RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EU-rettens ikke-skrevne kilder: subsidiærret

I subsidiærretten indgår uskrevne europæiske retskilder, der stammer fra retspraksis. Domstolen anvender disse kilder som retlige normer, hvor der ikke findes primærret og/eller afledt ret. Heri indgår almindelige retsprincipper og internationale offentlige retsregler. Grundlæggende rettigheder, som Domstolen længe har betragtet som generelle retsprincipper, er gradvist blevet elementer i primærretten.

I sin retspraksis har Domstolen påberåbt sig en række retsregler, der har til formål at lukke hullerne i primærretten og/eller den afledte ret. Der er reelt tale om international offentlig ret og almindelige retsprincipper. Disse to kategorier er overlappende, og Domstolen har udskilt de almindelige principper fra de retsprincipper, som er inspireret af international offentlig ret.

De grundlæggende rettigheder udgør en særlig normkategori, idet de, afhængigt af deres kilde, kan være en del af Den Europæiske Unions (EU’s) primærret eller subsidiærret. Siden 1970erne er der i øvrigt sket en væsentlig udvikling, da disse har haft tendens til at blive en kilde til primærret og ikke kun subsidiærret.

International ret

Domstolen anvender den internationale ret som inspirationskilde i udviklingen af sin retspraksis. Den henviser hertil, samtidig med at den henviser til skrevne love samt til skik og brug.

Domstolen vurderer endvidere, at EU er underlagt de internationale retsregler. Den finder for eksempel, at EU er en juridisk person, der kan påtage sig internationale forpligtelser over for en tredjepart for eventuel skade, som det er skyld i.

International ret er også en inspirationskilde for Domstolen, når den skal uddybe sine generelle retsprincipper. Dette gælder for eksempel følgende principper:

  • pligten til at være i god tro
  • "pacta sunt servanda" (aftaler er juridisk bindende for parterne)
  • territorialprincippet
  • bortfald af traktater som følge af grundlæggende ændrede omstændigheder.

Domstolen har imidlertid også afvist visse internationale retsprincipper, som den fandt uforenelige med EU's struktur, som f.eks. princippet om gensidighed i udførelsen af statslige forpligtelser.

Generelle retsprincipper

De generelle retsprincipper er uskrevne kilder, som er uddraget af Domstolens retspraksis. Disse principper har gjort det muligt for Domstolen at fastlægge regler på områder, hvor traktaterne ikke har gjort det, f.eks. EU’s ansvar uden for kontraktforhold. De generelle retsprincipper kan være:

  • fælles for nationale retssystemer: Domstolen har udstedt principper, som er fælles for alle de nationale retssystemer og kompatible med EU’s formål. Dette er for eksempel tilfældet med retssikkerheden og sikkerheden for berettiget fortrolighed til at beskytte en privatperson mod uforudsigelige lovændringer
  • fra forskellige nationale retssystemer: Domstolen kan være påvirket af principper der kun gælder visse nationale retssystemer. Det er således tilfældet, når Domstolen skal udpege en institution som ansvarlig for en skade forårsaget af EU og vurdere omfanget deraf
  • specifikke for EU: Domstolen har udstedt principper som er specifikke for EU, selvom inspirationskilden er national ret. Dette er tilfældet, hvis det angår solidaritet mellem medlemslandene, institutionel ligevægt og begunstigelse af fællesskabet.

Grundlæggende rettigheder: et særligt tilfælde

Der findes tre kilder til grundlæggende rettigheder i EU

Før Lissabontraktaten trådte i kraft var chartret om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og medlemsstaternes grundlovstraditioner en del af EU-retten, der gjaldt som generelle retsprincipper.

Efterfølgende har Lissabontraktaten i de stiftende traktater stadfæstet ufravigeligheden af chartret om grundlæggende rettigheder. Således giver artikel 6 i EU-traktaten det samme retsværdi som traktaterne. Chartret er altså blevet en del af EU’s primærret.

I øvrigt fastholder artikel 6 i EU-traktaten den europæiske menneskerettighedskonvention og medlemsstaternes grundlovstraditioner som generelle retsprincipper. Om nødvendigt er Domstolen altså i stand til at referere til disse principper for at supplere de grundlæggende rettigheder, som varetages af chartret.

Endelig foreskriver artikel 6 i EU-traktaten også muligheden for at EU tilslutter sig den europæiske menneskerettighedskonvention. Aftalen om en sådan tilslutning vil så skulle vedtages enstemmigt af Rådet og ratificeres af alle medlemsstaterne. I øvrigt er en protokol vedrørende EU’s tilslutning til menneskerettighedskonventionen vedføjet traktaterne. Denne protokol præciserer, at EU’s eventuelle tilslutning ikke må ændre Unionens kompetencer og ej heller påvirke dens institutioners embedsbeføjelser.

Seneste ajourføring: 20.08.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top