RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Mobilkommunikation af tredje generation

Skønt næsten alle medlemsstater har udstedt tilladelser til tredjegenerationssystemer for mobiltjenester (UMTS eller "3G"), støder ibrugtagningen af dem på vanskeligheder og går langsommere end ventet. Den her omhandlede meddelelse indeholder en oversigt over situationen i sektoren. Den analyserer desuden de vigtigste udfordringer ved at udbygge 3G-tjenesterne således, at de kan spille deres rolle for opbygningen af et konkurrencepræget og dynamisk informationssamfund.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 11. juni 2002, På vej mod fuld dækning med mobilnet af tredje generation [KOM(2002) 301 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Baggrund og mål

Det tager sin tid at få gjort tredjegenerationssystemerne for mobiltjenester (UMTS ( (ES) (DE) (EN) (FR)) eller "3G") til en realitet på markedet i Europa. Oprindelig ventedes systemerne sat i drift i 2002, men det går langsommere end påregnet, og det skal ses i sammenhæng med sektorens øjeblikkelige vanskeligheder.

Denne meddelelse giver overblik over den aktuelle situation i 3G-sektoren og analyserer de vigtigste udfordringer ved udbygningen med 3G-tjenester ud fra et økonomisk, teknisk, markedsmæssigt og reguleringsmæssigt perspektiv. Derudover opregner den de forskellige områder, hvor der skal gøres en indsats for at støtte udbygningen, så EU kan holde tempoet i spidsen for den teknologiske udvikling, jf. handlingsplanen eEurope 2005.

Årsager til den forsinkede udbygning af 3G-tjenester

3G-udbygningen forudsætter et kompliceret samspil mellem forskellige aktører: brugerne, udstyrsproducenterne, operatørerne og leverandører af edb-programmer og indhold. Dertil kommer, at det store arbejde med at tilrettelægge de mange forskellige nye tjenester gør hele dette sceneri af divergerende interesser stærkt afhængigt af den generelle udvikling inden for økonomi, teknologi og tjenesteydelser. På dette punkt bliver udbygningen af 3G-tjenesterne langt mere kompleks end tilfældet var, da mobilteknikkens anden generation (2G) var på vej.

Økonomiske årsager

Telekommunikationsmarkedet har det stadig bedre end økonomien som helhed; det voksede med ca. 10% i 2001, og hertil bidrog mobilsektoren med 40%. Trods disse opmuntrende præstationer er sektoren under øget pres fra finansmarkederne. Det skyldes, at operatørerne i den sidste tid har besluttet at investere massivt - særlig i opkøb af markedsandele og i strategisk fremtidsbærende aktiviteter som 3G - hvad der har ført til stærkt stigende gæld og dermed faldende kreditværdighed.

Det har igen betydet, at investeringsmidlerne er blevet knappere, og det netop som den fysiske udbygning af nettene stiller krav om store ressourcer. Stillet over for sådanne finansielle vanskeligheder har operatørerne måttet lægge hovedvægten på igen at få balance i regnskaberne. Og det har naturligvis påvirket 3G-udbygningen negativt.

Teknologiske årsager

Der har også været meldt om tekniske problemer med 3G, særlig i form af afbrudte samtaler, softwareproblemer i terminalerne og utilstrækkelig batterikapacitet. Sådanne problemer er dog ikke ualmindelige, når nye og teknologisk banebrydende produkter skal introduceres.

I forhold til 2001 er der gjort væsentlige fremskridt med terminalerne, hvor der af prototyperne har udviklet sig de første markedsføringsklare 3G-modeller til Europa. Flere producenter har endda annonceret "bimodale" (2G + 3G) terminaler til lancering i andet halvår 2002. Og det er afgørende for europæiske forbrugere, der har vænnet sig til 2G-tjenesterne, ikke mindst fordi 3G-dækningen nok kun vil brede sig gradvis.

Reguleringsmæssige årsager

I begyndelsen af 2002 havde alle medlemsstater afsluttet, eller i hvert fald påbegyndt udstedelsen af 3G-tilladelser, som forudsat i EU's regelsæt. Udstedelsen af 3G-tilladelser har udviklet sig i forskellige retninger:

  • Fire medlemsstater (Belgien, Grækenland, Frankrig og Luxembourg) har ikke kunnet finde interesserede kandidater nok at udstede alle de påtænkte tilladelser til. I disse medlemsstater er der således en del af de frekvenser, der er afsat til 3G, som ikke udnyttes.
  • I lande, hvor dækningspligten ikke har kunnet opfyldes i en tidlig fase, fordi der ikke stod udstyr til rådighed eller operatørerne ikke havde realistiske muligheder for at udbygge nettene, er udbygningspligten taget op til fornyet overvejelse. I Belgien, Spanien og Portugal har denne situation ført til udsættelse af fristerne for udbygning af nettene.
  • I andre medlemsstater (Finland og Sverige) har operatørerne opfyldt deres udbygningspligt, men gjort det ved hjælp af minimale netkonfigurationer til forsøg, snarere end til en forretningsmæssig tjeneste.

