RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Årsberetning om menneskerettighederne 2006

Arkiv

EU's årsberetning om menneskerettighederne dækker perioden fra juli 2005 til juni 2006. Den giver et overblik over EU's aktiviteter på menneskerettighedsområdet i forholdet til tredjelande og på multilateralt plan samt visse vigtige tematiske emner. Som i de foregående år fokuseres der på de eksterne forbindelser og situationen inden for EU's grænser.

DOKUMENT

Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettighederne - 2006. Coreper / Rådet for Den Europæiske Union den 12. oktober 2006.

RESUMÉ

En del af beretningen er helliget Europa-Parlamentets aktiviteter på menneske-rettighedsområdet. Høringerne på dette område har været koncentreret om Israel og Egypten, Euromed-zonen ti år efter Barcelona-erklæringen, Sydøstasien, Nepal, drab på kvinder i Mexico og Guatemala, EU-retningslinjerne vedrørende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Etiopien et år efter valget og diverse dialoger om menneskerettighederne mellem EU og tredjelande. I december 2005 blev den årlige menneskerettighedspris, Sakharov-prisen for tankefrihed tildelt mellem Kvinder i Hvidt (Damas de Blanco) for deres indsats til fordel for politiske fanger på Cuba, Hauwa Ibrahim for hendes arbejde til forsvar af kvinder og børn, som står anklaget i henhold til Sharia-loven, og Reporters sans frontières i erkendelse af deres kamp for pressefriheden i verden.

Beretningen betragtes som et nyttigt redskab til at vurdere, hvor effektiv EU's menneskerettighedspolitik er, og som et middel til at fremme gennemsigtighed og samarbejde med civilsamfundet.

I den pågældende periode fokuseres der specielt på de forskellige redskaber, som EU råder over til fremme af menneskerettighederne og demokratiet. Det gælder særlig integrationen af menneskerettighedsdimensionen i alle politikker og initiativer og menneskerettighedsaspekterne af visse vigtige tematiske spørgsmål som f.eks. EU's krisestyringsaktiviteter.

Der er lanceret initiativer til fremme af den tværkulturelle dialog i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme. EU har fornyet sit engagement mod dødsstraffen og har beskæftiget sig med særlige tilfælde, hvor folkerettens mindstenormer ikke er blevet respekteret, og situationen i lande, hvor politikken vedrørende dødsstraf er ved at ændre sig. EU konstaterede med tilfredshed, at Liberia, Mexico og Filippinerne afskaffede dødsstraffen i den pågældende periode, og at 45 ud af 46 medlemmer af Europarådet havde ratificeret protokol nr. 6 til den europæiske menneskerettighedskonvention om afskaffelse af dødsstraf.

Med henblik på samarbejde om en universel afskaffelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har EU haft kontakt med en række lande for at anspore dem til at tiltræde De Forenede Nationers konvention mod tortur (EN) (FR) og samarbejde med de eksisterende instanser på området. EU glædede sig særlig over ikrafttrædelsen den 22. juni 2006 af den frivillige protokol til konventionen mod tortur, som indfører en supplerende ordning med nationale og internationale besøgsmekanismer til inspektion af de steder, hvor folk tilbageholdes. Den 27. juni 2005 udstedte EU en forordning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf: ifølge denne forordning forbydes eksport og import af varer, hvis eneste anvendelsesformål er henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

På det interne plan beskriver Kommissionen i en meddelelse af 4. juli 2006 med titlen Mod en europæisk strategi for børns rettigheder en global tilgang til aktivt at forsvare og beskytte børns rettigheder. På internationalt plan har EU opstillet en liste over visse lande, hvor der skal gøres en større indsats for at hindre, at børn inddrages i væbnede konflikter, og det understreges, at der må sættes meget kraftigere ind på at løse dette problem i forbindelse med initiativer som led i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. For så vidt angår menneskerettighedsforkæmpere, har EU lanceret en række verdenskampagner om ytringsfrihed og kvinder, der arbejder til forsvar af menneskerettighederne.

