RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ida-programmet: elektronisk dataudveksling mellem administrationerne

Arkiv

Ida-programmet (IDA - Interchange of Data between Administrations) tager sigte på at lette udviklingen og idriftsættelsen af de transeuropæiske telematiknet til dataudveksling mellem medlemsstaternes administrationer og/eller EU-institutionerne.
Som videreførelse af Ida I blev anden fase (Ida II) iværksat i 1999 med vedtagelsen af de to nugældende afgørelser. Programmet er blevet målrettet mod markedet og interoperabiliteten med henblik på at øge effektiviteten i de onlinetjenester, som det offentlige tilbyder erhvervslivet og Europas borgere.
Indsatsen videreføres med programmet Idabc, når Ida II udløber den 31. december 2004.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/1999/EF af 12. juli 1999 om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida).

og

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF af 12. juli 1999 om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida) [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Under første fase af programmet (Ida I), som blev iværksat i 1995 (afgørelse 95/468/EF), blev der etableret store telematiknet på områder som beskæftigelse, sundhed, landbrug, statistik og konkurrence.

Indsatsområder

Ida II-programmet understøtter gennemførelsen af projekter af fælles interesse, der navnlig vedrører udvikling og idriftsættelse af telematiknet til brug for EU-politikker som Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), forbrugerbeskyttelse, sundhed og transport.

Mål

EU har opstillet følgende mål for Ida-programmet:

  • sikre en høj grad af interoperabilitet mellem telematiknet i medlemsstaterne og mellem disse og EU-institutionerne
  • sikre, at sådanne net udvikler sig til at blive en fælles telematisk grænseflade mellem EU og medlemsstaterne
  • give EU og medlemsstaternes administrationer fordele ved navnlig at strømline transaktioner, mindske vedligeholdelsen, sætte fart i oprettelsen af nye net og sikre en generelt sikker og pålidelig udveksling af data
  • sikre, at fordelene ved disse net kommer EU's erhvervsliv og borgere til gode
  • udbrede optimal praksis og tilskynde til udvikling af innovative telematikløsninger i administrationerne.

Støtteberettigelseskriterier

Projekterne skal falde inden for rammerne af EU's politikker og aktiviteter.

Ved udvælgelsen prioriteres projekter, som sigter mod at forbedre den økonomiske levedygtighed i de offentlige forvaltninger, EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne, og som gennem etablering eller udvikling af et sektornet:

  • bidrager til at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital
  • bidrager til gennemførelsen af ØMU'en
  • fremmer det institutionelle samarbejde mellem EU-institutionerne internt og mellem disse og de nationale og regionale administrationer
  • bidrager til at beskytte EU's og medlemsstaternes finansielle interesser eller til at bekæmpe svig
  • bidrager til at forberede udvidelsen af EU
  • fremmer erhvervslivets konkurrenceevne i EU, navnlig de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne
  • gavner EU-borgerne.

Støttemodtagere

De primære støttemodtagere vil være nationale eller regionale administrationer i medlemsstaterne samt EU-institutionerne.

EU's finansielle bidrag

Omkostningerne ved gennemførelsen af Ida-projekterne bæres af EU alt efter graden af fælles interesse. Budgettet for 1999-2004 er ca. 24 mio. EUR om året.

Gennemførelsen i hovedtræk

Ida-projekterne forløber over følgende fire faser:

  • en forberedelsesfase, hvor der skal udarbejdes en forberedende rapport over målomfang og begrundelse for projektet (navnlig forventede udgifter og fordele)
  • en feasibilityfase, som skal munde ud i en overordnet gennemførelsesplan
  • en udviklings- og valideringsfase, hvor den foreslåede løsning til de pågældende net udarbejdes, testes, evalueres og kontrolleres i lille målestok
  • en gennemførelsesfase, som består i at idriftsætte de pågældende net.

Tiltrædelseslande

Efter ændringen af de beslutninger og afgørelser, der udgør retsgrundlaget for Ida-programmet, blev programmet åbnet for deltagelse af tiltrædelseslandene. Den 24. april 2003 undertegnede Slovenien, Polen, Den Tjekkiske Republik, Malta, Estland og Cypern hver en aftaleprotokol med Europa-Kommissionen om deltagelse i Ida-programmet. Indgåelsen af disse aftaleprotokoller vil gøre det muligt for de underskrivende lande af deltage i programmet på samme vilkår som medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. De vil ligeledes bidrage til det årlige Ida-budget. De øvrige tiltrædelseslande og de tre kandidatlande (Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet) følger efter planen trop i løbet af 2003.

