RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv

Arkiv

Målet med denne meddelelse er at analysere informations- og kommunikationsteknologiens indvirkning på virksomhederne og de europæiske markeder med henblik på at understøtte indførelsen af en reel e-økonomi i Europa.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv: økonomisk analyse og politiske konsekvenser [KOM(2001) 711 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kontekst

Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) har en dybtgående indvirkning på mulighederne for økonomisk vækst og er blevet en af hovedkilderne til konkurrenceevne og indtægtsstigning. Ikt står følgelig højt på dagsordenen i den politiske debat. Da EU på topmødet i Lissabon i marts 2000 fastlagde det ambitiøse mål om at blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden" inden for de næste ti år, skete det i erkendelse af, at opfyldelsen af dette mål afhænger af en bedre udnyttelse af ikt. Lissabon-strategien har styrket inddragelsen af vidensamfundet i de eksisterende politiske processer og ført til iværksættelsen af handlingsplanen eEurope 2002, som er køreplanen for en modernisering af EU's økonomi.

E-økonomiens udvikling: makro- og mikroøkonomiske spørgsmål

Det er almindelig anerkendt, at den stigende udnyttelse af ikt på det makroøkonomiske plan øger produktiviteten og dermed forbedrer virksomhedernes og generelt erhvervslivets konkurrenceevne. Den ikt-betingede produktivitetsstigning skaber på sin side flere job i bestemte sektorer, mens der kan opstå en jobnedgang i andre. Generelt fjerner anvendelsen af ikt trivielt arbejde, som ofte udføres af mindre veluddannede arbejdstagere. Ganske vist går der job tabt på nogle områder, men den generelle dynamik, som ikt afføder, fører til jobskabelse på andre områder, og det mere end opvejer tabene.

Overensstemmelsen mellem kvalifikationer og krav er i denne sammenhæng en udfordring for udformningen og gennemførelsen af arbejdsmarkedspolitikken. Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan sinke udbredelsen af ikt og dermed hæmme væksten i Europa. Den føles særligt kraftigt i Europa på grund af det dalende befolkningstal og de unge europæeres faldende interesse for naturvidenskabelige fag.

På det mikroøkonomiske plan medfører e-økonomien store ændringer i de organisationsmæssige markedsstrukturer. De stadig hurtigere teknologiske ændringer har stor indvirkning på virksomhedernes struktur og livscyklus. For det første begrænser ikt omkostningerne ved adgang til information og de økonomiske følger af afstande, hvorved der opstår større spillerum for konkurrence på markederne. For det andet har ikt ofte en tendens til at mindske omkostningerne ved etablering af mindre virksomheder, hvilket potentielt skaber yderligere konkurrence. For det tredje giver ikt mulighed for at indføre nye, samvirkende metoder til levering af varer og tjenester, hvilket kan medføre forbedret kvalitet og større omkostningseffektivitet. Endelig - og måske vigtigst - indebærer ikt, at der opstår mange nye varer og tjenester.

Den proces, hvor der etableres nye virksomheder, og hvor traditionelle virksomheder tilpasses eller erstattes, er økonomiens måde at tilpasse sig de nye markedsvilkår. Denne proces tog rigtig fart i slutningen af 90'erne. Varerne bliver i stigende grad "ydelsesforøgede produkter" med et væsentligt serviceelement. Internetorienterede virksomheder antager traditionelle virksomheders kendetegn, f.eks. lagerbygninger og forretningskæder. Omvendt er de traditionelle detailhandlere begyndt at gå online med en del af deres aktiviteter og tilføje nye distributionskanaler og nye forsyningsstrategier.

Ikt's indvirkning varierer fra sektor til sektor. Informationsrige sektorer (f.eks. digitale varer, informationstjenester, finansielle tjenester og forretningstjenester) viser, hvordan der opstår nye forretningsmodeller og øget konkurrence på markedet. I industrier, hvor det er sværere at komme ind, f.eks. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og sværindustri, vil virkningen sandsynligvis være mere gradvis. Det digitale samspil mellem myndighederne og erhvervslivet er en vigtig komponent i e-økonomien. Ved at give onlineadgang til offentlige tjenester kan myndighederne give virksomhederne et konkret og direkte incitament til selv at blive digitaliseret.

Det er kendetegnende for e-økonomien, at der er opstået nye forretningsmodeller. Et stort antal af disse har haft fiasko, og det gælder også de mange virksomheder, hvis aktiviteter har været koncentreret omkring internettet rettet mod den brede offentlighed ("dotcoms"). Andre har vist sig at være levedygtige, specielt inden for elektroniske udvekslinger mellem virksomheder (business-to-business, B2B). Det kan måske være en fordel og ikke så meget en ulempe for virksomhederne i EU, at de kommer ind i e-økonomien i en mere moden fase, fordi de har kunnet drage fordel af erfaringerne fra de fejl, som pionererne gjorde. De kan nu anvende afprøvede teknologier og levedygtige forretningsmodeller. Det drejer sig især om B2C (business-to-consumer), hvor potentialet i transaktionerne mellem erhvervslivet og forbrugerne endnu ikke er udnyttet.

