RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Procedure for vedtagelse af internationale aftaler

Proceduren for vedtagelse af internationale aftaler har flere faser: Rådet vedtager henstillinger, der fastsætter Kommissionens forhandlingsmandat. Derefter forhandler Kommissionen aftalen, som Kommissionen derefter undertegner sammen med Rådet. Europa-Parlamentet høres altid og skal i visse sager give sig godkendelse. Endelig indgår Rådet aftalen. EF-Domstolen kan eventuelt kontrollere aftalens gyldighed.

Proceduren for vedtagelse af internationale aftaler, der indgås mellem Den Europæiske Union (EU) på den ene side, og et tredjeland eller en tredjeorganisation på den anden side, er fastsat i artikel 218 i traktaten om EU’s funktionsmåde. Den forløber i flere faser.

Initiativ

Initiativet er Kommissionens på grund af Kommissionens generelle beføjelse som repræsentant for EU. Kommissionen henstiller til Rådet, at det indleder forhandlinger. I overensstemmelse med komitologiprocedurerne udarbejdes henstillingerne af Kommissionens kompetente tjenestegrene i samarbejde med de nationale eksperter.

Desuden udarbejdes anbefalingerne af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, når aftalen udelukkende angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forhandlinger

Kommissionen fører forhandlingerne, men handler på mandat fra Rådet. Derfor vedtager Rådet en beslutning, som bemyndiger åbning af forhandlingerne. Rådet kan desuden give Kommissionen direktiver, som fastlægger en ramme for afviklingen af forhandlingerne.

Kommissionen fører dernæst forhandlingerne i samarbejde med medlemsstaterne. Disses forbindelse med processen afhænger af, hvilket område forhandlingerne angår:

  • Når forhandlingerne angår et område, på hvilket EU har enekompetence, forhandler Kommissionen alene aftalen, men nationale eksperter inddrages tæt i Kommissionens arbejde inden for rammerne af særlige udvalg ifølge de regler, der er fastsat i komitologiproceduren
  • Når forhandlingerne angår et område med delt kompetence, føres forhandlingerne i fællesskab af Kommissionen og de nationale eksperter.

Godkendelse eller høring af Europa-Parlamentet

Lissabontraktaten har styrket Europa-Parlamentets rolle anseeligt i proceduren for vedtagelse af internationale aftaler. Således kræves Parlamentets godkendelse til:

  • alle aftaler, som dækker områder, på hvilke gælder den almindelige lovgivningsprocedure eller en særlig lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentets godkendelse kræves
  • associationsaftaler mellem EU og tredjelande
  • aftaler som opretter specielle institutionelle rammer, som etablerer samarbejdsprocedurer (for eksempel når den pågældende aftale opretter et blandet udvalg, som udstyres med magt til at træffe beslutninger)
  • aftaler, som har betragtelige, budgetmæssige konsekvenser for EU
  • en aftale, som angår EU’s tilslutning til den europæiske menneskerettighedskonvention
  • aftaler, som angår optagelse af en stat i EU.

Parlamentets godkendelse kræves ikke for andre aftaler, men det skal høres under forløbet af proceduren.

Indgåelse af aftalen

Proceduren forløber i tre faser:

  • Kommissionen undertegner aftaleteksten med forbehold af Rådets efterfølgende afgørelse. Den forelægger to forslag til aftale for Rådet, det ene vedrørende undertegnelse af aftalen, det andet vedrørende indgåelse af aftalen
  • Rådet vedtager en afgørelse (nu og da en forordning) om undertegnelse af aftalen. Desuden kan den midlertidige anvendelse, der skal sikre en hurtig anvendelse af aftalen, enten følge af en bestemmelse i afgørelsen om undertegnelse eller af en midlertidig aftale undertegnet sideløbende
  • Rådet vedtager en afgørelse om egentlig indgåelse af aftalen, der betyder, at aftalen er ratificeret. Hvad angår blandede aftaler, er vedtagelsen ledsaget af en ratifikationsprocedure for aftalen i hver medlemsstat ifølge de respektive grundlovsbestemmelser.

I princippet vedtages afgørelsen om indgåelse af aftalen af Rådet med kvalificeret flertal. Dog kræves enstemmighed i Rådet for:

  • associeringsaftaler mellem EU og tredjelande
  • aftaler på områder, hvor der kræves enstemmighed.

Desuden kan artikel 207 i traktaten om EU’s funktionsmåde tilføje yderligere to særlige tilfælde, i hvilke Rådet kan beslutte i enstemmighed:

  • aftaler inden for handel med kultuelle og audiovisuelle tjenesteydelser
  • aftaler inden for handel med sociale, uddannelses- og sundhedstjenesteydelser.

Høring af Domstolen

Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet eller en medlemsstat kan indhente udtalelse fra Domstolen for at kontrollere en aftales gyldighed. Kontrollen vedrører den formelle gyldighed (overholdelse af proceduren for vedtagelse) og substansen (aftalens forenelighed med EU-retten, den primære ret). Hvis Domstolens udtalelse er negativ, kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres.

Seneste ajourføring: 20.08.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top