RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fremme af den humanitære folkeret: retningslinjer

Arkiv

EU opstiller retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret i sine forbindelser med tredjelande.

DOKUMENT

Den Europæiske Unions retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret [EUT C 327 af 23.12.2005].

RESUMÉ

Med udgangspunkt i principperne om frihed, respekten for menneskerettighederne og overholdelse af retsstatsprincippet, har EU også en målsætning om at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret.

Retningslinjernes formål er at tilvejebringe operationelle værktøjer, som EU, dens institutioner og organer kan anvende til at sikre, at tredjelande og ikke-statslige aktører, der opererer i tredjelande, overholder den humanitære folkeret.

Den humanitære folkeret

Den humanitære folkeret, også kendt som folkeretlige regler, der finder anvendelse under væbnede konflikter, eller regler for krig, har til formål at beskytte personer, der ikke eller ikke længere deltager i konflikten. Den har endvidere til formål at fastsætte begrænsninger vedrørende krigsførelsens midler og metoder. Den humanitære folkeret er baseret på internationale konventioner og den folkeretlige sædvaneret og finder anvendelse på alle væbnede konflikter, både internationale og ikke-internationale, samt på besættelsessituationer, der udspringer af en væbnet konflikt.

Den humanitære folkeret adskiller sig gennem disse kendetegn fra de internationale menneskerettighedslove, der finder anvendelse på alle enkeltpersoner, der hører under den berørte stats retsområde, både i fredstid og i tilfælde af væbnede konflikter. De to regelsæt kan dog begge finde anvendelse i en specifik situation.

Visse alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret defineres som krigsforbrydelser. Enkeltpersoner har et personligt ansvar for krigsforbrydelser. Stater skal sikre, at formodede gerningsmænd stilles for en national domstol eller overdrages til retsforfølgelse ved domstole i en anden stat eller en international krigsforbryderdomstol (Den Internationale Straffedomstol).

Operationelle retningslinjer

Med henblik på at iværksætte en konkret indsats, omfatter retningslinjerne bestemmelser om udarbejdelse af rapporter, vurderinger og anbefalinger af foranstaltninger, navnlig:

  • udpegelse af situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse gennem de ansvarlige EU-organer. Denne foranstaltning omfatter konsultationer med Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og FN samt støtte fra Den Internationale Undersøgelseskommission (IHFFC). Disse organer skal eventuelt identificere og anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret
  • EU’s missionschefer, herunder cheferne for EU’s civile operationer, ledere af EU's militære operationer og EU’s særlige repræsentanter skal inddrage en vurdering af situationen vedrørende den humanitære folkeret i deres rapport om en given stat eller konflikt. Hvor det er muligt, skal sådanne rapporter også indeholde analyser af og forslag til eventuelle foranstaltninger, som EU kan træffe
  • Rådets Folkeretsgruppe (COJUR) bør underrettes om situationer, hvor en væbnet konflikt kan være forestående. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan COJUR få til opgave at stille forslag om fremtidige EU-foranstaltninger.

EU kan i sine forbindelser med tredjelande fremme overholdelsen af den humanitære folkeret på flere måder, bl.a. ved:

  • politisk dialog, både i forbindelse med igangværende væbnede konflikter og i fredstid
  • generelle politiske erklæringer, der skal understrege behovet for at sikre overholdelse af den humanitære folkeret
  • henvendelser og/eller offentlige erklæringer om specifikke konflikter med henblik på at fordømme overtrædelse af den humanitære folkeret
  • restriktive foranstaltninger og sanktioner over for såvel statslige som ikke-statslige parter i en konflikt samt over for enkeltpersoner
  • samarbejde med andre internationale organisationer, i særlig grad FN, relevante regionale organisationer og ICRC
  • krisestyringsoperationer, navnlig ved hjælp af indsamling af oplysninger, der kan vise sig at være nyttige for ICC eller i en anden efterforskning af krigsforbrydelser
  • øget bekæmpelse af straffrihed for at sikre, at krigsforbrydelser ikke forbliver ustraffede og ansporing af tredjelande til, at deres nationale lovgivning omfatter muligheden for at retsforfølge overtrædelser af den humanitære folkeret
  • uddannelse og undervisning i den humanitære folkeret, med særlig vægt på uddannelse af retshåndhævelsespersonale og militært personel og i forbindelse med finansiering af uddannelsesprogrammer i humanitær folkeret i tredjelande
  • udstedelse af tilladelse til våbeneksport til et importland. Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport indeholder bestemmelser om, at der bør tages hensyn til, om et importland overholder den humanitære folkeret, før der udstedes tilladelse til at eksportere våben til det pågældende land.

Kontekst

Retningslinjerne supplerer Rådets fælles holdning til CCI samt EU's retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder, tortur, børn i væbnede konflikter og menneskerettighedsforkæmpere [FR].

Seneste ajourføring: 10.06.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top