RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Traktatbrudssøgsmål

Traktatbrudssøgsmål er en af de typer søgsmål, som kan anlægges ved Den Europæiske Unions Domstol. Hermed har EU-Domstolen mulighed for at kontrollere medlemsstaternes overholdelse af de forpligtelser, som påhviler medlemsstaterne ifølge den europæiske lovgivning.

Traktatbrudssøgsmål er søgsmål, der anlægges ved Den Europæiske Unions Domstol. Søgsmålet kan anlægges af Kommissionen eller af en medlemsstat mod en medlemsstat, som ikke overholder de forpligtelser, der påhviler den i medfør af Den Europæiske Unions (UE) lovgivning.

Traktatbrudssøgsmål er baseret på artikel 258 til 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Traktatbruddets art

Traktatbruddet kan skyldes retsakter (love, dekreter, administrative bestemmelser osv.) eller handlinger (administrativ praksis osv.).

Det kan skyldes handlinger (tiltag) eller fraværet af handlinger (undladelser og mangler). Handlingerne kan f.eks. bestå i vedtagelse af en lov, som er i modstrid med EU­-retten, eller en eksplicit afvisning af at omstøde en national kendelse, som er i modstrid med EU-retten. Undladelser og mangler kan f.eks. bestå i, at et direktiv gennemføres for sent, eller at medlemsstaterne ikke meddeler de nationale gennemførelsesbestemmelser til Kommissionen.

Retsakten skal kunne tilskrives medlemsstaten. I den forbindelse fortolker EF-Domstolen begrebet medlemsstat bredt, idet der kan være tale om alle dens institutioner som f.eks. regeringen, parlamentet, decentrale myndigheder, forvaltninger osv.

Procedure

Søgsmålet kan anlægges af Kommissionen, hvilket er tilfældet i de fleste sager, eller af en medlemsstat:

  • Når Kommissionen indleder proceduren, skal den først sende en begrundet meddelelse til den medlemsstat, som angiveligt ikke har overholdt EU-retten. Hvis medlemsstaten efter en given tidsfrist stadig ikke har bragt traktatbruddet til ophør, kan Kommissionen anlægge et traktatbrudssøgsmål mod medlemsstaten ved EU-Domstolen.
  • Når en medlemsstat indleder proceduren, skal den først indbringe sagen for Kommissionen. Kommissionen udsteder en begrundet meddelelse efter at have hørt de berørte medlemsstaters argumentation. Den sagsøgende medlemsstat kan herefter indbringe sagen for EU-Domstolen.

Når sagen er indbragt for EU-Domstolen og denne anerkender, at der foreligger traktatbrud, afsiger den en første kendelse, der beskriver de foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at bringe traktatbruddet til ophør. Efterfølgende, hvis Kommissionen vurderer, at medlemsstaten ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger, indbringer den for anden gang sagen for EU-Domstolen. Hvis EU-Domstolen bekræfter, at medlemsstaten ikke har efterkommet den første kendelse, kan den idømme medlemsstaten en bøde.

Lissabon-traktaten har indført et særligt søgsmål i tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har meddelt de nationale gennemførelsesforanstaltninger for et direktiv til Europa-Kommissionen. I et sådant tilfælde kan EU-Domstolen pålægge den pågældende medlemsstat en bøde allerede ved første traktatbrudsdom.

Kompetencefordelingen mellem EU-Dssomstolen og Retten

Kun EU-Domstolen har kompetence til at antage et traktatbrudssøgsmål, som anlægges af en medlemsstat eller Europa-Kommissionen.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 08.10.2010

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top