Virksomhederne er også i stigende grad nødt til at definere og forvalte de risici, der er forbundet med udvidet og dynamisk virksomhedskonfiguration. Det drejer sig ikke kun om risici i tilknytning til informationsinfrastruktur, men også og især risici i tilknytning til den rette adgang til finansiering. Selv om situationen er ved at blive bedre, udgør EU's venturekapitalmarked kun en brøkdel af USA's, hvor pensionsfonde spiller en væsentlig rolle. I 2000 var startkapitalinvesteringerne fem gange større i USA end i Europa. Det finansielle miljø i Europa er stadig ikke tilstrækkeligt positivt over for innovation, hverken teknologisk eller organisationsmæssigt set. Den Europæiske Investeringsbank har med sit "Innovation 2000"-initiativ sammen med Kommissionen som led i handlingsplanen for de finansielle markeder og det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2006), derefter rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) (2007-2013), taget initiativ til at bidrage til, at der kan stå risikokapital til rådighed for innovative virksomheder.

Maksimering af de fordele, e-økonomien tilbyder: De næste etaper

I denne meddelelse gøres der rede for de næste skridt, der skal tages for at maksimere de fordele, e-økonomien tilbyder europæiske virksomheder. Disse skridt omfatter

  • fremme af en iværksætter- og innovationskultur
  • forbedring af de ikt-kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne deltage effektivt i e-økonomien
  • forbedring af europæiske virksomheders evne til at konkurrere i en moderne global økonomi
  • fortsat forbedring af det indre markeds funktion.

Kvalifikationer er en forudsætning for at blive iværksætter. Disse to ting hænger meget tæt sammen. Problemet med kvalifikationskløften (iværksætterkvalifikationer og tekniske ikt-kvalifikationer) er taget op i forbindelse med en række initiativer, især i den europæiske beskæftigelsesstrategi og i handlingsplanen for eLearning ( (ES) (DE) (EN) (FR)) (2001-2004). Med disse udfordringer in mente er der behov for:

  • at accelerere udviklingen af fokuserede kvalifikationsprogrammer og e-learning-løsninger,
  • at fremme forskningen, ikke kun på det teknologiske område, men også i de dertil knyttede samfundsøkonomiske spørgsmål og følgerne for de menneskelige ressourcer,
  • styrke de igangværende initiativer på alle niveauer for at hjælpe virksomhederne og især de små og mellemstore virksomheder (smv) med at erhverve kvalifikationer inden for IKT og e-business
  • at overvåge efterspørgslen efter ikt- og e-business-kvalifikationer i Europa, benchmarke de nationale politikker og styrke samarbejdet og koordineringen på europæisk plan
  • i 2002 at iværksætte fokuserede projekter - i tæt samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor - som skal tilgodese virksomhedernes specifikke behov, herunder også SMV'erne.

Indsatsen for at forenkle og harmonisere regelsættet på EU-plan skal følges op for at sikre en hurtig udvikling af fælleseuropæiske virksomheder og fremme loyal handel inden for både B2B- og B2C-segmenterne. Derimod er det vigtigt at fortsætte med at gennemgå den eksisterende produktlovgivning, især certificeringskravene og de procedurer, der skal sikre, at de er neutrale i forhold til de forskellige typer produkt- og tjenesteleverancer.

Ikke alle problemerne kan dog løses ad lovgivningens vej. Selvregulering kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe større tillid mellem partnerne i elektroniske transaktioner. Den offentlige politik skal øge troværdigheden af selvregulering og sikre, at adfærdskodekserne overholdes, og der skal, såfremt der måtte være behov herfor, være adgang til retsmidler.

E-økonomien i Europa er i vidt omfang baseret på, at SMV'erne deltager fuldt ud. "eEurope Go Digital ( (ES) (DE) (EN) (FR))"-initiativet var et første respons på denne udfordring. Det har til formål at sikre, at europæiske virksomheder, og navnlig SMV'er, til fulde udnytter e-business og bliver aktive deltagere i e-økonomien. Der vil således være behov for at:

  • fremme åbne standarder og certificeringsprocedurer,
  • styrke netværks- og informationssikkerheden,
  • bidrage til at styrke retssikkerheden for SMV'er, der er involveret i grænseoverskridende e-business,
  • optimere udnyttelsen af eksisterende ressourcer som f.eks. strukturfondene og FTU -budgetterne.

Forbindelserne mellem erhvervslivet og de offentlige myndigheder rummer vidtrækkende muligheder for e-økonomien. I denne meddelelse tilskyndes offentlige myndigheder til at være på forkant med online-service og til at levere incitamenter for virksomhederne til at anvende sådanne tjenester. De offentlige myndigheder tilskyndes desuden til fortsat at modernisere deres interne struktur ved f.eks. at fremme leveringen af online-ydelser. Formålet er at sikre bred interoperabilitet, både på tværs af grænserne og mellem myndighederne og erhvervslivet.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 13. marts 2001 - eEurope 2002: Virkning og indsatsområder [KOM(2001) 140 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 13. marts 2001 - Hjælp til Digitalisering af Små og Mellemstore Virksomheder [KOM(2001) 136 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådetsbeslutningaf 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 333 af 29.12.2000].

 
Seneste ajourføring: 03.09.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top