RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Beskyttelse af børn i den digitale verden

Ændringerne i forbrugernes og især de mindreåriges brug af medier har været dramatiske og accelererer konstant. Medierne bruges i stigende grad af mindreårige via mobilt udstyr, herunder videospil (online), og der er flere og flere selvvalgsmedietjenester (on-demand) på internettet. Som et nyt fænomen har sociale netværkssteder fået en enorm betydning, både for den enkelte bruger og for samfundet som helhed. Der vil sandsynligvis komme flere ændringer, som vi på nuværende tidspunkt måske ikke engang kan forestille os. Denne nye udvikling giver de mindreårige mange muligheder, men medfører også udfordringer, når det gælder beskyttelsen af mindreårige. Rapporten giver en status på de tiltag, der hidtil er gennemført med henblik på beskyttelse af mindreårig i den digitale verden, og beskriver fremtidige nødvendige tiltag for at sikre en endnu bedre beskyttelse.

DOKUMENT

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. september 2011 om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998 med hensyn til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed samt Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester - Beskyttelse af børn i den digitale verden [KOM(2011) 556 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Rapporten gør status på gennemførte tiltag i EU-landene til beskyttelse af børn i forbindelse med brug af onlinemedier. Den efterfølger henstillingen fra 2006 om beskyttelse af mindreårige i forbindelse med de nye elektroniske tjenester og henstillingen fra 1998 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed.

Ulovligt og skadeligt indhold

Rapporten giver en gennemgang af de initiativer, der er gennemført i EU-landene med henblik på bekæmpelse af diskriminerende og andet ulovligt eller skadeligt indhold. Der er primært tale om selvregulering/adfærdskodekser. Nogle af disse initiativer forudser eksempelvis, at websteder kan signalere, at de overholder en adfærdskodeks ved at fremvise en relevant mærkning.

De opnåede beskyttelsesniveauer på dette felt er dog stadig alt for forskellige. Fremover bør de eksisterende foranstaltninger konstant overvåges for at sikre, at de har den tilsigtede virkning.

Problematisk internetindhold kommer oftest fra andre medlemsstater/fra lande uden for EU. En koordineret tilgang på EU-plan og internationalt kan give mulighed for at harmonisere beskyttelsen mod ulovligt og skadeligt indhold.

Hotlines

Den digitale dagsorden for Europa opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at iværksætte hotlines til rapportering af stødende eller skadeligt onlineindhold inden udgangen af 2013. Disse hotlines samfinansieres vha. Europa-Kommissionens program for et sikrere internet. Derudover er netværket af internethotlines INHOPE (EN) et muligt redskab til øget samarbejde mellem EU-landene og tredjelande. Procedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold er ligeledes indført, hvor internetudbyderne forpligter sig til omgående at fjerne ulovligt indhold, som borgerne har rapporteret via en hotline.

Kommissionen opfordrer desuden EU-landene til at foretage en grundigere overvågning af hotlines. Kendskabet til hotlines bør øges, og de bør gøres lettere tilgængelige for internetbrugere, herunder børn.

Internetudbydere

Generelt inddrages internetudbyderne i stigende grad i beskyttelsen af mindreårige. Dette gælder deres juridiske forpligtelser vedrørende ulovligt indhold, men i særlig grad gælder det fælles frivillige aftaler og overholdelse af adfærdskodekser. Sammenslutninger af internetudbydere opfordres til at lade beskyttelsen af mindreårige indgå i deres mandat og til at forpligte deres medlemmer i overensstemmelse hermed. Desuden kan øget inddragelse af forbrugere og myndigheder i udviklingen af adfærdskodekser være med til at sikre, at selvreguleringen holder trit med den hurtigt voksende digitale verden.

Internetudbydere opfordres til at udbrede anvendelsen af adfærdskodekser og lade beskyttelsen af mindreårige indgå i deres mandat.

