelukkes fra tildeling af en ordre. Oplysningerne om ansøgere og bydende lagres i en database, som de øvrige EU-institutioner også har adgang til.

TILSKUD

I forordningen fastsættes anvendelsesområdet for tilskud og procedurerne for tildeling, betaling og kontrol.

Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der ydes over budgettet til finansiering af

  • enten foranstaltninger, der skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af EU's politikker
  • eller driften af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse eller et mål, der indgår i en af EU's politikker.

Tilskud ydes under overholdelse af principperne om klarhed og åbenhed, ligebehandling og samfinansiering og kan ikke kumuleres eller ydes med tilbagevirkende kraft. Tilskuddet må i øvrigt ikke bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste. Alle tilskud offentliggøres årligt under overholdelse af fortroligheds- og sikkerhedskrav.

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

EU’s årsregnskab omfatter

  • institutionernes regnskaber
  • det konsoliderede årsregnskab, der er en aggregering af de finansielle oplysninger i institutionernes årsregnskaber
  • beretningerne om gennemførelsen af budgetterne for institutionerne og budgetterne for de organer, der er oprettet af EU
  • en konsolideret beretning om budgetgennemførelsen.

Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni sine bemærkninger om de foreløbige årsregnskaber for hver institution og for hvert organ. Hver institution og hvert organ opstiller på eget ansvar deres endelige årsregnskab og sender det senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten med henblik på opstilling af det endelige konsoliderede årsregnskab.

Kommissionen godkender det endelige konsoliderede årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Det endelige konsoliderede årsregnskab offentliggøres senest den 15. november efter det afsluttede regnskabsår i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver. Kommissionen sender regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om budgetgennemførelsen.

Institutionernes regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori data indlæses, klassificeres og registreres. Regnskabet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

Kommissionens regnskabsfører fastsætter efter høring af regnskabsførerne for de andre institutioner og for de organer, EU har oprettet, de regnskabsregler og -metoder og den harmoniserede regnskabskontoplan, der skal anvendes af alle EU-institutioner, kontorer og organer. Ved fastsættelsen af disse regler og metoder, tager han udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, men kan afvige herfra, når den særlige karakter af EU's virksomhed berettiger det.

EKSTERN REVISION OG DECHARGE

Da Revisionsretten er ansvarlig for den eksterne kontrol, underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den så snart som muligt om de beslutninger og foranstaltninger, de træffer på det finansielle område. Den undersøger lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne i henhold til traktaternes bestemmelser, budgettet, finansforordning, gennemførelsesbestemmelserne samt enhver retsakt, der er udstedt til gennemførelse af traktaterne.

EU-institutionerne, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på EU’s vegne, og de endelige modtagere af betalinger over budgettet giver Revisionsretten adgang til

  • alle bilag vedrørende indgåelse og gennemførelse af indkøbsaftaler finansieret over EU’s budget og alle regnskaber over penge og materialer
  • alle regnskabsbilag såvel som dertil hørende administrative dokumenter
  • enhver form for dokumentation vedrørende EU's indtægter og udgifter
  • alle fortegnelser og organisationsplaner, som Revisionsretten måtte finde nødvendige i forbindelse med revisionen på grundlag af bilag eller på stedet af beretningen om resultatet af den budgetmæssige og finansielle gennemførelse
  • alle dokumenter og oplysninger, der opbevares på et magnetisk medium.

Efter en dialog med de øvrige institutioner udarbejder Revisionsretten en årsberetning og en særberetning, der indeholder en vurdering af den økonomiske forvaltning.

Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n +2 Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne over alle EU’s indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og EU’s aktiver og passiver som opført på balancen.

SÆRLIGE BESTEMMELSER

I forordningen fastlægges det, hvilke undtagelser, der gælder for den økonomiske forvaltning

  • for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)
  • for Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
  • for bevillinger til forskning og teknologisk udvikling
  • for eksterne foranstaltninger, der finansieres via budgettet
  • for de europæiske kontorer (administrative strukturer oprettet af en eller flere institutioner til udførelse af specifikke tværgående opgaver)
  • for administrationsbevillinger.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

I de afsluttende bestemmelser hedder det navnlig, at

  • Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning
  • denne forordning hvert tredje år, og hver gang det viser sig nødvendigt, tages op til fornyet gennemgang
  • Kommissionen vedtager en rammefinansforordning for organer nedsat af EU, der er juridiske personer og rent faktisk modtager tilskud over budgettet.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EØF, Euratom) nr. 1605/2002

1.1.2003

-

EFT L 248 af 16.9.2002

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006

19.1.2007

-

EUT L 390 af 30.12.2006

Forordning (EF) nr. 1525/2007

27.12.2007

-

EUT L 343 af 27.12.2007

Forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010

29.11.2010

-

EUT L 311 af 26.11.2010

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [EFT L 357 af 31.12.2002].
Formålet med denne forordning er at supplere den nye finansforordning og omsætte principperne og definitionerne i konkrete regler. Den fastlægger dermed de egentlige regler for økonomisk forvaltning, da den nye finansforordning er forenklet i forhold til finansforordningen fra 1997, idet den i alle detailspørgsmål henviser til gennemførelsesbestemmelserne.

Seneste ajourføring: 08.04.2011

Se endvidere

  • For yderligere oplysninger, se netstedet for Generaldirektoratet for Budget (DE) (EN) (FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top