EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Traktater

EU-traktaterne er bindende aftaler mellem EU’s medlemslande. De fastsætter EU’s mål, reglerne for EU-institutionerne, hvordan beslutninger træffes og forholdet mellem EU og medlemslandene.

Oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev startskuddet til mere end 50 år med udarbejdelse af europæiske traktater.

De vigtigste traktater er:

  • Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten), der blev undertegnet i Paris i 1951. Denne traktat udløb den 23. juli 2002
  • Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), der blev undertegnet i Rom i 1957, og
  • Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten), der blev undertegnet i Rom i 1957.

Disse traktater blev ændret ved:

  • Fusionstraktaten, der blev undertegnet i Bruxelles i 1965
  • Den europæiske fælles akt, der blev undertegnet i Luxembourg i 1986
  • Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten eller TEU), der blev undertegnet i Maastricht i 1992, da EØF-traktaten blev til EF-traktaten
  • Amsterdamtraktaten, der blev undertegnet i 1997
  • Nicetraktaten, der blev undertegnet i 2001.

Eftersom nogle EU-lande havde vanskeligheder ved at ratificere den europæiske forfatningstraktat, der blev undertegnet i 2004, blev de europæiske ledere i 2007 enige om at indkalde en regeringskonference for at afslutte og vedtage ikke en forfatning, men en »reformtraktat« for EU.

Lissabontraktaten, der blev undertegnet den 17. december 2007, blev ratificeret af alle EU-lande og trådte i kraft den 1. december 2009. Den indførte ændringer i de eksisterende traktater, og EF-traktaten blev til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

De stiftende traktater blev også ændret i forbindelse med nye EU-landes tiltrædelse i 1973 (Danmark, Det Forenede Kongerige (1) og Irland), i 1981 (Grækenland), i 1986 (Portugal og Spanien), i 1995 (Finland, Sverige og Østrig), i 2004 (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn), i 2007 (Bulgarien og Rumænien) og i 2013 (Kroatien).

SE DESUDEN



(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.

Top