RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Radiofrekvensbaseret identifikation (RFID) i Europa: Vejen frem

Radiofrekvensbaseret identifikation (RFID kan indebære betydelige fordele for EU's borgere. Den rejser dog også vigtige spørgsmål, navnlig hvad angår sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred. Europa-Kommissionen støtter denne teknologi og har vedtaget en meddelelse, hvori det foreslås at iværksætte foranstaltninger på EU-niveau, som skal gøre det lettere at udvikle passende politiske og juridiske rammer for brugen af RFID.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 15. marts 2007 - "Radiofrekvensbaseret identifikation (RFID) i Europa: Vejen frem" [KOM(2007) 96 - Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

RFID er en metode til informationsudveksling mellem en markør (radioetiket) *, som kan indlejres i ethvert objekt, og en læser, en trådløs anordning, som kan identificere markørens oplysninger ved hjælp af radiobølger. Teknologien vinder i styrke, når læseren forbindes med et kommunikationsnet, som f.eks. Internettet, som giver adgang til oplysningerne via World Wide Web.

Udbredelsen af RFID er et vigtigt skridt for udviklingen af en række sektorer, herunder transportsektoren, sundhedssektoren og detailhandelssektoren. Anvendelserne strækker sig fra fødevarers sporbarhed over automatisk betaling til mobilitetsformål og overvågning af patienter, som lider af Alzheimers. RFID kan således yde et væsentligt bidrag til at forbedre borgernes tilværelse.

Teknologien giver dog også anledning til bekymring for så vidt angår beskyttelsen af privatlivets fred, folkesundheden og miljøet.

Teknisk og kommercielt er RFID klar til at blive taget i brug i stor målestok. Der er dog stadig nogle åbne spørgsmål, hvad angår udarbejdelsen af juridiske og politiske rammer for denne teknologi.

Fortrolighed og sikkerhed

RFID-teknologien rejser spørgsmål om fortrolighed og om teknologiens sikkerhed, idet den kan anvendes til at indsamle og videregive personoplysninger. Det forklarer, hvorfor offentligheden ikke udviser den store begejstring for teknologien; der er et ønske om, at der indføres beskyttelsesforanstaltninger. Det er grunden til, at der ved udbredelsen af RFID bør tages hensyn til de sociale, etiske og juridiske virkninger heraf.

Ifølge den nuværende lovgivning er det de nationale myndigheder, der har ansvaret for korrekt anvendelse af de nationale bestemmelser vedrørende procedurerne for dataforvaltning, herunder RFID-anvendelser. Hvad angår RFID-systemets sikkerhed, så bør Kommissionen og virksomhederne i fællesskab gennemføre en foranstaltning vedrørende spørgsmål på det tekniske, organisatoriske og forretningsmæssige plan. Med dette mål for øje opmuntrer Kommissionen til at konsolidere god praksis og udarbejde kriterier for RFID-teknologi, som begrænser risiciene allerede i udformningsfasen.

Hvis risiciene for sikkerheden og privatlivets fred skal nedbringes, kræver det en konstant overvågning af alle RFID-teknologiens implikationer. I denne forbindelse kan det tænkes, at en tilgang, som fokuserer på hver enkelt RFID-anvendelse, er mere effektiv end en mere generel tilgang, da hver anvendelse har sine egne fordele og risici.

Oplysningskampagner og information kan spille en nøglerolle. Den offentlige høring, som Kommissionen har gennemført, har faktisk vist, at offentligheden ofte ikke har fået oplysninger om RFID-teknologiens muligheder og problemer.

Den Europæiske Union har et helt arsenal af juridiske foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger. Også EF-traktaten (artikel 16) og charteret om grundlæggende rettigheder (artikel 8) anerkender vigtigheden af at beskytte personoplysninger. Herudover fastlægger EU's generelle databeskyttelsesdirektiv og e-databeskyttelsesdirektivet de nærmere juridiske rammer for området. Disse direktiver sikrer beskyttelsen af personoplysninger, samtidig med at de tager højde for innovationer i de procedurer, der anvendes til dataforvaltning.

Databaseforvaltning

Lagring og adgang til data giver også politiske problemer i forbindelse med udbredelsen af RFID. På baggrund af en ny fase i videreudviklingen af Internettet er det hensigtsmæssigt at overveje følgerne af eventuelle uheld eller utilsigtede lækager og intentionerne hos personer, der kan finde på at udnytte disse. Den politiske debat herom kunne føres inden for de rammer, der er etableret af verdenstopmødet om informationssamfundet (EN) (ES) (FR).

Frekvensressourcer*

Adgang til radiofrekvenser og en harmonisering af vilkårene for deres anvendelse er nogle af de centrale spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af RFID i EU. Siden 2002 sker RFID-teknologiens udbredelse på et nyt grundlag, idet Kommissionen har rationaliseret anvendelsen af frekvensressourcerne i EU.

Standarder

Standarderne, der gælder for RFID bør lette en gnidningsløs udbredelse af tjenesterne og samtidig tage højde for teknologiens hurtige videreudvikling. Ifølge de bemærkninger, der er indgået i forbindelse med høringen, bør Kommissionen påtage sig en mere aktiv rolle, når det gælder interoperabilitet og rationalisering af internationale standarder.

Miljø- og sundhedsspørgsmål

Miljøspørgsmålene vedrører affaldshåndtering og brug af farlige stoffer. Disse spørgsmål tages op i forbindelse med fællesskabslovgivningen om elektriske og elektroniske anordninger. På sundhedsfronten giver befolkningens og arbejdstageres eksponering for elektromagnetiske felter * anledning til vage bekymringer, selv om de kan antages at være svage i forbindelse med RFID-anvendelser. Fællesskabslovgivningen indeholder desuden grænser for eksponering for elektromagnetisk stråling.

Kontekst

Indførelsen af RFID-applikationer foregår parallelt med en styrkelse af informations- og kommunikationsteknikkens (ikt) rolle i forbindelse med udviklingen af EU's økonomi. Ikt er faktisk på vej til at blive en førende sektor i vores økonomi.

Dokumentets nøglebegreber
  • Mikrochip (eller integreret kredsløb): Elektronisk komponent på størrelse med en nålespids. Mikrochip fremstilles normalt af silicium.
  • Radioetiket (eller markør): Lille genstand bestående af en mikrochip forbundet med en antenne. Disse to komponenter indkapsles i en anordning, der kan indlejres i en række objekter. Ved hjælp af radiobølger sender anordningen oplysninger, som en passende læser kan indfange og eventuelt lægge på Internettet.
  • Frekvensressourcer: Det samlede sæt radiofrekvenser, der er til rådighed til at sende data.
    Elektromagnetiske felter: Områder, der påvirkes af elektromagnetiske kræfter. Feltets intensitet varierer, idet styrken tiltager, jo tættere man kommer på antennen. Langtidseksponering for elektromagnetiske felter kan påvirke menneskers sundhed negativt.
  • Verdenssundhedsorganisationen (EN) (ES) (FR) siger dog, at radiobølger fra basisstationer i trådløse net giver så ringe udsættelse, at der ikke bør frygtes nogen negative virkninger for menneskers helbred.
Seneste ajourføring: 04.07.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top