RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Indsatsen for at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande

Denne meddelelse foreslår en ny strategi med hensyn til indsatsen for at fremme menneskerettighederne og demokratiseringen i Den Europæiske Unions eksterne relationer. Den sigter mod at øge prioriteringen af disse spørgsmål i EU's politik udadtil og at integrere disse i de europæiske politikker, programmer og projekter, så der føres en mere sammenhængende politik på området.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 8. maj 2001. Hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande [KOM(2001) 252 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUME

Beskyttelse af menneskerettigheder, fremme af et pluralistisk demokrati og konsolidering af retsstaten er ikke blot blandt de grundlæggende mål for EU, men ligeledes vigtige principper for disse eksterne relationer. Disse principper kræves overholdt af lande, der ansøger om at blive medlem af EU (EU-traktatens artikel 49), og det indgår i alle former for samarbejde med tredjelande, herunder udviklingssamarbejde (artikel 181a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF)), at disse principper skal fremmes. I øvrigt er EU's charter om grundlæggende rettigheder retledende for EU's politik indadtil og udadtil, for så vidt angår menneskerettigheder, hvilket gør det muligt at styrke sammenhængen.

På internationalt plan spiller EU en vigtig rolle i indsatsen for at fremme menneskerettighederne og demokratiseringen ved hjælp af flere instrumenter af diplomatisk eller kommerciel art eller instrumenter inden for det finansielle samarbejde eller udviklingsbistand. Denne meddelelse foreslår en ny global strategi, som styrer alle disse instrumenter, navnlig med fokus på Fællesskabets eksterne bistands rolle i indsatsen for at fremme disse værdier. I øvrigt blev der i 2000 opstillet nye rammer for gennemførelsen af Fællesskabets udviklingspolitik med vedtagelsen af en erklæring om denne politik (som i 2006 blev erstattet af "den europæiske konsensus om udvikling") og reformen af forvaltningen af den eksterne bistand. Den nye strategi tager således sigte på at lade den eksterne politik for menneskerettigheder og demokratisering være omfattet af disse rammer.

En mere sammenhængende tilgang

Menneskerettigheder og demokratisering er et omfattende emne, som dækker flere aktivitetsområder som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), det finansielle samarbejde, handel og indvandring. Det er således vigtigt at koordinere EF's bestræbelser med EU's og med medlemsstaternes på bilateralt niveau for at opnå samspilsvirkninger og sikre en sammenhængende politik.

Europa-Parlamentet tillægger området stor betydning, hvilket viser sig i dets støtte til udviklingen af demokratiske parlamentære institutioner i tredjelande samt i arbejdet med ikke-statslige organisationer (ngo'er). Samarbejdet med Kommissionen er allerede stærkt fremskredent i forbindelse med bistand til valghandlinger og valgovervågning. Imidlertid er det nødvendigt at uddybe meningsudvekslingerne og samarbejdet mellem disse to institutioner i programmeringen af den eksterne bistand.

Kommissionen spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre koordineringen mellem politikker og programmer på menneskerettighedsområdet, navnlig ved hjælp af delegationerne, som skal sikre, at der udveksles oplysninger mellem EF og medlemsstaterne. Især skal Kommissionen drage omsorg for, at der i alle politikker tages hensyn til de aspekter, der er dækket af EU's charter om grundlæggende rettigheder. Der er især tale om områder som retlige og indre anliggender, socialpolitik og miljø. Hvad angår handel og investeringer, arbejder Kommissionen tæt sammen med Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter for at sikre en bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk udvikling i tredjelandene.

Integrering af menneskerettighederne i dialogen og samarbejdet

For at integrere respekten for menneskerettighederne og demokratiet i fastsættelsen af alle EU's eksterne politikker bør disse principper indgå som led i dialogen med partnerlandene og i Fællesskabets støtteprogrammer.

I dialogen med tredjelande er det vigtigt med et positivt og konstruktivt partnerskab med regeringerne. Denne tilgang har siden 1992 været baseret på, at klausulen "væsentlige elementer" indgår i alle aftaler, der indgås med tredjelande. På grundlag af denne klausul er respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende rettigheder i den universelle erklæring om menneskerettighederne et "væsentligt element" i aftalen. Formålet med klausulen er at understøtte demokratiet og menneskerettighederne i disse lande, fremme tiltrædelse, ratificering og gennemførelse af internationale instrumenter, der vedrører menneskerettigheder, og at forebygge kriser gennem etablering af sammenhængende og langsigtede forbindelser.

Denne dialog skal imidlertid ikke være begrænset til offentlige myndigheder, men skal også omfatte det civile samfund og ngo'erne, både lokalt og i Bruxelles.

Vedrørende EU’s støtteprogrammer er fremme af menneskerettighederne og demokratisering et af de samarbejdsområder, som er forudset i programmerne, såsom Phare, Tacis og MEDA for perioden 2000-2006 (som for perioden 2007-2013 erstattes af instrumenter vedrørende førtiltrædelse, finansiering af udviklingssamarbejde samt nabo- og partnerskabsinstrumenter). I Cotonou-aftalen, der er indgået med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), er man gået endnu videre, idet tildelingen af en del af midlerne fra Den Europæiske Udviklingsfond (initiativet vedrørende regeringsførelse) sker på grundlag af modtagerlandenes tilsagn om institutionelle reformer inden for flere områder, der har tilknytning til regeringsførelse, herunder menneskerettigheder, demokrati og retsstaten.

Derimod er den humanitære bistand ikke knyttet til respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene, idet formålet er at lindre menneskelige lidelser udelukkende under hensyn til ofrenes behov. Den bistand, der ydes, bør dog ikke kunne forværre situationen i modtagerlandet, og det er derfor vigtigt at overveje, i hvilket omfang humanitære projekter vil få indvirkninger på menneskerettighedssituationen i disse lande.

En mere strategisk tilgang for det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)
EIDHR (som erstattes af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder for perioden 2007-2013) støtter aktioner inden for området demokrati og menneskerettigheder i partnerskab med ngo'er og internationale organisationer ved at tilføre Fællesskabets programmer og FUSP en merværdi. Udarbejdelsen af strategier for EIDHR skal være baseret på tematiske prioriteringer og fokuslande og sikre den nødvendige budgetmæssige fleksibilitet for at imødekomme hastende og uforudsete behov. Dette gør det muligt at garantere en langsigtet tilgang, som forbedrer EIDHR's virkning.

Det er ligeledes vigtigt at forbedre effektiviteten i samarbejdet med de andre aktører på den internationale scene, såsom De Forenede Nationer, Europarådet, Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) (EN) (ES) (FR) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) (EN), navnlig på disse organisationers komparative fordel og EIDHR's prioriteringer.

Skal der oprettes et europæisk menneskerettighedsagentur?

I Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 1999 blev det foreslået at undersøge muligheden for at oprette et europæisk menneskerettighedsagentur. Det konkluderes i denne meddelelse, at et sådant agentur ikke er nødvendigt. Faktisk blev den første valgmulighed, et oplysnings- og rådgivningsagentur, opgivet, da man konkluderede, at der allerede findes tilstrækkeligt med oplysningskilder og rådgivende organer i EU. Med hensyn til den anden valgmulighed, der vedrører eksternalisering af gennemførelsen, vurderede man, at den ikke er forenelig med det væsentligste mål for EIDHR, nemlig at være et supplement til de vigtigste bistandsprogrammer.

Seneste ajourføring: 31.01.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top