RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Præjudicielle forelæggelser

Præjudicielle forelæggelser er en procedure, der anvendes over for Den Europæiske Unions Domstol. Denne procedure giver en national retsinstans mulighed for at forelægge Domstolen spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten.

En præjudicielle forelæggelse er en af de procedurer, der kan anvendes ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen). Denne procedure står til rådighed for nationale dommere i medlemsstaterne. Disse kan henvende sig til Domstolen for at forespørge om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten i en løbende sag.

Til forskel fra andre retsplejebestemmelser er en præjudiciel forelæggelse altså ikke et søgsmål udtaget mod en EU- eller national retsakt, men et spørgsmål. som stilles om anvendelsen af EU-retten.

Præjudicielle forelæggelser fremmer således aktivt samarbejdet mellem de nationale retsinstanser og EF-Domstolen og ensartet anvendelse af EU-retten i hele EU.

De præjudicielle forelæggelsers karakter

Alle nationale retsinstanser, der forelægges en sag, som indebærer, at der rejses spørgsmål om anvendelse af EU-retten (hovedsagen), kan beslutte sig for at forelægge EF-Domstolen disse spørgsmål. Der findes derfor to slags præjudicielle forespørgsler:

  • forespørgsel vedrørende fortolkning af en EU-lovregel: Den nationale dommer beder Domstolen tydeliggøre fortolkningen af EU-retten for at kunne anvende den korrekt.
  • en forelæggelse vedrørende gyldigheden af en EU-lovregel: Den nationale dommer beder Domstolen kontrollere gyldigheden af en EU-retsakt.

I forbindelse med præjudicielle forelæggelser retter en dommer altså en forespørgsel ”dommer-til-dommer”. Selvom en af parterne i en sag kan anmode om præjudiciel forelæggelse, er det den nationale retsinstans, der træffer beslutning om at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål. Hertil præciserer artikel 267 i traktaten om EU’s funktionsmåde, at en national retsinstans, hvis afgørelse ikke kan appelleres, er forpligtet til at rette en præjudiciel forespørgsel, hvis en af parterne kræver det. Derimod er en national retsinstans, som ikke er sidste instans, ikke forpligtet dertil, selvom en af parterne kræver det. Under alle omstændig­heder kan de nationale retsinstanser af sig selv henvende sig til Domstolen, hvis de er i tvivl om en EU-bestemmelse.

Domstolen udtaler sig nu kun om de grundlæggende elementer i de præjudicielle spørgsmål, den forelægges. Det er altså stadig den nationale retsinstans, som skal træffe afgørelse i hovedsagen.

Domstolen skal i princippet besvare det spørgsmål, der rejses. Den kan ikke afvise at svare med den begrundelse, at svaret ikke er relevant eller nødvendigt for hovedsagens afgørelse. Den kan derimod afvise at svare, hvis spørgsmålet ikke henhører under dens kompetenceområde.

Præjudicielle afgørelsers anvendelsesområde

EF-Domstolens afgørelse har retskraft. Den er desuden forpligtende, ikke blot for den nationale retsinstans, der har indsendt den præjudicielle forelæggelse, men også for alle andre retsinstanser i medlemsstaterne.

Hvis en EU-retsakt inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse vedrørende gyldighed erklæres ugyldig, er alle retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, ligeledes ugyldige. Det påhviler således de kompetente EU-institutioner at vedtage en ny retsakt med henblik på at afhjælpe situationen.

Seneste ajourføring: 20.02.2013

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top