RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


e-sundhed: bedre sundhed og sundhedsydelser takket være informations- og kommunikationsteknologi

Arkiv
Handlingsplanen om e-sundhed beskriver, hvordan informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan bruges til at tilvejebringe sundhedsydelser af høj kvalitet i hele Europa, som ikke er dyrere eller endda billigere, med kortere ventetid og færre fejl. Handlingsplanen tager sigte på oprettelsen af et "europæisk e-sundhedsområde" og anfører de praktiske foranstaltninger for at nå dette mål ved hjælp af elektronisk behandling af recepter, patientjournaler, patientidentifikation og sundhedskort, og ved at udbrede bredbåndsinternet i sundhedssektoren. Det endelige mål er, at e-sundhed i slutningen af dette årti skal indgå som et naturligt led i sundhedspersonalets, patienternes og borgernes liv.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske og Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 30. april 2004 om e-sundhed og forbedring af de europæiske borgeres sundhedspleje gennem en handlingsplan for et europæisk område for e-sundhed [KOM(2004) 356 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Handlingsplanen for e-sundhed er et led i EU's strategi for eEurope, som har til formål at give alle europæiske borgere mulighed for at udnytte informationssamfundets fordele.

Hovedmålet med handlingsplanen for e-sundhed er at gøre EU i stand til fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, som e-sundhedssystemer og -tjenester i et europæisk e-sundhedsområde giver.

Der er tre hovedindsatsområder:

  • løsning af problemer, som er fælles for alle EU-medlemsstater, og etablering af de rette rammer til fremme af e-sundhed
  • iværksættelse af pilotforanstaltninger til hurtig lancering af e-sundhedstjenester
  • udveksling af bedste praksis og evaluering af resultater.

LØSNING AF FÆLLES PROBLEMER

Sundhedsmyndighederne i en hovedrolle

Ifølge handlingsplanen skal medlemsstaterne inden udgangen af 2005 udarbejde en national eller regional køreplan for e-sundhed.

Interoperabilitet mellem sundhedsinformationssystemerne

I forbindelse med interoperabiliteten mellem sundhedsinformationssystemerne er nødvendigheden af at kunne identificere en patient og fremsende sundhedsinformationer på en transparent måde i hele Europa et vigtigt punkt.

Inden udgangen af 2006 bør medlemsstaterne derfor enes om en fælles fremgangsmåde med hensyn til patientidentifikation og standarder for interoperabilitet for meddelelser om sundhedsinformationer og elektroniske patientjournaler. I denne forbindelse bør der tages hensyn til den bedste praksis og udviklingen på områder som det europæiske sygesikringskort ( (ES) (DE) (EN) (FR)) og identitetsstyring for de europæiske borgere.

Patienternes og de sundhedsprofessionelles mobilitet

Patienter og sundhedsprofessionelle bliver stadig mere mobile i EU.

Der er allerede vedtaget en meddelelse om patientmobilitet, og der arbejdes allerede på at forbedre oplysningen om patientmobilitet og de sundhedsprofessionelles mobilitet på europæisk plan. Dette foregår især gennem arbejdsgruppen vedrørende sundhedssystemer (EN).

Forbedring af infrastruktur og teknologi

Ifølge handlingsplanen bør medlemsstaterne i perioden 2004-2008 støtte udbygningen af sundhedsinformationsnet til e-sundhed, baseret på faste og trådløse bredbåndsinfrastrukturer, mobilinfrastrukturer og grid-teknologi.

Overensstemmelse mellem e-sundhedssystemer

Mange lande har allerede akkrediteret e-sundhedssystemer, som nu benyttes som model for andre regioner.

Kommissionen bør inden midten af 2005 fremlægge et resumé over den bedste praksis i Europa til vejledning for medlemsstaterne.

Herefter bør medlemsstaterne inden udgangen af 2007, på grundlag af vellykkede eksempler på bedste praksis, vedtage ordninger for overensstemmelsesprøvning og akkreditering.

Fremme af investeringer

Konsekvente investeringer er en forudsætning for al udvikling og modernisering af sundhedssystemer og -tjenester. Medlemsstaterne bør derfor inden udgangen af 2006 indlede et samarbejde om støtte til og fremme af investeringer i e-sundhed.

Retlige og regulatoriske spørgsmål

Inden udgangen af 2009 bør Europa-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på:

  • at fastlægge et referencegrundlag for en standardiseret europæisk kvalifikation af e-sundhedstjenester i klinisk og administrativ sammenhæng
  • at skabe rammer for større retssikkerhed i forbindelse med erstatningsansvar for e-sundhedsprodukter og -tjenester inden for rammerne af den gældende produktansvarslovgivning
  • at give patienter, sygesikringsordninger og ydere af sundhedstjenester bedre information om reglerne for overtagelse af omkostningerne ved e-sundhedstjenester
  • at fremme e-sundhed med henblik på at mindske arbejdsulykker og erhvervssygdomme og støtte forebyggende foranstaltninger til afbødning af nye risici på arbejdspladsen.