INDSATSOMRÅDER

Kommissionen har fastlagt tre indsatsområder til støtte for 3G-tjenestesektoren for at bekræfte engagementet i fuld udbygning.

Stabile reguleringsrammer

Fællesskabsreglerne egner sig til markeder og teknologier i udvikling. De skulle således fremme etableringen af rammer, der understøtter 3G-udbygningen.

Medlemsstaterne får mulighed for at justere tilladelsesvilkårene i nødvendigt omfang og afklare de reguleringsmæssige spørgsmål i forbindelse med nye fremgangsmåder (f.eks. fælles udnyttelse af infrastruktur).

Tiltag på kort til mellemlangt sigt

Dokumentet peger på en række vanskeligheder, som må overvindes på kort til mellemlangt sigt, og hvor Fællesskabet bør gribe støttende og stimulerende ind.

Operatørerne står over for store problemer med udbygningen af de fysiske net. I nogle medlemsstater er det blevet en hård opgave at få tilladelse til at bygge basisstationer, og det kan sinke udbygningen og føre til stigende omkostninger.

Årsagerne er miljømæssige betænkeligheder ved installation af nye 3G-antenner og den vedvarende usikkerhed omkring de sundhedsmæssige virkninger af basisstationernes elektromagnetiske stråling. På EU-niveau er der for længst truffet foranstaltninger til at beskytte brugernes helbred og harmonisere reglerne om strålingsniveauer, der anses for sikre. Men i medlemsstaterne lader harmoniseringen vente på sig, hvad der ikke blot skader sektoren, men også skaber forvirring hos borgerne.

Sideløbende hermed har Kommissionen sat gang i udarbejdelsen af tekniske specifikationer for sikkert mobiludstyr. Disse specifikationer, der allerede foreligger i form af harmoniserede standarder for mobilterminaler, er ved at blive færdiggjort for basisterminaler. Kommissionen peger på videnskabelige undersøgelser, der viser, at normal brug af mobiludstyr, der lever op til de gældende grænseværdier, ikke synes at have alvorligt skadelige helbredsvirkninger.

Endvidere satser Kommissionen stærkt på, at en vedvarende forskningsindsats vil ledsage den igangværende og fremtidige udvikling af 3G-tjenester. Således vil nogle af aktiviteterne under det sjette forskningsrammeprogram komme 3G-udbygningen til gavn. Endelig gælder det for Kommissionen om at indkredse nye reguleringsmæssige hindringer for indførelse af 3G-tjenester. For eksempel rejser den forventede brug af mobilterminaler til mikrobetalinger, især via 3G-tjenester, spørgsmålet om, i hvilken udstrækning reglerne for banksektoren også gælder for mobilsektoren.

Langsigtede tiltag

Fællesskabets indsats har stor betydning for en hurtig og effektiv reservation af harmoniserede frekvensbånd til 3G-systemerne. I denne henseende er Kommissionen allerede nu begyndt at planlægge frigivelsen af tilstrækkelige frekvensressourcer ( (ES) (DE) (EN) (FR)).

En mere smidig ramme for tildeling af brugsrettigheder til frekvenser er nødvendig for at fremme investeringer i radiokommunikation. Kommissionen har planer om at benytte frekvenspolitikbeslutningens ( (ES) (DE) (EN) (FR)) mekanismer til at iværksætte en dialog mellem erhvervslivet og de nationale myndigheder om sekundær handel med radiofrekvenser og hvad dette indebærer. Drøftelserne skal bl.a. omfatte harmonisering af vilkårene for handel med frekvenser og en tidsplan for indførelse af sådanne harmoniserede vilkår i medlemsstaterne.

STATUS

Efter Kommissionens opfattelse er det i høj grad ønskeligt at lade markedet styre processen, så der opstår et konkurrencepræget miljø, der fremmer markedsføring af nye produkter. Ikke desto mindre kan myndighederne gribe ind for at bidrage til et tillidsfuldt klima ved at sikre forudsigelige og stabile regler.

I den umiddelbare fremtid kan myndighederne lette udbygningen af de fysiske net ved at harmonisere vilkårene og fremskynde procedurerne. På længere sigt vil harmonisering af vilkårene for udstedelse af tilladelser og tildeling af frekvenser gøre det muligt at undgå forvridninger på markedet og mindske usikkerheden i sektoren.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse af 30. juni 2004 om mobile bredbåndstjenester [KOM(2004) 447 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I denne meddelelse gøres der status over de mange udfordringer, der ligger i etableringen af en politisk og reguleringsmæssig ramme for udviklingen af mobile bredbåndstjenester ( (ES) (DE) (EN) (FR)). Teknologiske og reguleringsmæssige barrierer sætter det europæiske forspring i denne sektor på spil.

Meddelelse fra Kommissionen af 3. februar 2004: "Højhastighedsforbindelser i EU - Den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor" [KOM(2004) 61 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelsen understreger behovet for fortsat politisk støtte til at opnå en mere effektiv udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien i EU, og den påpeger, hvad der kan gøres for at fjerne hindringer for yderligere investeringer.

Seneste ajourføring: 04.09.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top