EU er stærkt opsat på at modvirke straffrihed og arbejder for at forebygge overtrædelser af international rækkevidde, og det støtter derfor en universel opbakning af den internationale straffedomstols statut (ICC). Igennem hele den periode, som beretningen vedrører, har EU foretaget demarcher over for tredjelande for at anspore dem til at ratificere statutten for den internationale domstol. I 2005 og 2006 førte Europa-Kommissionen forhandlinger om indsættelse af klausuler vedrørende ICC i handlingsplanerne for den europæiske naboskabspolitik med Jordan, Moldova og Ukraine. Blandt markante begivenheder kan nævnes, at de første arrestordrer, som domstolen udstedte i oktober 2005, er blevet effektueret, og at Thomas Lubanga, som står anklaget for krigsforbrydelser, og som var blevet udleveret af Den Demokratiske Republik Congo, var blevet arresteret.

Den Europæiske Union benytter demarcher og erklæringer som et middel til at tydeliggøre sine bekymringer, hvor det gælder menneskerettighederne. De kan også anvendes til at sende et positivt signal. EU noterede sig i denne periode en række positive udviklinger som f.eks. valget i Afghanistan, kvindernes inddragelse (18. september 2005), vedtagelse af resolutionen om oprettelse af menneskerettighedsrådet (16. marts 2006), afskaffelse af dødsstraf på Filippinerne (26. juni 2006) og forlængelsen af mandatet for De Forenede Nationers menneskerettighedskommissærs kontor i Colombia (26. juni 2006).

Menneskerettighedsdialogen fortsatte med Kina (specielt på grund af alvorlige bekymringer med hensyn til vedvarende anvendelse af tortur, dødsstraf, krænkelse af ytringsfriheden, særlig via Internettet, og respekt for mindretals rettigheder, særlig i Tibet og Xinjiang), med Iran og visse lande i AVS-gruppen.

På internationalt plan blev der i 2006 åbnet et nyt kapitel i De Forenede Nationers arbejde på menneskerettighedsområdet med oprettelsen den 26. marts 2006 af menneskerettighedsrådet. Under forhandlingerne arbejdede EU for skabelse af et råd, som kan give menneskerettighederne den vigtige plads, som tillægges dem ved De Forenede Nationers pagt. EU opnåede også visse positive resultater på FN-generalforsamlingens 60. samling, hvor EU præsenterede forslag til seks resolutioner vedrørende bestemte lande, hvoraf fem blev vedtaget (Myanmar, Den Demokratiske Republik Congo, den Demokratiske Folkerepublik Korea, Usbekistan og Turkmenistan).

EU samarbejder aktivt med Europarådet om specifikke fælles projekter i de berørte lande, som finansieres via det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder. Der findes tillige multilaterale tematiske fælles programmer vedrørende f.eks. nationale mindretal såsom romaerne eller bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. I det permanente råd for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har EU endvidere rejst spørgsmål vedrørende menneskerettighedskrænkelserne i Belarus, Turkmenistan og Usbekistan, dødsstraffen i USA, valget i Kirgisistan, i Aserbajdsjan og i Kasakhstan og den russiske lov om almennyttige organisationer (ngo'er).

Visse lande var i perioden 2005-2006 genstand for særlig opmærksomhed: EU fortsatte sin indsats for at fremme menneskerettighederne i Middelhavsområdet. Rumænien og Bulgarien gjorde store fremskridt på dette område, selvom nogle ting giver anledning til bekymring, særlig bekæmpelse af korruption. De største begivenheder i 2005 for den palæstinensiske myndighed var Israels rømning af Gaza og visse områder i den nordlige del af Vestbredden; interne stridigheder krævede talrige ofre og resulterede i, at den palæstinensiske myndighed ikke var i stand til at genskabe retsstatsforhold i de palæstinensiske områder. Hvert halve år blev der afholdt konsultationer om menneskerettighederne med Rusland, hvor situationen fortsat er foruroligende (særlig hvad angår Tjetjenien, ikke-statslige organisationers situation og mediefriheden). Endelig blev der for Afrikas vedkommende vedtaget en fælles holdning om konfliktforebyggelse, -styring og -bilæggelse i 2005 og en EU-strategi for Afrika.

 
Seneste ajourføring: 21.12.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top