Forbindelse til handlingsplanen for eEurope.

I januar 2002 blev Ida-programmet endvidere gennemførelsesredskab for kapitlet om e-forvaltning i handlingsplanen for eEurope 2005, idet programmet understøtter oprettelsen af tjenester, hvor der fokuseres på sikker og effektiv elektronisk udveksling af data mellem forskellige administrative niveauer. Disse tjenester udgør et væsentligt grundlag for tilvejebringelsen af moderne offentlige onlinetjenester, sådan som de defineres i eEurope 2005-handlingsplanen.

I forbindelse med Ida-programmet har Kommissionen gennem de seneste to år etableret og finansieret en kommunikationsinfrastruktur for sikker informationsudveksling via net (TESTA - transeuropæisk serviceplatform for telematik imellem myndigheder) mellem praktisk taget alle medlemsstaternes myndigheder - og snart også tiltrædelseslandenes - og EU-institutionerne. Med udviklingen af e-forvaltningsprojekter kan TESTA-nettet blive grundlaget for levering af tværeuropæiske tjenester til borgere og erhvervsliv. Også programmet TESS () (telematik til socialforsikring) finansieres over Ida.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Beslutning nr. 1719/1999/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/1997/0340]03.08.1999-EFT L 203 af 3.8.1999
Afgørelse nr. 1720/1999/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/1997/0341]03.08.1999-EFT L 203 af 3.8.1999

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Beslutning nr. 2046/2002/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/2001/0210]20.11.2002-EFT L 316 af 20.11.2002
Afgørelse nr. 2045/2002/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/2001/0211]20.11.2002-EFT L 316 af 20.11.2002

TILHØRENDE RETSAKTER

Beretning [KOM(2003) 100 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 7. marts 2003 - Evaluering af Ida II.

Denne midtvejsevaluering indeholder en række anbefalinger til retningslinjer:

  • øget vægt på cost-benefit-analyser af projekterne
  • etablering af en infrastrukturbeskrivelse, som skal fungere som platform for udvikling af projekter af fælles interesse og andre sektornet
  • yderligere styrkelse af Ida-teamets assistance til de forskellige sektoradministrationer, der deltager i programmet
  • mindskelse af omfanget af og kompleksiteten i de procedurer, der er fastlagt for gennemførelsen af et projekt. En rationalisering af procedurerne ville ikke blot gøre det muligt at nedbringe de generelle administrative omkostninger, men også forbedre dataindsamlingen
  • permanent registrering (i en matrix) af resultaterne af aktionerne og de horisontale foranstaltninger og de projekter, der anvender dem, suppleret med kontaktoplysninger om Ida- og sektorprojektlederne.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (Idabc) [Den Europæiske Unions Tidende L 144 af 30.4.2004]

Det nye program Idabc (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester) har til formål at levere paneuropæiske onlineforvaltningstjenester til de offentlige myndigheder, virksomhederne og borgerne.
Dette program følger op på Ida II-programmet, der udløber den 31. december 2004. Idabc-programmet iværksættes således den 1. januar 2005 for en periode frem til 2009.

Idabc er et udvidet e-forvaltningsprogram, der dækker det nuværende Ida-programs målsætninger. Det er dog samtidig mere vidtgående, idet det også etablerer paneuropæiske e-tjenester for virksomhederne og borgerne. Det nye program består af to dele:
- projekter af fælles interesse til støtte for sektorielle politikker
- horisontale foranstaltninger til støtte for interoperabilitet.

Idabc-programmet får også et bredere anvendelsesområde, således at det omfatter net og tjenester og fører fordelene ved et samarbejde mellem administrationer videre til både virksomhederne og borgerne. Endelig vil der blive afsat flere midler for at sikre en praktisk, effektiv og sikker dataudveksling under fuld hensyntagen til Fællesskabets sproglige mangfoldighed. Helt konkret foreslår Kommissionen, at Idabc-programmet tildeles et budget på godt 148 mio. EUR, hvoraf de 59 mio. EUR skal dække perioden indtil den 31. december 2006.

Seneste ajourføring: 01.03.2005

Se endvidere

Yderligere oplysninger findes på Kommissionens netsted om Ida-programmet (EN)

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top