Sociale netværkssteder

Sociale netværkssteder har allerede ændret den måde, hvorpå mindreårige interagerer og kommunikerer med hinanden. De sociale netværkssteder har imidlertid også et betydeligt risikopotentiale, som kan opsummeres vha. kategorierne "ulovligt indhold", "ikke alderssvarende indhold", "upassende kontakt" og "upassende adfærd".

En lovende måde, hvorpå disse risici kan imødegås, er ved at opstille retningslinjer for udbydere af sociale netværkssteder og/eller brugere. Kommissionen opfordrer til at indføre flere rapporteringspunkter med en velfungerende backofficeinfrastruktur i de sociale netværk.

Mediekendskab og opmærksomhedsskabende tiltag

Alle medlemsstater har forpligtet sig til at fremme mediekendskabet. Der er især et øget antal relevante initiativer i medlemsstaterne i form af offentlig-private partnerskaber samt projektet EU Kids Online (EN). Mens den øgede integrering af mediekendskab og opmærksomhedsskabende tiltag i skoleundervisningen er positiv, er det fortsat en større opgave at nå ud til alle børn og forældre og sikre en ensartet tilgang på tværs af skolerne og medlemsstaterne.

Begrænsninger for adgang til indhold

Begrænsning af mindreåriges adgang til uegnet indhold kræver aldersmærkning og klassificering af indholdet. De eksisterende systemer til aldersmærkning og indholdsklassificering af audiovisuelt indhold anses af nogle medlemsstater for i princippet at være tilstrækkelige og effektive, hvorimod andre medlemsstater vurderer, at de skal forbedres.

Tekniske systemer såsom filtrering, alderskontrolsystemer og forældrekontrolsystemer kan ikke alene beskytte mindreårige imod skadeligt indhold. Det er kun ét element ud af en række foranstaltninger. Der gøres mere og mere for at underrette abonnenter om de filtrerings- og klassificeringssystemer og den software til alderskontrol, der er til rådighed. Medlemsstaterne er uenige om de tekniske systemers anvendelighed, relevans (med henblik på retten til information og muligt misbrug mht. censur), tekniske gennemførlighed og pålidelighed. Desuden blev der af alle lagt vægt på behovet for gennemsigtighed mht. at sætte visse typer indhold på den sorte liste og få mulighed for at fjerne det.

Mens de fleste medlemsstater ser en mulighed for at forbedre deres aldersmærknings- og klassificeringssystemer, er der tydeligvis ingen enighed mht., hvor nyttige og gennemførlige tværmedielle og/eller paneuropæiske klassificeringssystemer for medieindhold er. På baggrund heraf synes det værd at overveje at oprette innovative systemer til mærkning og indholdsklassificering, der kan bruges i et større omfang i ikt-sektoren.

Audiovisuelle medietjenester

Hvad angår sam-/selvreguleringssystemer til at beskytte mindreårige imod skadeligt indhold og tekniske foranstaltninger, der giver børn en selektiv adgang til indhold på internettet, er audiovisuelle selvvalgsmedietjenester sakket bagud i forhold til tv-programmer. Der bør udvikles og implementeres aldersklassificeringer og begrænsninger af transmissionstid for audiovisuelle selvvalgsmedietjenester.

Videospil

Med undtagelse af Tyskland baserer medlemsstaterne sig på Pan European Games Information System (PEGI-systemet), hvad angår beskyttelse af mindreårige i relation til online videospil. Rapporten fastslår, at flere opmærksomhedsskabende tiltag (f.eks. mediekendskab på skolerne) ville have en nyttig præventiv virkning. Mens systemer til aldersmærkning (især PEGI) fungerer godt i de fleste medlemsstater, var en af de rapporterede udfordringer, at de har begrænset anvendelse i forbindelse med onlinespil og salg af spil til mindreårige på detailmarkedet.

Seneste ajourføring: 06.12.2011

Se endvidere

  • Generaldirektoratet for informationssamfundet og medier om Beskyttelse af mindreårige (DE) (EN) (FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top