IGANGSÆTNING AF PILOTPROJEKTER

En række pilotprojekter inden for området e-sundhed er allerede igangsat eller lige ved at blive igangsat i EU.

Information til borgerne og myndighederne om sundhedsundervisning og sygdomsforebyggelse

For så vidt angår oplysninger til borgerne, er Kommissionen ved at oprette en EU-folkesundhedsportal, som forventes i drift i slutningen af 2005. Sundhedsportalen skal give adgang til specifikke oplysninger om sikkerhed og sundhedsrisici på arbejdspladsen.

Kommissionen arbejder også på at forbedre informations- og kommunikationsteknologiværktøjer med henblik på tidlig varsling, opdagelse og overvågning af sundhedstrusler.

Hen imod integrerede sundhedsinformationsnet

Der er i øjeblikket et stort arbejde i gang med at etablere sundhedsinformationsnet. Inden udgangen af 2008 bør størstedelen af alle europæiske sundhedsorganisationer være i stand til at tilbyde online-tjenester, som f.eks. telekonsultation (supplerende lægeudtalelse), e-receptudskrivning, e-henvisninger, teleovervågning og telepleje (fjernovervågning af patienter i hjemmet).

Anvendelse af kort i sundhedsvæsenet

Der er to typer kort, som kan anvendes i sundhedssektoren: sundhedskort og sygesikringskort. Sundhedskort kan indeholde data af betydning i hastesituationer (f.eks. blodtype, sygdomme, behandlinger) og sygesikringskortet, som blev lanceret den 1. januar 2004, og som afløser alle de nuværende papirformularer, der behøves for at få adgang til sundhedstjenester i forbindelse med midlertidigt ophold i udlandet.

Der er truffet foranstaltninger i medlemsstaterne til at fremme brugen af disse kort. Det forventes også, at det vedtages at indføre et elektronisk sygesikringskort inden udgangen af 2008.

OVERVÅGNING AF PRAKSIS

Videreformidling af bedste praksis

Vid udbredelse af den bedste praksis på området vil kunne støtte anvendelsen af e-sundhed. Hermed tænkes der på konsekvenserne af e-sundhed for adgangen til sundhedstjenester og kvaliteten heraf, vurderinger af omkostningsfordele og stigninger i produktiviteten såvel som eksempler på løsninger af ansvarsspørgsmålet i tilknytning til telemedicintjenester, refusionsordninger og akkreditering af e-sundhedsprodukter og -tjenester.

Formidlingen af god praksis sikres ved hjælp af møder mellem medlemsstaterne med støtte fra Europa-Kommissionen. Samtidig hermed bør Kommissionen inden udgangen af 2005 udarbejde en effektiv måde til videreformidling af bedste praksis.

Benchmarking

Kommissionen vil hvert andet år i perioden 2004-2010 offentliggøre en undersøgelse af status for indførelsen af e-sundhed.

EU og e-sundhed

Hvorfor har EU brug for at udvikle e-sundhedssystemer og -tjenester?

I de senere år har man i Europa oplevet en stigende efterspørgsel efter sundheds- og sociale ydelser som følge af en aldrende befolkning og højere indkomster, men der er stadig begrænsede midler til rådighed. Samtidig hermed har borgerne stigende forventninger og patienter og sundhedspersonale har en større mobilitet. Det offentlige har vanskeligt ved at forvalte de enorme mængder af sundhedsinformation.

Udvikling af e-sundhedssystemer og -tjenester kan være en løsning på disse problemer. E-sundhedssystemer og -tjenester kan navnlig mindske omkostningerne og forbedre produktiviteten på områder som f.eks. fakturering og journalføring, færre tilfælde af lægelig fejlbehandling, mindskelse af unødig behandling og generel forbedring af sundhedssektoren.

I dag har mindst fire ud af fem europæiske læger internetforbindelse, og en fjerdedel af europæerne søger sundhedsoplysninger på Internet. Disse tal giver anledning til at forvente en hurtig udvikling af e-sundhedstjenester og -produkter.

EU har støttet forskning i e-sundhed med mere end 500 mio. EUR siden begyndelsen af 1990'erne, men det er sket via samfinansiering, så der er investeret ca. det dobbelte af dette beløb. En lang række applikationer, som er meget udbredte i dag, er udsprunget af dette forskningsarbejde. Det har medvirket til, at der opstået en ny aktivitetssektor, nemlig e-sundhedssektoren, som har en omsætning på ca. 11 mia. EUR. Ifølge nogle prognoser vil investeringer i e-sundhedssystemer og -tjenester inden 2010 udgøre 5% af sundhedsbudgetterne.

Handlingsplanen er kun ét element af de foranstaltninger EU igangsætter for at imødegå de store udfordringer, som sundhedssektoren står overfor. To andre initiativer omhandler henholdsvis patientmobilitet [PDF] og en sammenlignende undersøgelse af reformerne af de nationale sundhedssystemer.

 
Seneste ajourføring: 20.05.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top