RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

Nærværende forordning fastlægger regler og pricipper for de gennemførelsesbeføjelser, som tildeles til Kommissionen. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, indgår den i tæt samarbejde med udvalg sammensat af repræsentanter for EU-landene.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

RESUMÉ

Kommissionens gennemførelsesbeføjelser giver den mulighed for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til en EU-retsakt. Kommissionen har kun gennemførelsesbeføjelser, hvis dette fastlægges i basisretsakten. Det er således ikke en generel kompetence. Derudover er udøvelsen af kompetencen skarpt afgrænset for at give EU-landene mulighed for at tage del i udarbejdelsen af gennemførelsesretsakterne.

Nærværende forordning fastlægger således reglerne vedrørende kontrol med udførelsen af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser. Kontrollen finder sted i form af udvalgsprocedurer, der indebærer, at Kommissionen skal forelægge alle udkast til gennemførelsesretsakter for udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne.

Udvalg

Der er nedsat omkring 300 udvalg, der dækker næsten alle Unionens kompetenceområder. Udvalgene er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne samt af videnskabelige eksperter og økonomiske og faglige repræsentanter. Udvalgsformanden er en repræsentant fra Kommissionen, som deltager uden stemmeret ved udvalgenes afstemninger om udkast til gennemførelsesretsakter.

Udvalgenes opgave er at bistå Kommissionen i udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter. Kommissionen hører således udvalgene, hver gang en gennemførelsesretsakt skal vedtages. Afhængigt af den valgte procedure kan udvalgets tilslutning til forslaget være obligatorisk. Uanset procedureform danner udvalgene et forum for debat mellem Kommissionen og EU-landenes nationale myndigheder, og målet er altid at finde frem til den mest tilfredsstillende løsning.

Vedtagelsesprocedurer for gennemførelsesretsakter

Udvalgenes arbejde kan følge to procedurer: undersøgelsesproceduren og rådgivningsproceduren. Valg af procedureform fastlægges i den basisretsakt, der tildeler Kommissionen gennemførelsesbeføjelser.

Ved undersøgelsesproceduren kan Kommissionen ikke vedtage en gennemførelsesretsakt uden udvalgets positive udtalelse. I tilfælde af en negativ udtalelse, kan Kommissionen enten fremlægge en ændret version af retsaktsforslaget inden for to måneder eller henvise sagen til appeludvalget. Når en sag henvises til appeludvalget, skal dette afgive positiv udtalelse, for at retsaktsforslaget kan vedtages.

Generelt anvendes undersøgelsesproceduren ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der vedrører:

  • generelle gennemførelsesretsakter
  • programmer med betydelige konsekvenser
  • den fælles landbrugs- og fiskeripolitik
  • miljø, sikkerhed, eller beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed
  • den fælles handelspolitik
  • beskatning.

Rådgivningsproceduren anvendes i alle andre tilfælde. Ved anvendelse af rådgivningsproceduren træffer Kommissionen beslutning om vedtagelse af retsakten under størst mulig hensyntagen til konklusionerne af diskussionen i udvalget.

Vedtagelse af gennemførelsesretsakter i undtagelsestilfælde

Som undtagelse kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt på trods af en negativ udvalgsudtalelse, når det kræves af hensyn til at undgå:

  • væsentlige markedsforstyrrelser på landbrugsområdet
  • risiko for Unionens finansielle interesser.

I så fald forelægger Kommissionen gennemførelsesretsakten for appeludvalget straks efter vedtagelse. Hvis appeludvalget fremsætter negativ udtalelse, er gennemførelsesretsakten ophævet.

Vedtagelse af gennemførelsesretsakter med øjeblikkelig virkning

I hastetilfælde kan en basisretsakt fastlægge, at gennemførelsesforanstaltninger vedtaget af Kommissionen skal have øjeblikkelig virkning. I sådanne tilfælde kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter uden at rådføre sig med det kompetente udvalg.

Disse retsakter kan dog maksimalt være gældende i seks måneder. Samtidig skal retsakten forelægges appeludvalget senest 14 dage efter vedtagelse. Hvis appeludvalget fremsætter negativ udtalelse, er gennemførelsesretsakten ophævet.

Kontekst

Retsgrundlaget for gennemførelsesbeføjelserne er artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ifølge artiklen påhviler gennemførelsesbeføjelserne i princippet medlemsstaterne, som reelt har ansvar for at anvende EU-retten i den nationale lovgivning via de nationale myndigheder.

Der er imidlertid tilfælde, hvor en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen er nødvendig for f.eks. at forhindre alle former for diskrimination eller konkurrenceforvridning. Derfor giver artikel 291 i TEUF Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til en EU-retsakt. Basisretsakten skal i de tilfælde eksplicit tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 182/2011

1.3.2011

-

EUT L 182, 28.2.11

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 13.05.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top