RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med ikke-EU-lande

Disse retningslinjer styrer Den Europæiske Unions (EU’s) fremgangsmåde ved påbegyndelse og gennemførelse af samtaler om menneskerettigheder med ikke-EU-lande. Sigtet med sådanne samtaler er at integrere menneskerettighedssager i alle dele af EU’s eksterne politikker.

DOKUMENT

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande – Ajourføring. Rådet for landbrug og fiskeri af 19. januar 2009 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

EU forpligter sig til at integrere menneskerettighederne yderligere i alle aspekter af sin udenrigspolitik. Til dette formål behandler den menneske­rettig­hederne i alle sine dialoger og drøftelser med ikke-EU-lande. Endvidere kan EU beslutte (på eget initiativ eller på anmodning fra et ikke-EU-land) at indlede en særlig dialog om menneskerettigheder med et bestemt land.

EU behandler allerede menneskerettighedsspørgsmålet i forskellige former for dialoger med ikke-EU-lande, f.eks.:

  • dialoger af generel art, som er baseret på aftaler, traktater eller konventioner eller strategiske partnerskaber
  • strukturerede dialoger, der udelukkende fokuserer på menneskerettighederne
  • ad hoc-dialoger, hvori der indgår elementer som hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
  • dialoger inden for rammerne af særlige forbindelser præget af et stort sammenfald af synspunkter.

De tilsigtede mål for dialogerne om menneskerettigheder varierer afhængigt af situationen i det enkelte land og kan blandt andet være at:

  • behandle spørgsmål af fælles interesse og skabe et bedre samarbejde inden for rammerne af internationale fora, såsom De Forenede Nationer (FN)
  • analysere problemer vedrørende menneskerettigheder i det pågældende land, indsamle oplysninger og søge at forbedre situationen.

Emnerne, der behandles i forbindelse med dialogerne om menneskerettigheder, fastlægges sag for sag. Ikke desto mindre er der visse hovedemner, der altid bør behandles, for eksempel:

  • undertegnelse, ratificering og iværksættelse af internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder
  • samarbejde med de internationale instrumenter for menneskerettigheder
  • bekæmpelse af dødsstraf, tortur og alle former for diskriminering
  • børns rettigheder, navnlig i forbindelse med væbnet konflikt
  • kvinders rettigheder
  • ytringsfrihed
  • civilsamfundets rolle
  • beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere
  • samarbejde om folkeretten, især med Den Internationale Straffedomstol
  • forebyggelse af konflikter og oprettelse af lov og orden
  • fremme af demokratiet og god offentlig forvaltning.

Iværksættelse og de nærmere vilkår for dialoger

Det er Rådet for Den Europæiske Union og herunder Menneskerettighedsgruppen (COHOM), som spiller en afgørende rolle, der træffer beslutning om at indlede en dialog om menneskerettigheder med et ikke-EU-land. Når en sådan beslutning træffes, bør det altid ske på baggrund af en forudgående evaluering af situationen i det pågældende land:

  • regeringens holdning til menneskerettigheder
  • regeringens engagement i forhold til de relevante internationale konventioner
  • regeringens vilje til samarbejde med FN-procedurer
  • regeringens holdning i forhold til civilsamfundet
  • den generelle udvikling i landet med hensyn til menneskerettigheder.

Evalueringen baseres på relevante rapporter, der udarbejdes af ikke-statslige organisationer (ngo’er), FN og andre internationale organisationer, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Hvilke mål der skal nås, og hvilke fremskridt der kan gøres, og hvilken "merværdi" iværksættelsen af en sådan dialog rummer, skal analyseres, inden der træffes afgørelse om at indlede den.

Mødested, mødefrekvens og repræsentationsniveau for dialogen afgøres i hvert enkelt tilfælde. Dog bør det pågældende ikke-EU-land så vidt muligt være repræsenteret af regeringsmedlemmer med ansvar for menneskerettigheder. Hvad EU angår, vil den blive repræsenteret ved trojkaen. Civilsamfundet kan associeres dialogen i alle dens forskellige faser. Møderne bør fortrinsvis afholdes i det pågældende land og vare mindst en hel dag. Hvis der er tale om dialoger, der har til formål at behandle spørgsmål af fælles interesse og/eller en styrkelse af samarbejdet, bør de fortrinsvis finde sted i Bruxelles. Under samtalerne kan EU fremlægge individuelle sager for ikke-EU-landet tillige med en anmodning om svar og om løsladelse af de pågældende personer. Ved afslutningen af samtalerne kan EU offentliggøre en pressemeddelelse eller arrangere en fælles pressekonference med det pågældende land.

EU bør bestræbe sig for at skabe sammenhæng mellem de bilaterale dialoger, EU-landene fører med ikke-EU-lande, og de dialoger, EU selv afholder. Udvekslinger af informationer er derfor af afgørende betydning, navnlig gennem afholdelse af uformelle ad hoc-møder. Udvekslinger af synspunkter bør også ske for at evaluere sammenhængen i EU-bistanden, for eksempel brugen af midler fra det europæiske finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder (EIDHR). Dertil skal Unionen sikre sammenhæng mellem de resolutioner den fremlægger i internationale fora (for eksempel FN’s generalforsamling og Råd for menneskerettigheder).

Evaluering og opfølgning af dialoger

Enhver dialog om menneskerettigheder med ikke-EU-lande bør fortrinsvis evalueres en gang hvert andet år. Denne evaluering afholdes af EU's formandskab i samarbejde med Rådets Generalsekretariat, navnlig (COHOM). Civilsamfundet deltager ligeledes heri. I individuelle sager kan formandskabet også benytte tjenester fra en ekstern konsulent. I evalueringen lægges der vægt på de mål, EU havde sat sig inden dialogens påbegyndelse, og på den anslåede "merværdi". Der gennemføres en analyse af de fremskridt, der er gjort i forhold til dialogens prioriterede emner, og det bidrag, EU’s aktiviteter har ydet for at sikre disse fremskridt. Ud fra resultatet af evalueringen vil EU kunne finjustere dialogen, beslutte at føre den videre i dens nuværende form, eller eventuelt afslutte den (hvis målene for disse retningslinjer ikke er nået, eller hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende). En dialog, som har nået sine mål, kan ligeledes suspenderes, fordi den ikke længere har nogen eksistensberettigelse.

Gennemførelse af dialoger

Kontinuitet og stærke strukturer, der hjælper Rådets formandskab med forberedelse og opfølgning er essentielle for administrationen af menneskerettighedsdialogerne. EU kan i givet fald lade en stiftelse eller et privat organ, der har specialiseret sig i menneskerettigheder, deltage i en eller flere dialoger. EU forpligter sig endvidere til at lade en ekspert i menneskerettigheder indgå i hver af de EU-delegationer, der deltager i dialogerne.

Seneste ajourføring: 05.10.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top