RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Passivitetssøgsmål

Passivitetssøgsmål er en af de typer søgsmål, som kan anlægges ved Den Europæiske Unions Domstol. Denne type søgsmål kan anlægges mod EU’s institutioner, organer, kontorer eller agenturer i tilfælde af undladelser. Hvis der er tale om ulovlige undladelser for så vidt angår EU-retten, vil EU-Domstolen fastslå, at der foreligger passivitet, og pågældende institution, organ, kontor eller agentur pålægges at gennemføre udbedrende foranstaltninger.

Passivitetssøgsmål er søgsmål, der anlægges ved Den Europæiske Unions Domstol. Hermed har EU-Domstolen mulighed for at kontrollere, om undladelser fra EU's institutioners, organers kontorers eller agenturers side måtte være retsstridig.

Søgsmålets art

Passivitetssøgsmål kan anlægges mod Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Det kan ligeledes anlægges mod EU’s organer, kontorer og agenturer.

Derudover er passivitetssøgsmål karakteriseret ved, at den pågældende enhed forholder sig passivt, selvom EU-retten pålægger dem en forpligtelse til at handle. Passiviteten er således retsstridig.

Eksempelvis kan passivitetssøgsmål anlægges mod en institution, der ikke har vedtaget en lov eller truffet en foranstaltning pålagt af EU-retten.

Sagsøgerne

Artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde omtaler to kategorier af sagsøgere.

Den første kategori omhandler medlemsstaterne og EU’s institutioner. Disse sagsøgere benævnes ”priviligerede", da de ikke skal påvise en interesse i at handle for at kunne anlægge et passivitetssøgsmål.

Den anden kategori omhandler enkeltpersoner. I modsætning til de privilegerede sagsøgere skal enkeltpersoner have interesse i at handle for at kunne anlægge en sag ved EU-Domstolen. Artikel 265 i TEUF fastslår således, at enkeltpersoner kan anlægge passivitetssøgsmål mod en institution, der har undladt at udstede en retsakt til vedkommende. I praksis antager EU-Domstolen ligeledes passivitetssøgsmål vedrørende retsakter, som ikke har disse sagsøgere som formelle adressater, men som berører dem umiddelbart og individuelt, til behandling.

Procedure

Før et passivitetssøgsmål kan anlægges, skal sagsøger anmode institutionen, organet, kontoret eller agenturet om at handle. Hvis den pågældende enhed efter to måneder stadig forholder sig passiv, har sagsøger en tidsfrist på yderligere to måneder til at anlægge passivitetssøgsmål ved EU-Domstolen.

Hvis EU-Domstolen giver sagsøgeren medhold i passivitetssøgsmålet, anfører den alene, at der er tale om passivitet. EU-Domstolen kan med andre ord ikke bringe passiviteten til ophør på den pågældende institutions vegne. Det påhviler den pågældende institution at handle inden for en rimelig frist.

Kompetencefordelingen mellem EU-Domstolen og Retten i Første Instans

EU-Domstolen har følgende kompetenceområder:

  • søgsmål anlagt af medlemsstater mod Europa-Parlamentet eller Rådet
  • søgsmål anlagt af en institution mod en anden institution.

Retten i første instans dømmer i første instans alle andre typer søgsmål, og navnlig søgsmål anlagt af enkeltpersoner.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 08.10.2010

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top