RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

Formålet med forordningen er at fastlægge de principper, betingelser og begrænsninger, der skal gælde for retten til aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Formålet er desuden at fastsætte bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af denne ret og at fremme god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

RESUMÉ

Denne forordning har til formål at lette aktindsigten i de europæiske institutioner. Den bestemmer, at borgerne skal kunne undersøge alle former for documenter * på de vilkår, der er fastsat i forordningen og med forbehold af de angivne undtagelser. Forordningen finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder.

Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt.

Undtagelser og tredjemands rettigheder

Institutionerne kan afslå at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for:

  • beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser, Fællesskabets eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik
  • privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger
  • en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser
  • retslige procedurer og juridisk rådgivning
  • formålet med inspektioner, undersøgelser og revision.

De europæiske institutioner kan, såfremt det er begrundet i en tungtvejende offentlig interesse, afslå at give indsigt.

Der gives afslag på aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet af en institution til internt brug, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.

Med hensyn til dokumenter fra tredjemand * rådfører institutionen sig med tredjemanden for at vurdere, om en undtagelse finder anvendelse.

Dokumenter i medlemsstaterne

Fremsættes der over for en medlemsstat begæring om aktindsigt i et dokument i dens besiddelse, som hidrører fra en institution, rådfører medlemsstaten sig med den pågældende institution for at træffe en afgørelse, som ikke bringer opfyldelsen af denne forordnings målsætning i fare. Medlemsstaten kan i stedet henvise begæringen til institutionen.

Begæringer, behandling af disse og aktindsigt

Begæring om aktindsigt skal indgives i skriftlig form, herunder elektronisk form, på et af EU-sprogene. Den, der fremsætter begæringen, er ikke forpligtet til at begrunde den.

En begæring om aktindsigt i et dokument skal behandles straks. Bekræftelse af modtagelsen fremsendes til den, der har fremsat begæringen. Inden 15 arbejdsdage fra registreringen af begæringen skal institutionen meddele den, der har fremsat begæringen, et positivt eller negativt svar på, om denne kan få aktindsigt.

I tilfælde af helt eller delvist afslag, kan vedkommende inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling.

Den, der har fremsat begæringen, vælger, om aktindsigten skal udøves ved læsning på stedet eller ved udlevering af en kopi.

Behandling af følsomme dokumenter

Følsomme dokumenter er dokumenter, der hidrører fra institutionerne eller de af dem oprettede organer, medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer, og som er klassificeret "TRÈS SECRET/TOP SECRET", "SECRET" eller "CONFIDENTIEL". Begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter kan kun behandles af de personer, der har ret til at gøre sig bekendt med de pågældende dokumenter. Følsomme dokumenter indføres kun i registret eller gøres kun offentligt tilgængelige med samtykke fra den, fra hvem dokumentet hidrører.

Registre og institutionernes forvaltningsskik

For at lette aktindsigten, giver hver institution adgang til et register over dokumenter. Der gives adgang til registret i elektronisk form.

Medlemsstaterne samarbejder med institutionerne om at informere borgerne. Institutionerne skal udvikle god forvaltningsskik for at fremme udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning. Institutionerne nedsætter et interinstitutionelt udvalg til at undersøge den bedste praksis, behandle eventuelle konflikter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt.

Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

Følgende dokumenter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende:

  • forslag fra Kommissionen
  • fælles holdninger, som Rådet har fastlagt efter procedurerne i EF-traktatens artikel 251 og 252
  • rammeafgørelser, afgørelser og konventioner, der er nævnt i EU-traktatens artikel 34
  • konventioner, der er undertegnet mellem medlemsstater i henhold til EF-traktatens artikel 293
  • internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået, eller som er indgået i henhold til EU-traktatens artikel 24.

Rapporter og gennemførelsesforanstaltninger

Hvert år offentliggør hver institution en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag, og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret.

Dokumentets nøglebegreber
  • Dokument: ethvert indhold uanset medium (skrevet på papir eller opbevaret elektronisk, lyd- eller billedoptagelser, audiovisuelle optagelser) vedrørende emner, der har at gøre med politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under institutionens kompetenceområde.
  • Tredjemand: enhver fysisk eller juridisk person eller enhed uden for den pågældende institution, herunder medlemsstaterne, andre institutioner og organer i eller uden for fællesskabsregi og tredjelande.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning nr. 1049/2001

3.12.2001-EUT L 145 af 31.5.2001

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter af 30. april 2008 [KOM(2008) 229 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Dette forslag søger at revidere forordning (EF) nr. 1049/2001 set i lyset af Europa-Parlamentets forslag af 4. april 2006 om aktindsigt i institutionernes dokumenter (A6-0052/2006), forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om Århus-konventionen og den offentlige høring om gennemgang af forordning (EF) nr. 1049/2001 (SEC(2008) 29/2).
Forslaget underbygger ændringerne med hensyn til følgende artikler:

  • formålet med forordningen, der er at give offentligheden adgang til institutionernes dokumenter,
  • de personer, der drager fordel af forordningen, der kan være enhver naturlige eller juridiske personer, uanset nationalitet eller bopælsstat,
  • forordningens anvendelsesområde, der udelukker dokumenter indgivet til domstolene af tredjemand. Formålet udelukker også dokumenter relateret til en efterforskning, så længe efterforskningen ikke er afsluttet eller den relevante afgørelse ikke er definitiv,
  • definitionen af ”dokument”, der indikerer, at dokumentet, der formelt er sendt til modtageren, er cirkuleret blandt institutionerne eller på anden måde er registreret. Definitionen af ”dokument” gælder også for data indeholdt i elektroniske systemer, hvis de kan udtrækkes i læsbar form,
  • undtagelserne til forordningen, der omfatter dokumenter, der vedrører miljøbeskyttelse, relaterer sig til retssager, voldgiftssager eller forligssager og har til hensigt at beskytte udvælgelsesprocedurer for personale og kontraherende parter. Offentliggørelse af ikke-erhvervsmæssigt relaterede personlige oplysninger om tjenestemænd og interessenter er reguleret af EF-lovgivningen om behandling af personoplysninger (forordning (EF) nr. 45/2001),
  • høringerne med tredjemand, der tager højde for forpligtelsen til at rådføre sig med myndighederne i medlemsstaten, hvorfra dokumentet stammer, medmindre dokumentet er en del af en procedure, der fører til en lovgivningsmæssig eller ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der finder generel anvendelse,
  • begæringerne om dokumenter, der tager højde for den klarhed, med hvilken dokumentet anmodes om og således identificeres. Hvad angår genfremsatte begæringer, er tidsfristen til at behandle disse øget fra 15 til 30 arbejdsdage. I tilfælde af selv delvis afvisning, kan ansøgeren anlægge sag mod institutionen ved Retten i Første Instans og/eller klage til den Europæiske Ombudsmand,
  • adgangen til dokumentet, der følger af begæringen, som ikke kan fravige særlige metoder fastlagt i EU-lovgivning eller national lovgivning, særligt når adgangen er betinget af gebyrbetaling,
  • den aktive udbredelse af dokumenter, der giver mulighed for direkte adgang til dokumenter, der er en del af den procedure, der fører til en lovgivningsmæssig eller ikke lovgivningsmæssig retsakt, der finder generel anvendelse. Hver institution skal definere de øvrige kategorier, hvortil offentligheden skal have direkte adgang.

Fælles beslutningsprocedure (2008/0090/COD).

Seneste ajourføring: 28.10.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top